bannerPos

Et skilt som det bedste forsvar

Hold altid øje med skiltningen. Det er et vigtigt råd inden for trafiksikkerhed. Foto: Jesper Hallgren 

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
11-08-2019 13:14
Vejskiltene og gode øjne kan gøre forskellen på liv og død for dyrene i den danske natur.

Hver eneste dag året rundt påkøres utallige dyr – lige fra mus, pindsvin og harer til større dyr som hjorte – på de danske veje, og flere og flere biler de senere år har kun gjort problemet endnu større.

Tidligere er det skønsmæssigt blevet vurderet, at fem millioner dyr hvert år mister livet i trafikken, og det tal bliver således desværre ikke mindre og mindre. 

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik alene om påkørte hjorte i trafikken i alt 10.445 henvendelser i 2018, hvilket er en stigning på 20 procent siden 2017, hvor antallet »kun« var på 8.653.

Dertil kommer alle de hjorte, der slet ikke indberettes til vagtcentralen, som blandt andet de uheld, hvor dyret dør med det samme.

Specialkonsulent Viktor Pedersen, Miljøstyrelsen, vurderer, at 35.000-40.000 – eller måske sågar op til 50.000 – stykker hjortevildt årligt bliver ramt i trafikken.

Svensk model dur ikke  

- Jeg skal ikke male fanden på væggen, men det er rigtig mange, der bliver slået ihjel på den måde. Og med den voksende bestand af især rådyr, mere trafik og højere fart er det antal stigende, påpeger Viktor Pedersen.

Han har med Schweiss-Registret at gøre. Det er her, de hundeførere og hunde, som finder påkørte eller anskudte dyr, er opført.

Desværre kan man i Danmark ikke sådan lige kopiere svenskerne, der har vildthegn langs de fleste motorveje og motortrafikveje. Den løsning dur ikke på samme måde i Danmark, fordi landet er så meget mindre, og man risikerer at indhegne dyrene. 

Vildthegn bør i så fald altid kombineres med faunapassager, som er en yderst bekostelig affære.

Derfor handler det i høj grad om at holde øje med skiltningen – og om at holde øje med vejkanten, hvor man kan være heldig at opdage et dyr i tide.

Hvis du påkører et dyr…
Er dyret såret, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på telefon 1812. Find ud af hvor du er: Vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater. Jo mere præcist du kender stedet, des lettere er det at finde frem til dyret. Marker gerne stedet tydeligt, hvor ulykken er sket – for eksempel med en klud.
Dyrenes Vagtcentral tilkalder en autoriseret schweisshundefører, som er ekspert i at finde sårede dyr.

Lad et såret dyr ligge
Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter til at rejse sig, vil det gøre det af sig selv. Større, sårede dyr kan være farlige.
Det er heller ikke en god idé at følge efter et såret dyr eller forsøge at opspore det igen. Det kan ødelægge sporet for schweisshunden , som sendes ud for at lede efter dyret.
Er dyret dødt, eller finder man et dødt dyr, er det ikke en opgave for Dyrenes Vagtcentral. Man kan hjælpe ved at trække det døde dyr ud i rabatten. /jhal

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

ATV’ere vinder frem som effektive landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Stor interesse for maskin-road tour i Ribe

Stor tilslutning til ”Claas Jaguar Road Tour” hos maskinforretningen A.P. Jørgensen i Ribe

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Staten støtter grønt protein med 14 millioner

DLG og en række andre landbrugsselskaber har fået tilsagn om 14 millioner kroner fra GUDP-midlerne til at bygge et nyt anlæg til udvinding af græsprotein.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.
Side 1 af 53 (1059 artikler)Prev1234567515253Next