bannerPos

Kunstner eller landmand?

29-06-2020 09:04

SOMMERSERIE Landbruget sidder fast i mit blod. Jeg er født og opvokset på en middelstor gård med grise på Midtlolland. Min fars evige drøm var at blive selvstændig landmand.  

Min farfar, der selv var landmand, mente dog, at hans sønner var for kloge til at blive landmænd. Men det nyttede ikke på min far. Han ville være landmand. Han ville have sit eget og drive det til noget som en mandlig Agnes Jensen.

I 1991 købte min far og mor gården sammen. 25 og 24 år gamle.

26 år efter at de havde købt Nørremosegård, kom jeg som deres førstefødte og sagde, at nu ville jeg gå fuldtid i Tænketanken Frej. Det syntes min mor lød lidt vildt. Hvad med usikkerheden, mine barselsvilkår og arbejdstiderne? Jeg sagde, at det var mere økonomisk sikkert og mindre arbejdsbelastende at starte en tænketank end at købe en bondegård. Hun gav mig ret.

Risikabelt

29 år efter at de købte Nørremosegård kom så deres barn nummer to. Min lillebror. Han ville være kunstner og søge ind på kunstakademiet.  Det syntes min far lød lidt vildt. Hvorfor lige vælge kunstnerlivet? Hvorfor ikke blive tømrer, skolelærer eller akademiker?

Min bror kiggede på min far med sine labradorøjne. Min bror forklarede min far, at da vores farfar ikke syntes, at det var en god ide, at vores far blev landmand, gældsatte han sig for flere millioner og viede alle sine vågne timer til at arbejde på gården i 30 år frem. 

Hvis vores far kunne tage dén chance, så kunne min bror vel også ansøge om at bruge seks år på et anerkendt, statsligt akademi med fuld SU og så finde en løsning på kunstnertilværelsen bagefter.

Det er mere risikabelt at blive landmand end at starte sine egen tænketank og være kunstner.

Ord

I er alle min far
Hver og en
har I sendt mig ud for at hakke roer, samle sten og kløende flyvehavre
Jeg er jeres arbejdskraft, I er min far
 
Alle kedeldragter bør makuleres
Mine samlede sten bør sendes på museum
»Tænk, at nogen har samlet sten med deres hænder«
vil mine børn en dag tænke
 
Jeg vil fortælle dem om dengang, at der var brug for slid
Dengang i nullerne

Det handler om gæld 

Det var ikke på forhånd skrevet i historiebøgerne, at min generation skulle være den sidste, hvor alle kender en landmand. At antallet af selvstændige er faldet år for år skyldes en verdensudvikling med effektivisering og industrialisering. Det skyldes et valg fra politikere, landbrugets top og finansinstitutterne om, at det er den vej, som man ønsker at gå.

Vi har altid et valg – også i vores erhvervspolitik og i et kapitalistisk verdensmarked. Vi må altid spørge os selv om det giver mening, og det giver i et vist omfang god mening at udnytte stordriftsfordele ved at lægge landbrug sammen. Som min makker, Marie-Louise, så klogt skrev i et debatindlæg i Altinget i 2018: »Småt ER godt – bare ikke hele tiden«.

De store landbrug har mere kapital til at investere i teknologi og maskiner, der kan sikre en mindsket miljø- og klimabelastning. Dansk landbrugsproduktion har reduceret deres miljø- og klimabelastning på grund af teknologiske landvindinger. Ikke på trods af dem.

»Storskalafordelene« har fordele, men også konsekvenser. Der bliver færre, der får lov til at blive selvstændige landmænd. Unge har svært ved at få lov til at låne og både indenrigs- og udenrigskapitalfonde begynder at opkøbe dansk landbrugsjord.

En ægte landmand

Men er man kun en ægte landmand, hvis man ejer sin egen gård?

Jais Valeur, administrerende direktør for Danish Crown, gav et eksempel på landmandens ejerskabsforståelse i podcasten »Topchefernes strategi« med Niels Lunde. Valeur citerede en selvstændig landmand for at sige: »I de mindste har jeg retten til at bære min egen gæld og gå konkurs«.

Jeg tror ikke på, at retten til at gå konkurs er den eneste grund til at være selvstændig landmand. Jeg tror ikke, at det handler om retten til at dreje nøglen om.

Drømmen om at være selvstændig landmand handler om drømmen om at lykkedes. Eje noget, skabe noget. Være herre i eget hus.

Jeg forstår det, men når antallet af selvstændige landmænd falder år for år, så må der skabes nye perceptioner om, hvad det vil sige at lykkedes i dansk landbrug. Ellers bliver det forbeholdt til de få, og det vil være en skam.

0

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Har du en værdig sparringspartner til dine handler og finansiering?

I takt med, at landbrugene bliver større og der samtidig er en voksende volatilitet i de priser, som vi køber og sælger produkter til, er det ekstremt vigtigt med en sparringspartner, du har tillid til. Den økonomiske bundlinje er din løn, og bliver naturligt påvirket af gode og dårlige beslutninger - og at være landmand, indkøbs- og salgschef samt bankmand på samme tid, er der vel dårligt nogle, der kan påtage sig med succes.

Udsigt til millioner fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel kan præsentere et årsregnskab med et koncernresultat på 87 millioner kroner før skat. Nu lægger bestyrelsen op til at udlodde 50 millioner af overskuddet til medlemmerne..

Vi skal dele masser af data

Hos svineproduktionen Håstrupgård i trekantområdet vægter man driftssikkerhed og økonomi, og her har man valgt Jysk IT i Billund til at løse opgaven
Side 1 af 67 (1335 artikler)Prev1234567656667Next