bannerPos

Kom til Danmarks smukkeste dyrskue i Ribe

Igen i år vil der være masser af dyr at opleve i forbindelse med Ribe Dyrskue. Opbakningen fra udstillerne har været stor – omkring 350 dyr vil indtage dyrskuepladsen på fredag.

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
23-07-2019 06:49
Det traditionsrige Ribe Dyrskue afholdes fredag 26. juli på Hovedengen i Ribe. Siden det første skue i 1865 er der sket meget, men helt centralt for dyrskuet er stadig de mange dyr og bedømmelserne af dem.

Der har i år været særlig stor opbakning fra dyreudstillere, og det samlede antal dyr ender derfor på lidt over 350. Det er det største antal i mange år, hvis man ser bort fra jubilæumsåret i 2015.
Det er hovedsageligt en stigning i antallet af kødkvæg, heste, geder og kaniner, som løfter det samlede antal dyr. Bedømmelserne af dyrene foregår det meste af dagen.

Dyrskue gennem tiderne
Over årene er omkring 100 stande med erhvervsudstillere blevet en fast del af skuet. Maskinudstillerne medbringer hundredevis af de nyeste landbrugsmaskiner, som trækker mange interesserede blikke blandt besøgende landmænd og øvrige gæster med et godt øje til maskiner.
De spritnye landbrugsmaskiner står i skarp kontrast til Dansk Veteran Traktor Klubs udstilling af gamle traktorer, som to gange i løbet af dagen kører i optog rundt på pladsen. Landbrug før i tiden er også i fokus hos Hygum Hjemstavnsgård, hvor gamle håndværksteknikker genoplives, og man kan fx prøve kræfter med at slå reb.

Fokus på fødevarer
Er man mere interesseret i landbrugets slutprodukter, så er et besøg i Fødevareteltet sagen. Her kan man smage på lokalproducerede specialiteter fra forskellig små producenter.

Nye traditioner
Det er efterhånden blevet svært at sige Ribe Dyrskue uden også at sige VM i Gummistøvlekast. På 12. år afvikles publikumsmagneten som altid får smilet frem hos tilskuerne, når de dystende sejrer og fejler bravt. Og er man frisk, så kan man selv stille op til kamp om verdensmester-titlen og præmierne.
Ribe Dyrskue er med tiden også blevet børnenes fest med tilbagevendende grisevæddeløb, hoppeborg, halmborg, korncontainer med flødekarameller, ponyridning, kaninhop og meget mere. Som noget nyt i år afsluttes Ribe Dyrskue med en stor ærespræmie-parade, hvor de allerbedste dyr samles i ringen og får overrakt ærespræmierne. Måske en ny tradition?

Nem online temperaturmåling med målespyd i afgrøder

Virksomheden care4farm i Kolding har udviklet og sælger et enkelt målespyd til temperaturmåling i afgrøder både ude og inde – fra kornlagre til kartoffelkuler

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

Grønt dansk landbrug skal være endnu grønnere

De miljømæssige tiltag, der er sket i landbruget er ikke nok – der skal mere til, slog fødevareminister Mogens Jensen (S) fast på et møde forleden i Agerskov

Fokus på salg af gården

Skal min gård sælges – eller skal jeg selv blive på den? Og hvad siger potentielle købere? KHL sætter fokus på salg af gårde ved et arrangement den 21. februar

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

Økologiens varemærke fylder 30 år i Danmark

Det røde ø-mærke fylder 30 år i år. Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen ved Landbrug & Fødevarer vurderer, at Ø-mærket har været altafgørende for udbredelsen af økologi i Danmark.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.
Side 1 af 55 (1095 artikler)Prev1234567535455Next