bannerPos

Sæt ind mod sneglene i god tid

I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring. Foto: Seges

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
12-08-2019 10:05
Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse mod snegle tidligt, hvis indsatsen skal batte. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt, råder Seges.

På lerjord men også på andre jordtyper skal man være opmærksom på angreb af snegle. Der er risiko for angreb i vinterraps, vintersæd og andre efterårssåede afgrøder. Angreb er værst efter »fugtige forfrugter« såsom vinterraps, frøgræs, kløverfrø, kløvergræs og lignende. Det skriver Seges. 

- Det er altafgørende at opdage sneglene tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Der bør ved risiko for angreb yderligere satses på at reducere snegleantallet ved jordbearbejdning, hvor det er muligt, lyder det fra Seges-konsulent Ghita Cordsen Nielsen.

I marker med massive snegleforekomster skal det overvejes, om der i stedet skal dyrkes en forårssået afgrøde.

I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring.

Gå i marken og kig grundigt 
Konsulenten anbefaler, at du trækker i gummistøvlerne og undersøger snegleforekomsten både i markerne og i stubmarkerne efter høst, så risikoen for angreb i vinterraps og vintersæd og andre efterårssåede afgrøder kan vurderes i tide. 

Du bør kigge grundigt under planterester og ved rødderne. For der kan både være nyklækkede snegle på nogle få mm og udvoksede snegle på godt fem cm. Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden. Snegleæg er glasklare, cirka to mm og lægges i dynger. Slimspor er også et oplagt tegn på ubudne gæster. Ifølge Seges er der også gode erfaringer med at gå ud med en lygte sidst på aftenen, da sneglene især er fremme om natten.

Sort jord og øg sådybden
Seges anbefaler ved risiko for angreb at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harvning har størst effekt under tørre forhold, men kan før vintersæd medføre en udsættelse af såtiden, det er dog en nødvendig foranstaltning ved store snegleforekomster, lyder det. 

Praktiske erfaringer har vist, at der ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning, snarere tværtimod. Hvilket ifølge Seges skyldes, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden, når pløjning undlades. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning.

Det er nemlig vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Slutteligt er det vigtigt at få sået i dybden. Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. Forsøg har således vist, at kerneangreb i hvede reduceres med 70 procent ved at øge sådybden fra blot to til fire cm. 

Bekæmpelse tidligst muligt 
Der findes en række forskellige bekæmpelsesmidler alt efter snegletype og afgrøde, du kan finde en oversigt over alle godkendte midler samt dosering på landbrugsinfo.dk. Det er dog fælles for alle, at du sørger for at få sneglemidlerne hjem i god tid, hvis der forventes angreb, råder Seges. 

Videnscentret gør desuden opmærksom på, at det tager tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor igen, at man opdager sneglene meget tidligt.

- Det kan derfor være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist svingende effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen til den dårligere effekt ved iblanding angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene ved iblanding i såsæden, skriver konsulenten.

Læs meget mere om sneglebekæmpelse på landbrugsinfo.dk eller forhør dig hos din konsulent.

Holstein rykker

Der var meget at glæde sig over for Dansk Holstein, da 420 racefolk deltog ved årsmødet på Fyn. Ifølge formand Kristian Nielsen står rekorderne nærmest i kø, blandt andet er en sortbroget ko fra Mors første danske ko, der passerede en livsydelse på 200.000 kilo mælk.

McCormick og Pöttinger sluppet løs ved markdemo

Egtved Maskinforretning var vært, da der forleden var inviteret til demodag ved Vejle. Her blev programmet af maskinforretningens McCormick-traktorer og Pöttinger markmaskiner og redskaber vist i aktion.

Plovmændene kom i jorden

På Hygum Hjemstavnsgård var der lejlighed til at opleve, hvordan der blev pløjet på bedstefars tid

Minister tror på grønnere EU-politik

Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplevede positive takter fra store EU-spillere, da han fremlagde det danske bud på en grønnere fælles landbrugspolitik i Helsinki.

Workshop: Vejen til støttetilsagn er hullet

Udfordringerne er stadig mange på vejen fra tilskudsordning til udbetaling af støttetilsagn. Det stod klart efter, at Landbrugsstyrelsen var vært for en workshop, der skulle sætte fokus på »Den gode udbetalingsanmodning« for nyligt.

Ny slagtesvinestald tredobler kapaciteten

Stor interesse for at se nyopført slagtesvinestald, da Johannes Kaasgaard inviterede indenfor ved åben stald på sin bedrift ”Skovlygaard” ved Skjern i Vestjylland – en stald, der giver kapacitet til tredobling af slagtesvineproduktionen.

Forening vil ruste landmænd til grundvandskamp

Agerskov i Sønderjylland er det andet stop, når Foreningen for Bæredygtig Grundvandbeskyttelse på en række møder vil lære landmænd de juridiske spilleregler, hvis deres jord bliver en del af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

Landmænd udnytter ikke støttetilsagn

Flere tilsagn om EU-støtte til miljøteknologi er gennem tiden ikke blevet udnyttet til at styrke dansk landbrug. Fødevareministeren og styrelsen lover, at nye løsningsmodeller er på vej.

L&F: Støtteordninger udfordres af bureaukrati

L&F og Seges mener, at reglerne for sagsbehandlingen af støtteordninger har været bøvlet. Landbrugsstyrelsen evaluerer løbende ordningerne, men holder fast i at have fokus på hurtig sagsbehandling.
Side 1 af 50 (993 artikler)Prev1234567484950Next