bannerPos

Generationsskifte skal planlægges

Direktør Torben Flinch med de to økonomikonsulenter, Eva Christensen (til venstre) og Maria Skov Wegner, der er med i Østdansk Landboforenings nye taskforce-gruppe. Foto: Niels Okking

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
08-09-2019 12:40
Østdansk Landboforening har nedsat en taskforce-gruppe, der har fokus på generationsskifte. Baggrunden er alvorlig –  gennemsnitsalderen for danske landmænd stiger og stiger.

- Generationsskifte og det at man skal overlade den virksomhed, man har arvet eller selv bygget op over et helt liv, til en søn, datter, en driftsleder eller sælge i det åbne marked, kan være særdeles følsomt. Ikke mindst hvis man – som mange i landbruget jo gør – også bor på ejendommen.

Sådan lyder det fra direktør Torben Flinch, som på Østsjællands Landboforenings vegne har nedsat en taskforce-gruppe, der skal hjælpe medlemmer og kunder med at finde ud af mulighederne for et eventuelt generationsskifte, når tiden er kommet. Eller når tiden kommer.

- Netop fordi det er følsomt emne, skubber mange beslutningen foran sig og ud i fremtiden. For mange er bare det at tage hul på snakken om generationsskifte eller salg af ejendommen en svær beslutning.

Nye øjne på processen

Taskforce-gruppen består foruden af Torben Flinch, også af økonomikonsulenterne Eva Christensen og Maria Skov Wegner, ligesom økologi- og virksomhedskonsulent Hans Bach Lauridsen medvirker. 

Om bevæggrunden for at nedsætte taskforce-gruppen lyder det fra Torben Flinch: 

- Mange af vores medlemmer og kunder bruger deres sædvanlige planteavls- eller økonomikonsulent til at hjælpe med mange af de ting, de overvejer. Og det skal de blive ved med, men i en situation, hvor de ønsker nye øjne på processen og vil have nogle, der står uden for de sædvanlige rammer at drøfte de her ting med, kan taskforce-gruppen være god. 

En anden medvirkende årsag til at nedsætte taskforce-gruppen er den stigende gennemsnitsalder for danske landmænd og det faktum, at bedrifterne bliver stadig større og derfor kan være svære at omsætte inden for familiens egne rammer.

Gennemsnitsalderen i dansk landbrug for ejere af bedrifter var 52 år i 1997, mens den var 57 år i 2017 og nu 58 år ifølge seneste tal fra Danmarks Statistik.

Bløde og hårde sider

Torben Flinch meddeler, at taskforce-gruppen også kommer ind på både de bløde og hårde sider ved et generationsskifte.

- De hårde sider er de økonomiske, skattemæssige, juridiske og produktionsmæssige betragtninger, hvor man skal finde et faktuelt grundlag at arbejde ud fra. 

- Omvendt er de mere bløde sider, hvordan man får taget hul på hele snakken om at føre virksomheden videre, hele boligdelen (de fleste bor på arbejdspladsen, red.) og ikke mindst, om man selv skal spille en større eller mindre aktiv rolle i virksomheden efter et generationsskifte.

Forventningsafstemning

Torben Flinch peger på, at man indledningsvis skal tage fat i en forventningsafstemning og dernæst at få værdiansat virksomheden.

- For virksomhedens værdi er ikke nødvendigvis den samme for ny ejer, som den er for den hidtidige ejer. Vi må erkende, at den nye generation ofte ser på virksomheden med andre øjne, end vi selv gør.

Videre peger Torben Flinch på vigtigheden af, at den nye generation kan overtage til en pris og i en stand, så den har mulighed for at bygge tilværelse op omkring virksomheden. 

- Hans Bach Lauridsen, der også er med i vores taskforce-gruppe, er ekspert i at se nye muligheder i en ejendom, lyder det videre fra Torben Flinch, som anbefaler, at man skal vurdere, om der skal ske generationsskifte inden for familien, til en af de ansatte, eller om man skal sælge til højstbydende nabo og derved måske får splittet hele ejendommen ad.

I den sammenhæng erkender han, at nogle ejendomme i dag er så store, at de ikke økonomisk er så nemme at overdrage til andre i familien eller til en ansat.

Ølgod Maskinforretning bliver BvL-forhandler

Fra årsskiftet er Ølgod Maskinforretning blevet BvL-forhandler og skal i tæt samarbejde med den tyske producents nordiske salgsansvarlige, Flemming Hyldgaard, varetage salgs- og servicearbejdet med fokus på et område, der afgrænses fra Grindsted og Billund i øst til Varde i syd og Nr. Nebel i nord. Der har tidligere været en forhandler i området, så der findes allerede mange BvL-vogne på de kanter. Det bliver nu Ølgod Maskinforretnings opgave at servicere de eksisterende kunder og sørge for, at der kommer endnu flere vogne ud at køre.

Traktordemonstration mod minister igang

Cirka 300 traktorer er mandag formiddag kørt op foran Gråsten Landbrugsskole. De møder miljøminister Lea Wermelin, der i eftermiddag lægger vejen forbi

Lodsejere får lille sejr over Energinet

Energinet skal give lodsejerne fra Stenderuphalvøen-initiativet aktindsigt i, hvilke lodsejere der bliver berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Det havde Energinet ellers i flere omgange afvist.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Økologimøde med fokus på gødskning, næringsstoffer og biomasse

LHN inviterer sammen med Seges til økologimøde onsdag den 8. januar i Tinglev. Blandt emnerne er gødskning, recirkulering af næringsstoffer, biomasse og markedssituationen for økologi.

Sydjyske kommuner og landbrugsorganisationer i fælles indsats for vandmiljøet

De jyske Lillebælts-kommuner og landbrugets organisationer vil arbejde sammen om at levere vådområder og minivådområder. Opgaven er svær, men samarbejde og løbende dialog skal være vejen frem.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.
Side 1 af 55 (1092 artikler)Prev1234567535455Next