bannerPos

Såmaskine med nye features

Kuhn Espro 6000 RC Mix er en samsåningsmaskine. Det er en populær og effektiv såmaskine. Maskinen passer perfekt til større planteavlsbrug, som også bringer husdyrgødning ud på deres arealer.
04-08-2020 10:43

Kuhn fortsætter udviklingen af universalsåmaskinen Espro – senest med det nye system VistaFlow, der gør det lettere at styre og omstille såmaskinen til forskellige opgavetyper

Den populære Kuhn Espro universalsåmaskine er kommet godt i gang mange steder i Danmark.

De kommende såmaskiner vil få mange nye features, som kun vil gøre maskinen endnu mere velegnet og fleksibel til maskinstationer, driftsfællesskaber og ved maskinsamarbejde, lyder det i en pressemeddelelse fra Kuhn.

Universalsåmaskinen tilbydes i mange varianter fra tre til otte meter. Her i Danmark er det især gødningsmodellerne RC, der er mest populære. RC fås i flere udgaver, hvor det er RC-Mix samsåningsudgaven, der er mest velegnet til bedrifter, hvor der også tilføres husdyrgødning. RC-Place er med gødningsskiver, og det gør den populær blandt maskinstationer, rene planteavlsbrug, men også blandt økologer.

De kommende maskiner vil komme hjem med de nyeste opdateringer og nogle features, som vil gøre maskinerne meget mere brugervenlige, når der arbejdes med forskellige indstillinger i plejesporsudlægningen. Andre opdateringer gør maskinerne mere velegnede til de kommende myndighedskrav, de nye traktorer, og i det hele taget til det danske behov.

Ny brugervenlig løsning

For såpilot på maskinstationen eller i et maskinsamarbejde kan der være mange forskellige opgaver inden for en arbejdsdag. Grundlaget er ofte, at man får et udleveret markkort, så man kan lægge plejesporene præcist ud via GPS.

På sådan en arbejdsdag skal såpiloten være skarp. Der er mange indstillinger i computeren, der skal foretages; der skal måske byttes om på nogle såslanger, og der skal tilkobles og frakobles diverse stik, for at få aflukkeventilerne til at arbejde rigtigt.

Kuhn kommer nu med en brugervenlig løsning, nemlig Vistaflow. Det nye fordelerhoved kan udstyres med Vistaflow-ventiler hele vejen rundt, og sammen med et unikt, integreret softwareprogram, skal der blot indkodes på Isobus-monitoren, hvor de forskellige plejespor skal udlægges.

Systemet giver fuldstændig uafhængig sporudlægning, det kræver blot en simpel programmering inden start på den enkelte mark.

-  En universalsåmaskine udstyret med Full Vistaflow, må simpelthen være maskinstationens drømme-såmaskine, siger produktchef ved MI, Per Monk Rasmussen, og fortsætter:

-  Med det nye Full Vistaflow og tilhørende software, er det også muligt at lave halvsideluk til begge sider, og dermed også tre meter sektioner styret via GPS. Plejesporsudlægningen med faste kørespor via GPS kan også klares med Full Vistaflow.

Integreret overvågning

De nye Vistaflow ventiler har integreret flowovervågning. På en standardmaskine, vil der således være 2 x 2 ventiler, på aflukkerækkerne med overvågning. Hvis maskinen er udstyret med Full Vistaflow, vil der være overvågning på alle rækker.

Vistaflows overvågning er et intelligent system med lyd-alarm, samtidigt vises på skærmen hvilken ventil, der er lukket, og på selve fordelerhovedet vises der, via diodelys, hvor tilstopningen sidder. 

jba

0

Nye vogne sørger for foder til 600 malkekøer

Harehedegaard Mælkeproduktion mellem Hovborg og Starup valgte Krampe-vogne, der spiller en stor rolle, når høsten af foder-afgrøder til bedriftens 600 malkekøer og opdræt skal håndteres

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Har du en værdig sparringspartner til dine handler og finansiering?

I takt med, at landbrugene bliver større og der samtidig er en voksende volatilitet i de priser, som vi køber og sælger produkter til, er det ekstremt vigtigt med en sparringspartner, du har tillid til. Den økonomiske bundlinje er din løn, og bliver naturligt påvirket af gode og dårlige beslutninger - og at være landmand, indkøbs- og salgschef samt bankmand på samme tid, er der vel dårligt nogle, der kan påtage sig med succes.

Udsigt til millioner fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel kan præsentere et årsregnskab med et koncernresultat på 87 millioner kroner før skat. Nu lægger bestyrelsen op til at udlodde 50 millioner af overskuddet til medlemmerne..
Side 1 af 67 (1336 artikler)Prev1234567656667Next