bannerPos

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

Når uheldet er ude, og der skal forhandles med forsikringsselskabet, er det godt med en erfaren forsikringsmægler, der kan levere varen.
23-05-2020 10:56

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

RÅDGIVNING Som inden for alle andre erhverv vinder forsikringsmæglerne også frem hos landbruget. Det moderne landbrugs produktion er mindst lige så kompleks som andre typer virksomheders, når det gælder risici, der kan afdækkes med forsikringer.

- Det kræver en solid forsikringsviden at sammensætte dækningen, så der er det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien. Det er for vigtigt til at overlade til forsikringsselskaberne. Her er der behov for kompetent uvildig rådgivning, påpeger Peter Quitzau, der er direktør i DLBR Forsikringsmægler A/S.

For at sikre, at der er vandtætte skodder mellem forsikringsselskabet og forsikringsmægleren, må mægleren ikke modtage provision eller anden form for vederlag fra forsikringsselskabet. Det er alene kunden, der betaler mæglerens honorar.

- Fordi mægleren udfører en del af det arbejde, forsikringsselskabet ellers selv skulle have lavet, får landmanden en rabat på forsikringerne. Et såkaldt betjenerfradrag, der for mange vil modsvare det honorar, der skal betales til mægleren, oplyser Peter Quitzau.

Samarbejdsaftale og fuldmagt

For at kunne arbejde som forsikringsmægler skal Finanstilsynet godkende mægleren. Det kræver, at mægleren har den relevante erfaring med de brancher, der rådgives om og en forsikringsuddannelse med en overbygning som »uafhængig forsikringsformidler«.

- Her kommer mæglerens store erfaring landmanden til gode, og det er ikke sjældent store beløb, mægleren kan sikre kunden.

Peter Quitzau

- Samarbejdet med landmanden indledes med at der laves en samarbejdsaftale og en fuldmagt, der giver mægleren ret til at handle på landmandens vegne, når der skal tegnes og reguleres forsikringer, og når der sker skader, forklarer Peter Quitzau og tilføjer:

- Fuldmagten sender mægleren til forsikringsselskabet, hvorefter al korrespondance mellem landmanden og forsikringsselskabet sker via mægleren.

Analyse og forhandling

Til forskel fra forsikringsselskabernes egne sælgere, assurandørerne, varetager mægleren alene kundens interesser. Det gælder både ved rådgivning om forsikringerne, og når skaderne sker.

- Når der sker en skade, er det afgørende, at alle nødvendige oplysninger kommer med ved anmeldelsen og at dialogen med forsikringsselskabets skadebehandler sker med en kompetent mod- og medspiller. Det er her, den valgte forsikringsdækning og mægleren skal levere varen, pointerer Peter Quitzau.

- Ingen skader er ens, tilføjer han, og meget ofte kræver det både en grundig analyse af skadeårsagen og en forhandling med forsikringsselskabet om opgørelse af landmandens tab. Her kommer mæglerens store erfaring landmanden til gode, og det er ikke sjældent store beløb, mægleren kan sikre kunden.

jhal

 

0

Økologisk Landsforening laver 200 omlægningstjek om året

Hos Økologisk Landsforening laver man omkring 200 omlægningstjek om året. Henvendelserne kommer fra hele landet, ung som ældre og tæller alle typer produktioner.

Et omlægningstjek gav et realistisk billede af virkeligheden

Jane Willumsgaard og Søren Noes starter til oktober en omlægning af deres jord på Hjarnø. De er ikke landmænd, men har efter et omlægningstjek besluttet sig for at prøve kræfter med økologiske pluk selv-hindbær og maltbyg til ølproduktion.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.

Hoff brygger øl på ostevalle

Gundestrup Mejeri og Bryghus har sit eget bryggerikoncept, hvor der brygges øl på valle fra osteproduktionen.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Landmænd bør være rustede til corona-udfordringer

Landbrugsrådgivning Syd opfordrer alle landmænd til at have en plan klar, så de kan håndtere 2020 udfordringerne uden, at hele læsset vælter.

Velfungerende dræn starter med en god projektering

En overordnet og langsigtet drænplan er mange penge værd, men der er mange faktorer, der skal overvejes og undersøges, inden entreprenørmaskinerne for alvor skal i jorden.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

Vedligeholdelse af vandløb skal tilpasses virkeligheden

Nedbørsmængderne øges år for år, vinterhalvåret druknede i nedbør, og i Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) frygter man, at problemet med oversvømmede kældre og marker blot vil vende tilbage gang på gang, medmindre vedligeholdelse af vandløbene tilpasses virkeligheden.
Side 1 af 60 (1196 artikler)Prev1234567585960Next