bannerPos

Landbrug & Fødevarer: - Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

- Jeg tror, at man i praksis ofte vil kunne finde tilfælde af en underkompensation hos landmænd, som har omlagt til økologisk drift, siger Kirsten Lund Jensen

Flemming Erhard

Journalist
28-12-2019 08:15
Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Det vil være vældigt kompliceret at overgå til et auktionssystem. Og vi har ikke gode erfaringer med komplicerede systemer. Man ville virkeligt løbe ind i nogle administrative omkostninger og rigtigt meget bøvl for landmændene, som ville gøre, at de faktisk ville få svært ved overhovedet at søge sådan en ordning.

Sådan siger Landbrug & Fødevarers sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen, til forslaget fra IFRO-forsker Michael Friis Pedersen om, at man burde overveje at indføre et auktionsprincip ved tildelingen af arealstøtte til økologer for at kunne forøge omlægningen til økologiske landbrugsarealer.

- Jeg kan godt følge tankegangen ud fra en stringent økonomisk synsvinkel. Men min erfaring med, hvad det kræver at lave en tilskudsordning, der også fungerer i praksis, siger mig, at det ikke er noget, vi kommer til at anbefale fra Landbrug & Fødevarer.

- Landbrug & Fødevare mener, at samfundet faktisk får ret meget økologi for pengene med den støtteordning, vi har. Vi mener, at tilskudsmodellen – bortset fra de administrative udfordringer, vi oplever i øjeblikket - faktisk fungerer ret godt i forhold til at understøtte efterspørgslen på mere økologi, siger Kirsten Lund Jensen.

Fremtiden for usikker

Et auktionsprincip ville indebære, at landmanden helt fra start skulle kende sine økonomiske vilkår i hele den femårige periode, som hvert tilsagn om arealstøtte løber over. Men landmanden kan ikke på forhånd vide, hvordan de årlige udbytter eller prisudsving bliver, anfører sektorchefen.

- Hele dokumentationskravet fra landmandens side for, hvad hans reelle kompensationsbehov så er, og hele den usikkerhed, der vil være for, hvad han kan budgettere med, vil gøre det svært. Jeg tror ikke, at det vil blive oplevet som tilstrækkeligt gennemsigtigt og retfærdigt. En auktionsmodel ville give usikkerhed og uforudsigelighed. Det ville give mindre økologi. Landmændene har brug for det modsatte; sikkerhed og forudsigelighed. Det er styrken ved den nugældende ordning om det økologiske arealtilskud med den femårige periode. Nu ved landmanden, hvad han har af fast indtægt fra landbrugsstøtten, siger sektorchefen.

Svært at administrere

- I forhold til den nuværende ordning med faste støttesatser hvert af de fem år vil en auktionsordning være svær for landmanden at gå i banken med, påpeger hun.

Et auktionsprincip for tildelingen af støtte vil også være meget svær for Landbrugsstyrelsen at administrere.

- Det ville være meget svært at praktisere for Landbrugsstyrelsen, hvis de skulle fastsætte tilskudssatsen ud fra et princip om fuld information om hver enkelt ejendoms omkostninger.

Kirsten Lund Jensen anfægter i det hele taget, at der skulle være nogen stor en risiko for pengespild ved en økologiske arealstøtte i kraft af, at støtten for nogles vedkommende overstiger den merudgift, som de har ved at drive økologisk landbrug i stedet for konventionelt. At nogle, altså, bliver overkompenseret, som IFRO-forskeren siger.

Mange vil være underkompenseret

Kirsten Lund Jensen indvender, at dårlige udbytter eller priser i en økonomisk svær femårsperiode lige såvel kan indebære, at en økologisk landmand ender med at være underkompenseret.

- Jeg tror, at man i praksis ofte vil kunne finde tilfælde af en underkompensation hos landmænd, som har omlagt til økologisk drift, siger hun.

Det bøder på problemet, at der er indført et såkaldt N-tillæg til typisk økologiske planteavlere, som ikke gøder så meget som de økologer, der har husdyr, typisk gør.

- Netop fordi vi har fået den del ind, så er ordningen faktisk blevet endnu bedre. Det er noget, som Landbrug & Fødevarer har arbejdet for at få, netop fordi vi kunne se, at der var nogle landmænd, som ikke bød ind på den gamle støtteordning. Der var flere landmænd på især Fyn og Sjælland, som kunne være med, da man indførte det N-tillæg. Det fik faktisk omlægningen til at stige, siger Kirsten Lund Jensen.

Både IFRO-forskeren og Landbrugsstyrelsen selv opererer med en såkaldt dødvægt af pengespild i de investeringspuljer, som landmændene kan søge penge fra under Landdistriktsprogrammet, både de økologiske og de konventionelle.

Ikke noget stort spild

For den foregående programperiodes vedkommende (2007-2013) var - ifølge Landbrugsstyrelsens skøn - omkring 22 procent af støttekroner spildt i den forstand, at pengene gik til landmænd, som alligevel ville have foretaget den selvsamme investering, som de fik tilskuddet på 40 procents af udgiften til, også selv hvis de ikke havde fået den offentlige støtte.

Landbrug & Fødevarer anfægter, at der sker noget pengespild på den måde i noget større omfang.

- Man kan sige, at der er en dødvægt rent teoretisk. Men det kan være svært at sige i praksis, hvor stor en dødvægt, der så er. Hvis landmanden alligevel ville have investeret i det samme bare på et senere tidspunkt, så vil han ved at have fået tilskuddet have fået ekstra penge til andre investeringer. Da ville landmanden alligevel have investeret mere, end han ellers ville have gjort. Og så har det jo også en effekt i sig selv, hvis investeringer i udbredelse af ny teknologi, som fremmer miljø og dyrevelfærd fremrykkes. Det er vel kun, hvis ingen investeringer fremrykkes, og der ikke investeres i noget ekstra overhovedet, at der er pengespild, siger sektorchefen.

At landmanden kun får dækket en mindre del af investeringen modvirker, at pengene er spildt, indvender hun også.

- Det har været vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at det aldrig måtte være tilskud på 100 procent. At det kun er på 40 procent gør, at vi kan sige, at når en landmand selv skal lægge 60 procent af investeringen, så indebærer det jo, at hans selv under alle omstændigheder skal ud og lægge nogle penge. Så der bliver ikke investeret i noget, som der ikke er brug for, siger Kirsten Lund Jensen.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.