Betaler forlænget laktation sig?

Mandag 5. juni 2017 8:00

Af Jesper Overgård Lehmann, Postdoc, AU-Foulum.

KVÆG Op imod 27 procent færre opdræt opnås, hvis alle køer i besætningen insemineres efter at opnå et kælvningsinterval på 17 måneder, og en direkte konsekvens er et 7 procents fald i besætningens samlede foderforbrug.

Dog koster samme strategi omkring 4 procent af mælkeydelsen, fordi køerne tilbringer mere tid i den senere af del af laktationen, hvor ydelsen generelt er lavere.

Den økonomiske konsekvens af forlænget laktation afhænger af forholdet mellem gevinst og tab, men det sparede foder frigiver areal, hvor der eksempelvis kan dyrkes salgsafgrøder.

Færre dyr frigiver både arbejdstimer og staldplads, og i nogle stalde vil den frigivne plads kunne konverteres til flere køer.

Forlænget laktation udfordrer dog den daglige drift, fordi det kræver mere opmærksomhed og styring af, hvor der insemineres.

Alle køer skal ikke nødvendigvis insemineres på samme tidspunkt efter kælvning. Samtidig ved vi, at forlænget laktation øger risikoen for fede goldkøer; især blandt de ældre køer, om end risikoen fortsat er lille.

Forlænget laktation handler derfor også om, at man opnår erfaring med at styre det i sin egen besætning.

Forlænget laktation kan relativt billigt prøves af i egen besætning, hvis man nøjes med en gruppe udvalgte førstekalvskøer. Det kræver ingen investering, og her er risikoen samt prisfølsomheden mindst.

Mandag den 12. juni klokken 10 - 12 hos Syddansk Kvæg fortæller jeg mere om de økonomiske og tekniske konsekvenser ved at bruge forlænget laktation aktivt i sin besætning, og jeg vil komme ind på, hvordan konsekvenserne afhænger af priser, ydelsesniveau og økologiske prisforhold.