bannerPos

Mobil foderblanding binder mark og stald sammen

CR Foderservice kører landet rundt med sine otte- snart ni – mobile foderblandingsanlæg.

Christian Carus

Journalist
20-06-2019 07:21
For Anders Peter Jensen i Asaa er CR Foderservices mobile foderblander leddet, der i fremtiden skal binde markdriften sammen med arbejdet på foderbordet.

Hver uge tager en af de otte biler med mobile blandeanlæg fra CR Foderservice turen fra Bogense på Fyn op igennem Jylland for at blande foder hjemme hos nordjyske landmænd, der benytter sig af virksomhedens tilbud om at komme ud og blande foder af landmandens egne råvarer.

Det tager chaufføren omkring en time at blande og læsse 12 ton færdigt foder af hos landmanden – foder, der fra gang til gang er sammensat helt efter landmandens ønske.

- Med vores koncept får man en helt åben blanding af egne råvarer uden at skulle ud og investere i et dyrt anlæg til at klare blandingen. Samtidig sparer man en masse arbejdskraft, da vi klarer det hele og sikrer en optimal blanding med en struktur efter kundens ønske, fortæller salgschef hos CR Foderservice, Steen Lindegaard Aaen, som står klar til at fortælle endnu mere om konceptet på dyrskuet i Hjørring, hvor CR Foderservice deler standplads med handelsplatformen Commoditrader.

Mens det indtil videre kun har været svineproducenterne, der har nydt godt af konceptet med de mobile blandere, er CR Foderservice nu også klar til at servicere kvægfolket.

 

Binder mark og stald sammen

En af de nordjyske landmænd, der har budt CR Foderservice velkommen, er Anders Peter Jensen ved Asaa, som det seneste år har haft fynboerne til at blande foderet på den ene af sine to svineejendomme. Nu ser han frem til også at få hjemmeblandet foder til sine kalve, der holder til på to andre ejendomme.

Anders Peter Jensen har en årlig produktion på 20.000 30 kilosgrise og 1.250 kalve til Dansk Kalv-konceptet, og lige nu er der fuld gang i byggeriet på den kalveejendom, der fremover skal fungere som bedriftens fodercentral.

Her skal alle råvarer opbevares, så de er lige til at gå til, når det mobile blandeanlæg kommer forbi. Det kræver en 50 kubikmeter stor korngrav, to amerikanersiloer på hver 1.000 tons, et indtransportsystem, der kan klare 40 tons i timen og fem kummer på hver 60 kubikmeter til soja og andre råvarer. Alt i alt en investering på 3,3 millioner kroner, fortæller Anders Peter Jensen, der ikke er i tvivl om, at investering vil kunne betale sig.

- Indtil nu, hvor vi har solgt korn og indkøbt færdigvarer, har jeg altid set sådan på, at vi har været bagud i begge tilfælde, fordi ham, vi handler med, ikke laver andet end at handle, mens vi kun gør det to-tre gange om året. Jeg har prøvet både at sælge og købe korn på samme dag, og der var der altså en forskel på 20 kroner. Nu holder vi den forskel i virksomheden. Hvis kornprisen er høj, tjener vi pengene i marken og hvis den er lav tjener vi dem i stalden, forklarer landmanden, der ved siden af sit dyrehold driver 300 hektar.

- Samtidig binder vi stald og mark bedre sammen på den her måde. Det betyder noget både i forhold til bæredygtighed, og ikke mindst, at vi også har helt styr på, hvad vi fodrer vores dyr med, siger landmanden, der også ser fodringen med egne afgrøder som en encitament til i fremtiden eksempelvis at forsøge sig med hestebønner i bestræbelserne på også at dyrke egne proteinkilder.

I Anders Peter Jensens øjne passer det mobile blandeanlæg godt ind i planerne frem for selv at etablere et anlæg til processen.

- Hvis vi selv skulle til at håndtere et mølleri, skulle vi til at have endnu en ting ind under huden, mens vi heller ikke er interesseret i at lave noget, der giver mere arbejde. Her har CR Foderservice i forvejen kompetencerne, og klarer alt i forhold til at blande råvarerne.

Nu venter han bare spændt på, at siloerne kommer op og alle elementer bliver installeret i staldbygningen.

- De har lovet, at de er færdig inden høst. Så det regner jeg med holder stik, siger han.

 

Klar til kalve og økologi

Hos CR Foderservice glæder Steen Lindegaard Aaen sig over, at man har fundet frem til og fået godkendt en procedure, der gør det muligt både at køre hos svin og kvæg.

- Det er et nyt ben i vores forretning, som jeg mener kan give stor værdi ude hos landmanden. Vi kan formale og valse helt efter den struktur, landmanden ønsker, og der ligger en del tons korn ude hos kvægfolkene, som vi kan hjælpe dem med at holde hjemme og bruge til deres egne dyr – på den måde ved de helt nøjagtig, hvad det er, de fodrer deres dyr med, samtidig med at de sparer penge, forklarer salgschefen, der desuden også for nylig har fået godkendt konceptet til økologiske bedrifter.

Flaget hejst for DLG´s nye domicil i Fredericia

Næste år flytter DLG ind i sit nyopførte domicil ved Fredericia. Forleden var der rejsegilde på det nye 7.500 kvadratmeter store hovedsæde

Nyt biogasanlæg rykker tættere på

De nødvendige tilladelser til et nyt biogasanlæg i Sønderjylland er nu kommet i hus, og hvis landmændene bakker op, kan der indbydes til rejsegilde i efteråret.

TBS udvider sin Fendt-forhandling

TBS Maskinpower overtager aktiemajoriteten i østjyske Askildrup Agro

Interesserede leverandører inviteres til møde om biogasanlæg

Nature Energy og BioenergiSyd har fået tilladelse til at opføre to nye biogasanlæg i Sønderborg – et i Glansager på Als og et nær Kværs. Derfor inviterer BioenergiSyd og Landbrugsrådgivning Syd til et møde for interesserede leverandører den 12. juli kl. 10.

Gang i sønderjysk høst af vinterbyg

Vinterbyggen står flot hos svineproducent Svend Gammelgård ved Haderslev, der onsdag var ude at høste de første hektar

Danish Crown sakker agterud på slagtesvin

Antallet af danske svineslagtninger bare falder og falder – samtidig med at eksporten af levende smågrise sætter ny rekord.

Hjælp de vilde bier med vandhuller og højt græs

Vilde bier mangler føde, levesteder og trues af sprøjtegifte. Alle kan lige nu hjælpe bierne ved at stille vand frem, lade græsset gro og købe økologiske varer. Sådan lyder det fra et projekt i Økologisk Landsforening, der vil have flere vilde vinger og mere natur i agerlandet.

Debat: Regulering på baggrund af virkeligheden

Af Alfred Tværsig Olesen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld,

Pas på likviditeten selvom prisen stiger

Gevinsten fra den stigende notering skal i høj grad lægges til side og bruges på et finansielt beredskab, lyder meldingen fra driftsøkonom i LMO.

Lisbeth uddanner sig til naturtjekker

Landmænd, der vil skabe mere natur, kan få styr på ejendommens naturværdi og lægge planer for forbedringer.
Side 1 af 44 (879 artikler)Prev1234567424344Next