bannerPos

Maskinstation markerer dobbelt jubilæum

I år er det 25 år siden at Hans Tobiasen overtog Jedsted Maskinstation. Efterfølgende flyttede han den til Ribe, hvor den samtidig tog navneskifte til Hans Tobiasen, der i dag både er maskinstation for landbrug, entreprenør plus at Hans Tobiasen er autoriseret kloakmester. Foto: John Ankersen

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
19-02-2019 07:24
Hans Tobiasen A/S ved Ribe er i dag maskinstation, entreprenør og autoriseret kloakmester – den 1. februar kan Hans Tobiasen fejre de første 25 år som selvstændig. Samtidig kan medarbejderen Steen Petersen fejre sit 40 års jubilæum i virksomheden

Egentlig var planen at Hans Tobiasen, Ribe, skulle være landmand, men et generationsskifte i den maskinstation, hvor han dengang arbejdede, ændrede planerne.

Hans Tobiasen arbejdede som ung hos Jedsted Maskinstation hos indehaveren Poul Erik Nielsen, og hvad han ikke vidste på det tidspunkt var, at han snart selv ville stå som nyslået maskinstationsejer, af maskinstationen, som Poul Erik Nielsen havde startet op tilbage i 1965.

-  Jeg havde arbejdet et halvt år for Poul Erik, der så ville stoppe på grund af alder. Jeg var på det tidspunkt i gang med en landbrugsuddannelse på Ladelund Landbrugsskole, husker Hans Tobiasen.

I 1993 tog Hans Tobiasen beslutningen om at springe fra sin landbrugspraktikplads, for at overtage Jedsted Maskinstation året efter, der efterfølgende blev flyttet hjem på gården ved Ribe.

Det var samtidig baggrunden for navneskiftet til slet og ret Hans Tobiasen Maskinstation – og springet fra ansat til selvstændig.
 

40 års jubilæum

Fra ansat til selvstændig – og nu også arbejdsgiver. Med overtagelsen af maskinstationen ”overtog” Hans Tobiasen også seks ansatte.

-  Det var noget andet pludselig at være arbejdsgiver for de ansatte, der var dér i forvejen. Steen var iblandt dem, fortæller Hans Tobiasen.

Steen Petersen er den medarbejder, der har været i virksomheden allerlængst og kan i år fejre sit 40 års jubilæum.

Han blev ansat hos Jedsted Maskinstation af Poul Erik Nielsen i sommeren 1979. Og han kom fra en helt anden branche – som udlært snedker havde han forinden arbejdet hos et typehus-firma i Ribe.

Og det var egentlig som hjælper til den travle sommersæson, at han fik jobbet med at køre skårlægger. Men Steen blev i virksomheden da sæsonen sluttede og fra 1986 blev han fast mand på snitning og hjemkørsel af græs på en selvkørende Champion-snitter.

Græs der blev leveret til tørrestationen Ratør, der senere blev kendt som Dangrønt i Gredstedbro.

Den 1. februar 1994 fulgte Steen så med over, da Hans Tobiasen overtog maskinstationen.
 

Maskinstation i vækst

Hans Tobiasen har oplevet en rivende udvikling og vækst i sin virksomhed, der i dag beskæftiger 20 mand.

Foruden maskinstationsdelen til landbruget, der stadig fylder en stor del af aktiviteterne, er der undervejs blevet suppleret med en entreprenørdel, ligesom Hans Tobiasen i 1998 også blev autoriseret kloakmester.

Og Hans Tobiasen glæder sig over, at der fortsat er nok at lave.

-  Vi har masser af entreprenørarbejde, ligesom vi får stadigt flere pasningsaftaler for landmændene, forklarer Hans Tobiasen, der generelt ser en tendens til flere pasningsaftaler inden for landbruget, hvor han især har mange kvægbedrifter blandt kunderne.

Samtidig kan han glæde sig over mange trofaste landbrugskunder, hvor flere er både 1., 2 og endda 3. generationskunder. Samtidig kommer der løbende nye kunder til både inden for landbrug og entreprenørdelen.

Landbrugskunderne er typisk fra nærområdet i en radius af 10 – 15 kilometer fra Ribe, mens man på entreprenørdelen har opgaver i et geografisk langt større område.

Hans Tobiasen markerer Steen Petersens 40 års jubilæum og Hans Tobiasens 25 års jubilæum ved et åbent hus arrangement på maskinstationen, der finder sted fredag den 22. februar fra kl. 12.00 – 20.00.

 

Landboformand: Væk er fagligheden og de brede forlig

Landbruget er blevet syndebuk, og jeg frygter, at de politiske venner forsvinder. Men vi vil ikke være syndebuk, men en del af løsningen, siger formand for LandboSyd, Mogens Dall.

Ølgod Maskinforretning bliver BvL-forhandler

Fra årsskiftet er Ølgod Maskinforretning blevet BvL-forhandler og skal i tæt samarbejde med den tyske producents nordiske salgsansvarlige, Flemming Hyldgaard, varetage salgs- og servicearbejdet med fokus på et område, der afgrænses fra Grindsted og Billund i øst til Varde i syd og Nr. Nebel i nord. Der har tidligere været en forhandler i området, så der findes allerede mange BvL-vogne på de kanter. Det bliver nu Ølgod Maskinforretnings opgave at servicere de eksisterende kunder og sørge for, at der kommer endnu flere vogne ud at køre.

Traktordemonstration mod minister igang

Cirka 300 traktorer er mandag formiddag kørt op foran Gråsten Landbrugsskole. De møder miljøminister Lea Wermelin, der i eftermiddag lægger vejen forbi

Lodsejere får lille sejr over Energinet

Energinet skal give lodsejerne fra Stenderuphalvøen-initiativet aktindsigt i, hvilke lodsejere der bliver berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Det havde Energinet ellers i flere omgange afvist.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Økologimøde med fokus på gødskning, næringsstoffer og biomasse

LHN inviterer sammen med Seges til økologimøde onsdag den 8. januar i Tinglev. Blandt emnerne er gødskning, recirkulering af næringsstoffer, biomasse og markedssituationen for økologi.

Sydjyske kommuner og landbrugsorganisationer i fælles indsats for vandmiljøet

De jyske Lillebælts-kommuner og landbrugets organisationer vil arbejde sammen om at levere vådområder og minivådområder. Opgaven er svær, men samarbejde og løbende dialog skal være vejen frem.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.
Side 1 af 55 (1093 artikler)Prev1234567535455Next