bannerPos

Niels Aagaard Jørgensen: - Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Niels Aagaard Jørgensen har haft sine søer løsgående i drægtighedsstalden, hvor søerne går, inden de farer. Det har han haft allerede før 1998, da der blev indført et forbud mod at have dem i bokse i nybyggede stalde og med en udfasningsperiode frem til 2013 for eksisterende stalde.

Flemming Erhard

Journalist
25-01-2020 09:36
Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

- Det er ikke noget, jeg nyder, sådan at stå og kastrere grise. Det ville jeg gerne undvære.

Sådan siger Niels Aagaard Jørgensen, når snakken kommer ind på dyrevelfærd i svinebesætninger som hans egen lidt nord for Sorø, hvor han årligt producerer og videresælger omkring 25.000 smågrise op til 30 kilo.

Han giver pattegrisene lokalbedøvelse i testiklerne først, sådan som man nu skal i Danmark for at blive undtaget fra et nyt, generelt EU-forbud mod kastrektioner. I forvejen har grisene i flere år først også fået en smertelindrende indsprøjtning i nakken. Men heller ikke lokalbedøvelsen er den bedste løsning, mener Niels Aagaard Jørgensen, til at undgå, at de små hangrise kan udvikle en fæl ornesmag i kødet, sådan som der kan være risiko for, og som kastrektionen er til for at forebygge.

Der er dog foreløbig ingen vej uden om kastrektion, så længe der ikke er fundet alternative løsninger til at klare problemet med ornesmag, for eksempel vaccinationer med hormoner eller andre midler, som der eksperimenteres med.

Det skal også være rentabelt

- Det kan jo ske som det værste scenarie, at halvdelen af kødet fra hangrise ikke kan bruges til almindelig ferskvareproduktion, men kun kan bruges til spegepølser og andet forarbejdet kød. Og det kan vi ikke leve med økonomisk. Så er det bedre at kastrere grisene, når de er små, eller er det forsvarligt at lave ornegrise, og at der så bliver kasseret en del kød, bemærker Niels Aagaard Jørgensen, som også er medlem af sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Dyrevelfærd giver ingen mening på de høje nagler, hvis omkostningerne bliver for store til, at bedriften kan købe rundt, siger den sjællandske svineproducent i det hele taget om sin tilgang til debatten om dyrevelfærd.

- Det er to ting, der driver mig. Jeg synes, at det er interessant at forbedre dyrevelfærden. Men det vigtigste er min økonomi. Hvis man skal eksperimentere kraftigt med noget, så skal man tage et lille område ad gangen, så man kan tåle at tabe penge på det. Man skal ikke spille hasard med hele sin besætning.

Arbejder gerne for dyrevelfærd

Om sit eget 15 millioner kroner dyre byggeprojekt for farestalde siger han:

- Jeg sætter ikke min økonomi over styr for at være frontløber for dyrevelfærd. Men jeg tror på, at jeg kan lave de her nye stier og hæve dyrevelfærden, uden at omkostningerne pr. gris bliver større. Og så vil jeg gerne være med til at tage de skridt mod bedre dyrevelfærd. Hvis jeg vidste på forhånd, at det vil komme til at koste mig på økonomien, så ville jeg være mindre villig.

- Der er ingen tvivl om, at hvis soen selv skulle bestemme, så ville den vældigt gerne have lov til at gå løs over det hele. Men jeg har ingen problemer med at fiksere soen i de første dage af diegivningsperioden, fordi der er et hensyn til, at den ikke ligger nogle af pattegrisene ihjel. Men det kan give nogle fordele at lade dem gå løs bagefter, fordi jeg har en forventning om, at vi kan lave nogle søer, som er stærkere, ved at de har mere plads til at rejse sig og vende sig rundt, siger Niels Aagaard Jørgensen.

Således kuperer han også halerne på sine grise. Et andet kontroversielt indgreb i debatten om svineproduktionens dyrevelfærd. Men hvad er mest smertefuldt for grisene? At få kuperet halen eller at blive bidt i den af de andre grise, opkaster han som spørgsmål.

Savner nuancering i diskussionen

Niela Aagaard Jørgensen har ikke overvejet at være med i Danish Crowns Antonius- ordning, der er lanceret blandt andet med dyrevelfærd som slagnummer. Antoniussøer må blandt andet ikke have bøjle på i farestalden, sådan som han selv praktiserer.

- Jeg synes ikke, at det er dyrevelfærd, at så mange pattegrise så bliver lagt ihjel, som der gør. Producenterne har store problemer med at holde dødeligheden nede. Jeg putter en bøjle i, for jeg vil ikke eksperimentere med min økonomi.

Niels Aagaard melder om stor forståelse fra besøgende forbrugere, når han har holdt Åbent Hus, sådan som landbruget praktiserer hvert år. Han er frustreret over, at den almindelige debat om produktionsvilkårene i svineproduktionen mangler faglig indsigt.

- Jeg har hørt så ofte, at vi bare gør tingene for økonomiens skyld, og ja, – vi gør det også for økonomiens skyld, fordi vi jo også skal være her. Vi kastrerer og halekuperer for, at vi ikke skal tabe penge. Men det er noget, vi gør, også fordi vi tager dyrevelfærdshensyn ved at gøre det. Og dén nuancering, synes jeg, mangler i diskussionen.

Farestaldspuljen

Tilskudsordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-2020, der overordnet har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. 

Formålet med ordningen er at fremme dyrevelfærd gennem tilskud til projekter forbundet med etablering af løsdrift i farestalde.

Landbrugsstyrelsen har givet tilskud til henholdsvis nybygning af farestalde med løsdrift, herunder tilbygning til eksisterende stalde og til ombygning af eksisterende bygninger, begge ting med henblik på etablering af løsdrift i farestalde.

● Ved farestalde forstås det anlæg, hvor søerne opstaldes fra cirka en uge før forventet faring frem til pattegrisene fravænnes. Ved løsdrift forstås en indretning, hvor soen frit kan bevæge sig rundt i stien.

● Alle ansøgte farestier i staldanlægget har skullet være på mindst 5,2 m2 pr. so.

● Der er givet et tilskud på 5.800 kroner pr. etableret stiplads i forbindelse med ombygning, svarende til 40 procent af byggeprisen og på 7.880 kroner pr. etableret stiplads ved nybygning, svarende til 20 procent.

● I 2018 bevilgede Landbrugsstyrelsen tilskud for i alt 61,8 millioner kroner. I den indeværende programperiode har der været tilsvarende tilskudspuljer i 2014,2015 og 2017.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.