bannerPos

Linkogas markerede kæmpe udvidelse af anlæg

Mange lagde vejen forbi, da Linkogas forleden markerede en stor udvidelse af sit anlæg i Tornum nær Rødding.

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
14-09-2019 12:36
Forleden var der indvielsesreception hos Linkogas nær Rødding i Sydjylland. Her er en ny stor udvidelse med blandt andet en økologisk del, klar til at øge produktionen markant.

For 30 år siden var Linkogas blandt de første i Danmark til at satse på biogas i storskala. I går kunne man så holde indvielsesreception for endnu en stor udvidelse af anlægget, der som noget nyt også får et økologisk anlæg.
Og det var også en stolt formand for Linkogas, Aksel Buchholt, der i forbindelse med receptionen brugte billedet fra H.C. Andersen eventyret om den grimme ælling, til at beskrive den udvikling, som Linkogas har haft fra starten og frem til i dag:
-  Den grimme ælling er blevet til en stor smuk svane, lød det fra Aksel Buchholt, der kiggede tilbage på tre årtier med biogas.
– Da vi begyndte for 30 år siden, troede vi, at hvis vi gjorde det på én måde, så ville vi få produceret gas – og hvis vi gjorde noget andet, kunne vi få styr på nogle tekniske udfordringer. Men det var ved at tage livet af Linkogas. Heldigvis fandt vi i tide ud af, at vi ikke bare skulle tro, men måtte skaffe den fornødne viden. Det er viden, der skaber grundlag for både klimagevinster, recirkulering af næringsstoffer, godt naboskab og økonomi, forklarede Aksel Buchholt.

Godt for klimaet
Det var ikke mindst den klimavenlige del og betydningen for lokalsamfundet, der prægede talerne i forbindelse med receptionen hos Linkogas.
– Med udvidelsen kan vi se frem til, at Linkogas sparer klimaet for en udledning af drivhusgasser, der svarer til 35.000 tons CO2 eller 5.400 danskeres gennemsnitlige CO2-udledning om året. Dermed er landmændene i området allerede godt i gang med at reducere udledningen fra deres husdyrproduktion, og samtidig producerer de en klimavenlig gas, der erstatter fossile brændstoffer,” sagde Pernille Stenstrup Christiansen, landechef for landbrug i Danske Bank, der har deltaget i finansieringen af projektet.

Vilje og vedholdenhed
Fra Venstres lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen var der stor ros til den stærke vilje og vedholdenhed, som landmandsgruppen med Aksel Buchholt i spidsen har mønstret i mange år.
– Vi politikere kan sætte rammerne for udviklingen, men uden initiativrige mennesker som jer kommer Danmark ingen vegne, så tak for indsatsen, hvor I omsætter de politiske visioner til praktisk klimaindsats og lokale arbejdspladser, sagde Anni Matthiesen.
Formand for Biogasbranchen Henrik Høegh, der også er tidligere fødevareminister, slog fast, at Linkogas er et godt eksempel på biogassens store potentiale.
– Linkogas er med sit gode eksempel et vigtigt fyrtårn for branchen. Fra at have en række vanskeligheder i starten udviklede anlægget sig til at være et af de teknisk og økonomisk mest veldrevne biogasanlæg i landet. Det har givet mange troen på, at biogas er det rigtige at satse på, sagde Henrik Høegh.
Efter udvidelsen behandler Linkogas årligt 600.000 tons biomasse, hvoraf de 90 procent er husdyrgødning.

0

Et omlægningstjek gav et realistisk billede af virkeligheden

Jane Willumsgaard og Søren Noes starter til oktober en omlægning af deres jord på Hjarnø. De er ikke landmænd, men har efter et omlægningstjek besluttet sig for at prøve kræfter med økologiske pluk selv-hindbær og maltbyg til ølproduktion.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.

Hoff brygger øl på ostevalle

Gundestrup Mejeri og Bryghus har sit eget bryggerikoncept, hvor der brygges øl på valle fra osteproduktionen.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Landmænd bør være rustede til corona-udfordringer

Landbrugsrådgivning Syd opfordrer alle landmænd til at have en plan klar, så de kan håndtere 2020 udfordringerne uden, at hele læsset vælter.

Velfungerende dræn starter med en god projektering

En overordnet og langsigtet drænplan er mange penge værd, men der er mange faktorer, der skal overvejes og undersøges, inden entreprenørmaskinerne for alvor skal i jorden.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

Vedligeholdelse af vandløb skal tilpasses virkeligheden

Nedbørsmængderne øges år for år, vinterhalvåret druknede i nedbør, og i Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) frygter man, at problemet med oversvømmede kældre og marker blot vil vende tilbage gang på gang, medmindre vedligeholdelse af vandløbene tilpasses virkeligheden.

Ung iværksætter er ny salgschef hos Semler Agro

Used Equipment Center, der er Semler Agros center for brugte landbrugsmaskiner, fik ved årsskiftet ny salgschef. Valget faldt på den 35-årige Rasmus Thing, der var en del udviklingsteamet bag Used Equipment Center.
Side 1 af 60 (1194 artikler)Prev1234567585960Next