Nye udgivelsesdage for vore ugeaviser

Fredag 6. oktober 2017 8:00
Frem til nytår udkommer din lokale ugeavis med FK Distribution torsdag/fredag. Derefter ligger den igen i postkassen tirsdag eller onsdag. (Foto: Erik Hansen)

Læserinformation fra redaktionen:

Fra og med næste uge er det ikke længere postvæsenet, som bringer ugeaviserne fra L-Mediehus ud. PostNord ophører til nytår med at omdele aviser og reklamer - derfor skifter vi nu til FK Distribution.

Det bevirker i en overgangsperiode, at avisen udkommer torsdag/fredag, indtil den igen fra 2. januar kommer om tirsdagen. I perioden får de modtagere, som har valgt at sige »Nej tak til reklamer«, desværre ikke vor avis.

Det beklager vi naturligvis, men har i de knap tre måneder muligheden for at henvise de berørte trofaste læsere til at læse avisen på her hjemmesiden - som altid allerede om fredagen, eller tegne abonnement.

Abonnenter og modtagere med adresseomdeling vil som hidtil uændret få avisen leveret om fredagen i ugen forinden sammen med dagens Effektivt Landbrug.

Vi kan fra og med næste uge igen præsentere aviserne i det gammelkendte større format, og ser frem til fra nytår at kunne vende tilbage til den normale ugerytme, med udgivelsesdag om tirsdagen.

Derfor læs næste uges avis allerede fra i dag fredag ved at klikke på avisen her til højre på siden.