bannerPos

Baltic Pipe: Lodsejere får lille sejr over Energinet

Miljøklagenævnet har givet Stenderuphalvøen-initiativet medhold i en sag mod Energinet om aktindsigt i Baltic Pipe-sagen. Lodsejerne er repræsenteret af advokat Søren Nørgaard Sørensen, der ses her på billedet.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
04-01-2020 08:43
Energinet skal give lodsejerne fra Stenderuphalvøen-initiativet aktindsigt i, hvilke lodsejere der bliver berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Det havde Energinet ellers i flere omgange afvist.

Den 26. juli sidste år nægtede Energinet at give lodsejerne fra det såkaldte Stenderuphalvøen-initiativ aktindsigt over, hvilke lodsejere, som blev berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Initiativet havde søgt om aktindsigt i sagen hos det statslige energiselskab, men altså uden held.

Indtil nu. For i en nylig afgørelse har Miljø- og Fødevareklagenævnet slået fast, at Energinet skal udlevere den såkaldte lodsejerliste til initiativet.

- Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Energinets afgørelse af 26. juli 2019 om afslag på aktindsigt i en liste over berørte lodsejere i forbindelse med Baltic Pipe-projektet til delvis aktindsigt, hedder det i afgørelsen fra klagenævnet.

- Energinet skal herefter udlevere den omhandlede lodsejerliste, hvor navne, telefonnumre og e-mailadresser på personer med navne- og adressebeskyttelse er undtaget, lyder det videre.

Afgørelsen kommer, efter at lodsejerinitiativet havde klaget til Energinet over det oprindelige afslag på aktindsigt.

- Grænseoverskridende adfærd

Hos klagerne hilses afgørelsen velkomment.

- Vi er rigtig glade for at få indsigten som ønsket, men er generelt hårdt ramt af den manglende aktindsigt som præger Baltic Pipe, siger Anker Bruhn , der er en af initiativtagerne bag Stenderuphalvøen-initiativet.

Ifølge Bruhn er Energinets praksis et udtryk for, hvordan det offentlige forsøger at påvirke offentlighedens rettigheder i sager som den pågældende.

- Lige som grundlaget for ekspropriation til Baltic Pipe forekommer grænseoverskridende, så er begrænsningen i aktindsigt grænseoverskridende. Det passer desværre meget godt ind den aktuelle debat om det offentliges tiltagende grænsesøgende aktiviteter ind over de helt basale rettigheder i dette samfund, siger han.

Et spørgsmål om offentlighedslov

Undervejs i sagen havde Energinet begrundet deres afslag om aktindsigt med baggrund i offentlighedslovens paragraf 12, der handler om private, økonomiske forhold.

- Energinet har anført, at udlevering eksempelvis kan medføre et muligt fald i værdien af de berørte ejendomme, og lodsejernes forhandlingssituation samt kreditorers spekulationer på baggrund af eventuel udbetaling af erstatning m.v. kan blive påvirket, hed det i en udtalelse fra Energinet til klagenævnet.

Desuden indvendte Energinet, at det ville være meget ressourcekrævende at skulle producere en fuld liste, fordi man ville skulle tage hensyn til lodsejere, der skal anonymiseres.

Men den version af offentlighedsloven, som er fra 1985 og som Energinet har begrundet deres afslag ud fra, har ikke bestemmelser, der kan bruges til at afslå aktindsigt, slår klagenævnet fast.

Anker Bruhn mener, at der er andre årsager end de omtalte, til at Energinet havde nægtet at give aktindsigt i første omgang.

- Det er ret anstrengende opførsel af statsejet selskab, som ovenikøbet har fået en helt tilsvarende dom for kort tid siden, og som fortsætter med en praksis, der synes at have kun et formål, nemlig at lægge flest mulige forhindringer i vejen for dem, der vil se dem i kortene, siger han.

henning@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 20 96 66

Færre køer - mere mælk - og en bedre bundlinje

Mælkeproducent Jørgen Bertelsen har vendt skidt til godt ved justeringer af foder og fokus på reproduktion. I 2019 steg mælkeydelsen med 800 kg mælk, endda med lidt færre køer.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

Nem online temperaturmåling med målespyd i afgrøder

Virksomheden care4farm i Kolding har udviklet og sælger et enkelt målespyd til temperaturmåling i afgrøder både ude og inde – fra kornlagre til kartoffelkuler

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

Grønt dansk landbrug skal være endnu grønnere

De miljømæssige tiltag, der er sket i landbruget er ikke nok – der skal mere til, slog fødevareminister Mogens Jensen (S) fast på et møde forleden i Agerskov

Fokus på salg af gården

Skal min gård sælges – eller skal jeg selv blive på den? Og hvad siger potentielle købere? KHL sætter fokus på salg af gårde ved et arrangement den 21. februar

70 millioner kroner i puljen til skovrejsning

Landskabskonsulent Søren Paludan oplever stigende interesse for skovrejsning, og der er i år også flere penge i puljen med tilskud.
Side 1 af 55 (1100 artikler)Prev1234567535455Next