bannerPos

Skrappere krav kan give flere udfordringer

Når specifikke ønsker eller krav til drømmehuset blandes sammen med bygningsreglementets ufravigelige krav, så er der en stor kabale, som skal gå op. Foto: Colourbox
08-08-2020 12:43

Det er i dag et lovkrav, at alle nye huse skal have lavet en energiberegning og et energimærke. Derfor skal man holde hovedet koldt i forhold til regler og krav, når byggeriet bliver til virkelighed.

BYGGERI Energimærkning af nye boliger har været lovpligtig siden 2006. Det har været let at gå til i mange år, både for håndværkere og selvbyggere. Med lidt ekstra isolering og almindelig sund fornuft, kunne bygningen godt overholde energikravet.

Men i de seneste udgaver af Bygningsreglementet er der kommet skrappere krav og mere nødvendig dokumentation for at bygningen kan få sit energimærke. Flere kommer således i klemme, når energikonsulenten laver en gennemgang og faktisk dumper flere huse det lovpligtige energimærke.

Der er – som udgangspunkt – tre grundkrav, som alle skal være opfyldt:

1. Energiforbruget må ikke overstige en forudbestemt værdi

2. Husets ydre ramme (klimaskærmen) skal overholde et minimumskrav til isoleringsevne

3. Man skal sikre, at husets beboelsesrum ikke bliver for varme på de varmeste dage.

En stor kabale

Når et nyt hus kommer ind i sin designfase, kommer ønsker om store vinduespartier, sydvendte terrasser, opholdsrum og maksimal pladsudnyttelse. Ikke mindst byggesummen og maksimalt udbytte af investeringen er en stor faktor i planlægningsfasen.

Når specifikke ønsker eller krav til drømmehuset blandes sammen med bygningsreglementets ufravigelige krav, så er der en stor kabale, som skal gå op.

Det er vigtigt at kende til så mange faktorer, så tidligt som muligt og dermed finde en løsning på det, som giver udfordringer. Det sparer tid og penge senere i processen, at alting kan tilpasses hinanden. En slags skræddersyet løsning.

Når byggetegningerne er ved at være færdige til håndværkere eller licitation, så ligger der en liste med helt specifikke krav, som skal overholdes for at energikravene med sikkerhed kan opfyldes.

Desværre kan der let opstå problemer i forhold til energimærket, hvis disse krav ikke kommunikeres ud og præciseres over for leverandører til byggeriet.

Soldæmpet glas

Det er en ganske naturlig ting, at håndværkere bruger deres erfaring og knowhow fra andre byggepladser. Men den løsning, som er helt rigtig til det ene byggeri, kan være helt forkert til det næste.

En af de fejl, som er gennemgående, er manglende anvendelse af soldæmpet glas. Glasset har den funktion, at varmestålingen fra solen blokeres i en vis grad og gør det mere behageligt i huset om sommeren og på solrige dage.

Varmeforsyningen til huset er også kilde til misforståelser. Har man et nyt stuehus på landet, kan det virke ulogisk, at en varmepumpe i stalden eller et velfungerende fyringsanlæg sjældent kan bruges – og dermed spare indkøb af en dyr varmepumpe.

Regler og beregningskrav er desværre sammensat sådan, at anvendelse af eksisterende varmeanlæg næsten er blevet umuligt. I så fald bliver et større solcelleanlæg og massive isoleringstykkelser nødvendigt for at kompensere et teoretisk højere beregnet energiforbrug.

Slankere konstruktioner

En god og tæt dampspærre er også noget, som er blevet mere og mere aktuelt for at få stramme energikrav overholdt. Faktisk kan der spares op til 10 procent på det beregnede energiforbrug, hvis damspærren regnes mere tæt end bygningsreglementets krav.

Det giver mulighed for slankere konstruktioner, men kræver at huset trykprøves tidligt i forløbet for at sikre, at det super tætte krav kan overholdes. Oftest trykprøves der først lige før indflytning, og så er lofter og lister monteret, hvilket gør det svært eller umuligt at udbedre uden store omkostninger til følge.

Konklusionen er, at de fleste huse kan optimeres til at overholde energimærket, uden at bruge voldsomt tykke isoleringslag eller dyre specialprodukter. Det kræver bare, at der skrues på alle knapper – og det kræver opfølgning og kontrol i forløbet, så alle leverer det, som er forudsat.

De skærpede krav i bygningsreglementet BR18, gør det sværere at få energimærket uden at lave en samlet vurdering af hele byggeriet.

jhal

0

Nye vogne sørger for foder til 600 malkekøer

Harehedegaard Mælkeproduktion mellem Hovborg og Starup valgte Krampe-vogne, der spiller en stor rolle, når høsten af foder-afgrøder til bedriftens 600 malkekøer og opdræt skal håndteres

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Har du en værdig sparringspartner til dine handler og finansiering?

I takt med, at landbrugene bliver større og der samtidig er en voksende volatilitet i de priser, som vi køber og sælger produkter til, er det ekstremt vigtigt med en sparringspartner, du har tillid til. Den økonomiske bundlinje er din løn, og bliver naturligt påvirket af gode og dårlige beslutninger - og at være landmand, indkøbs- og salgschef samt bankmand på samme tid, er der vel dårligt nogle, der kan påtage sig med succes.

Udsigt til millioner fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel kan præsentere et årsregnskab med et koncernresultat på 87 millioner kroner før skat. Nu lægger bestyrelsen op til at udlodde 50 millioner af overskuddet til medlemmerne..
Side 1 af 67 (1336 artikler)Prev1234567656667Next