bannerPos

Intelligent fugleskræmsel i forbedret udgave

26-09-2017 09:00

Fugleafværgeren »Animan« har gennemgået en større udvikling og er blevet til »Bird Alert«. Nu kan boksen styres via app og tilkobles andre skræmmemidler.

Det intelligente fugleskræmsel »Animan« sparkede sig i 2012 ind på markedet med træsko på og vandt flere priser herunder Agromek-prisen. Hos fugleafværgeudstyret var strå-arme og græskar-ansigter byttet ud med en stålboks, som via solceller og en mikrofon detekterer fuglelyde og automatisk sender et skræmmeskrig tilbage, som matcher den respektive fugletypes værste fjende.

Den var en kærkommen gadget, som landmænd så flere muligheder i, så bæravleren kunne undgå at fodre fugle med sin indtægtskilde og dyrehold i det fri slap for fremmede ekskrementer i åbne trug. Men nu har fugleskræmslet fået en opgradering.

- Teknologien er stadig den samme, men vi besluttede sidste år, at vi ville holde os til det, som vi er gode til, nemlig detekteringsdelen og intelligensen bag produktet. Før var Animan en alt-i-en-løsning, nu koncentrerer vi os om boksen, og så er den i stedet kompatibel med ekstra udstyr som for eksempel gaskanon og højtaler, forklarer Karen Skriver, som er ny direktør i firmaet og har til opgave at kommercialisere produktet.

Ny strategi

En ny strategi om at gøre det hele mere simpelt, har generelt gennemsyret virksomheden, som før hed »Wildlife Communication Technologies«, men nu hedder »Wilddetect«. Navneforandringen er også smittet af på Animan som er blevet til »Bird Alert«, som heller ikke længere sælges direkte til landmanden, men via et forhandlernetværk. 

- Det er en helt ny tilgang til markedet, hvor vi tilbyder en samarbejdsmodel med tanken om, at vores teknologi kan gøre produkter, der findes i forvejen, mere intelligente. Samtidig har vi også skullet modernisere os, og har derfor blandt andet lanceret en app, som kan styre boksen (Bird Alert red.) hjemme fra sofaen, siger Karen Skriver.

Bird Alert har desuden fået en prisreduktion, er gået fra 66 kg til 30 kg og har fået gps-tracker, så landmanden pludselig ikke skal være i tvivl om, hvilken mark boksen står på. Dog er du undskyldt, hvis du er i tvivl om, hvor Wilddetect har til huse, for kontor og lager i Vestjyske Foulum er flyttet til Agro Food Park i Aarhus.

Gode erfaringer

Direktør Karen Skriver forklarer, at det er de foregående års erfaringer, som har gjort Bird Alert til et nyt og bedre produkt.

- Brugen af Animan har vist, at variationen af skræmmemuligheder giver den bedste langvarige effekt. Nu kan kunder tilkøbe ekstra udstyr, som er kompatible med selve intelligensen, mens appen gør det muligt at planlægge, hvilke skræmmeapparater boksen skal benytte. På samme vis kan den fortælle, hvis fuglene pludselig ikke reagerer, siger hun og understreger, at Bird Alert skal ses som en slags forsikring:

- Det kan være umuligt at jage fugle væk, hvis de har fået lov til at bygge rede. Det er vigtigt at sætte den op om foråret, inden fuglene slår sig ned, og så kan antallet reduceres år efter år. Men slukker man den, vil problemet selvsagt vende tilbage.

Endnu bedre

I takt med Bird Alert har vundet indpas på markedet skal udstyret også efterkomme flere af brugernes ønsker. Derfor arbejder teamet bag på at udvikle et kamera, som kan hjælpe mikrofonen til at genkende fugletyperne.

- Med bedre genkendelsesteknologi vil boksen både visuelt og via lyd kunne artsbestemme vildtet. Det vil gøre det lettere at udvide vores lydbibliotek, så Bird Alert fremadrettet kan skræmme andet end blandt andet måger, gæs og råger, forklarer Karen Skriver, og siger afslutningsvis:

-  Vores hensigt er at løse vildtproblemet for landmanden så simpelt som muligt. Det skal virke, når det er koblet til. Landmanden har en bedrift at passe, og det her er et middel mod målet, så de kan koncentrere sig om det faglige, siger hun.  


Om Bird Alert (tidl. Animan)

Et moderne fugleskræmsel som er udsprunget af Kim Arild Steen ph.d. om løsninger på konflikter mellem landbrug og vilde dyr fra 2012. Selve teknologien bag er udviklet af Kim Arild Steen, seniorforsker Ole Green og biolog Ole Therkildsen.

Produktet detekterer og opsamler data fra vildfugle i en radius af 250 meter. Når genkendelsesteknikken har detekteret arten, kan den udsende et passende skræmmesignal.  Bird Alert-boksen er forsynet med fem eksterne tilslutningsporte, hvor der kan tilkobles skræmmeværktøjer såsom gaskanoner og højtalere. Fremadrettet vil der også blive mulighed for at implementere drager, lasersystemer, oppustelige fugleskræmsler og høgedragere med mere til systemet.

Ny app

Fra sommeren i år kan Bird Alert tilkobles en app, som virker til alle tablets og smartphones.  Appen kan justere lyden på boksen, se fugleaktiviteten og hvilke arter det er. Desuden kan landmændene også styre tilkoblingsudstyr via telefonen. Appen kommer med alarmer, hvis der ikke opnås den ønskede effekt.  


0

Såmaskine med nye features

Kuhn fortsætter udviklingen af universalsåmaskinen Espro – senest med det nye system VistaFlow, der gør det lettere at styre og omstille såmaskinen til forskellige opgavetyper

To gange Axial Flow tog sig af vinterbyggen

Forleden blev to Case IH mejetærskere og en nyindkøbt sneglevogn startet op på markerne hos Pedersminde, hvor det i første omgang var vinterbyggen, der skulle i hus.

Vinterbyggen kom i hus ved Kolding

Hos Poul Christensen Maskinstation & Entreprenør kom den sidste af i alt 40 hektar vinterbyg i hus forleden, da der blev høstet i først Nr. Bjert ved Kolding og senere på dagen ved Troldkær nær Rødding

Dobbelt op på økologisk frugt og grønt

Det er især økologiske frugter og grøntsager, som fylder mere på danskernes grønnere tallerkener. Ifølge Danmarks Statistik er salget af økologisk frugt og grønt steget med 143 pct. i årene 2015-19.

Automatisk hurtigskift letter maskinførernes hverdag

EC-Oil, Engcons automatiske hurtigskiftsystem, gør i kombination med en tiltrotator og hydraulisk redskaber en stor forskel i maskinførerens hverdag, men også for gravebranchen generelt i form af øget effektivitet og sikkerhed. Fordele der har betydet, at Engcon har valgt at gøre EC-Oil tilgængeligt for så mange som muligt ved at gøre det til standard i forbindelse med køb af tiltrotator med DC2 styresystem og O-Safe hurtigskift medfølger EC-Oil.

Hvad vi lærte af Covid 19

Livestream, videomøder, rundvisning og selvstudie var nogle af de metoder, rådgivningsvirksomheden Sagro tyede til, da landet lukkede ned i forbindelse med corona-krisen

Intelligent bufferzone beskytter vandmiljøet

Ny kortfilm viser, hvordan Go-Gris I/S beskytter vandmiljøet ved Horsens. Det er sket med en såkaldt ”intelligent bufferzone” mellem mark og å.

Svensk maskin- og byggeproducent fordobler kapaciteten

Den svenske producent af krogløftere og trailere - Ivarssons i Metsjö – fordobler nu sin produktionskapacitet på samlefabrikken nær Linköping, der udvides markant.

Mejetærsker på demo-tur til høsten er i hus

Heden Maskinforretning A/S og Massey Ferguson DK sender IDEAL 7 mejetærsker på demo-tur
Side 1 af 64 (1267 artikler)Prev1234567626364Next