bannerPos

Erhvervsminister: - Udfordringer skal til åben diskussion

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde ikke kun nyheden om 30 millioner ekstra til LAG-midlerne i 2020 med sig til Vestervig i Thy. Han lovede tilhørerne at kigge på at gøre sagsbehandlingen smidigere samt at finde en løsning på finansieringen af projekter, før det endelige tilskud fra Landdistriktsprogrammet udbetales. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
09-11-2019 08:00
Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

Godt 80 ildsjæle fra landområder over hele landet var forleden dukket op til landsbytopmøde, som hvert år holdes af Landdistrikternes Fællesråd. Det var landsbyen Vestervig i Thy (Årets Landsby 2013, red.), som var vært for arrangementet, som samler de lokale aktionsgrupper (LAG) og sætter fokus på, hvordan man skaber liv og arbejdspladser på landet.

Et formål som befolkningen kan søge såkaldte LAG-midler til via EU’s Landdistriktsprogram, hvoraf finansieringen er delt mellem Erhvervsstyrelsen og EU.  Der er for perioden 2015-2019 i skrivende stund udbetalt samlet 373.200 kroner til projekter på landet, oplyser Erhvervsstyrelsen til avisen.

I dagens anledning var hovedtaleren erhvervsminister Simon Kollerup (S), der selv kommer fra landsbyen Lildstrand – også i Thy.

- Jeg gider ikke være den type minister, der kører en flot bil op foran en virksomhed og siger noget, der ingen virkning får, og kører igen. Jeg vil have, der skal ske noget. Og jeg kender til værdien af fællesskabet og trygheden i de små samfund, og jeg mener det alvorligt med at være minister for landdistrikterne, sagde Simon Kollerup indledningsvist.

Ind ad hoveddøren

Ministeren lagde i sin tale vægt på regeringens nylige tilbagerulning af den forrige regerings besparelse af LAG-midlerne. Det betyder, at de lokale aktionsgrupper får 30 millioner kroner ekstra i 2020 til projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

Den nyhed vakte mest glæde i salen, men da tiden kom til spørgsmål til ministeren, fyldte udfordringer blandt de fremmødte borgere fra landet.

Inger Bøgh Bisgaard, der er administrator for LAG Thy-Mors, spurgte Simon Kollerup, hvordan han vil sikre en smidigere sagsbehandling.

- Der hersker en nulfejlskultur i proceduren, hvor petitesser kan gøre, at tilsagn om tilskud frafalder. Det gør, at folk er mere forsigtige med at søge, og på den måde bremses den gode udvikling på landet. Det er frustrerende, sagde administratoren.

Simon Kollerup erkendte, at EU-tilskud og de regler, det fører med sig, kan være tungt at danse med. 

 - Jeg tror ikke, det vil være realistisk at lave EU-reglerne om. Men derfor kan det godt være, at vi kan gøre noget på den danske side af hegnet. Det er en sagsbehandling, der hører under mig, så der er ikke andet for end at finde ud af, om det kan gøres mere smidigt. Og hvis der er konkrete eksempler, så lad os få udfordringerne ind ad hoveddøren, for vi er nødt til at få det helt åbent frem, sagde ministeren. 

Vil hjælpe med belåning

Martin Ditlevsen, medlem af Karup-Kølvrå Byforum, spurgte til udbetaling af tilskud.

- Det er stadig sådan, at pengene først kommer sent, og det er et kæmpe problem. For så skal vi lægge pengene ud, og det gør processen med de her ellers gode midler og muligheder en del mindre sjovt, sagde han.

Også her var Simon Kollerup løsningsparat.

- Jeg er bekendt med, at den store udfordring er belåning til projekter på landet. Det må vi få løst, inden der kommer en ny minister. For jeg vil gerne undgå, at I agerer kassekredit for banken, fordi man i forvejen beder folk, som er ildsjæle, om meget. Her er mit mål at skabe lige muligheder, så sunde projekter ikke stoppes af manglende vilje til finansiering.

På aftenen talte også formænd for henholdsvis Ørsted Kro’s venner og Ørsted Kro A/S, der er kendt fra TV2-programmet: »Ørsted – landsbyen der ikke ville dø«, som har fået bevilget LAG-midler. Ligesom Jens Kr. A. Møller, udvalgsformand og adm. direktør i DLR Kredit indviede deltagerne i de 17 anbefalinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer. Til slut var der diskussion ved langbordene, hvor tilhørerne selv skulle komme med bud på udvikling af landdistrikterne.

LAG og Landdistriktsprogrammet

  • Der er i alt 26 lokale aktionsgrupper (LAG) på tværs af landet, som tilsammen dækker over 56 kommuner og 27 småøer
  • Med LAG-midlerne får borgere, virksomheder og foreninger en økonomisk hånd til at udvikle og/eller understøtte levevilkår og det lokale erhvervsliv i landdistrikterne og på de små øer
  • LAG hører under Landdistriktsprogrammet 2014-2020, der modsat programmets midler til landbruget, ikke administreres af Landbrugsstyrelsen, men af Erhvervsstyrelsen 
  • Landdistriktsprogrammet realiseres ved finansiering fra EU og den danske stat. Det samlede budget for perioden 2014-2020 er på cirka 9,3 mia. kr., hvoraf 6,8 mia. kr. er fra EU. LAG-midler udgør minimum fem procent af midlerne, som i skrivende stund for 2015-2019 er 373.200 kroner, oplyser Erhvervsstyrelsen til avisen
  • Tilskud fra LAG kan maximalt gives til 50 procent af de støtteberettigede udgifter. For projekter indenfor fødevareproduktion kan der dog maximalt gives 40 procent tilskud
     

Kilde: Erhvervsstyrelsen               

Sådan fordeles de ekstra midler

  • Region Nordjylland får yderligere 4,96 millioner kroner
  • Region Midtjylland får yderligere 5,75 millioner kroner 
  • Region Syddanmark får yderligere 7,81 millioner kroner
  • Region Sjælland får yderligere 7,81 millioner kroner
  • Dertil kommer, at LAG Småøerne og LAG Langeland, Læsø, Samsø, Ærø tilsammen får yderligere 3,68 millioner kroner

Landdistriktsprisen 2019

Virksomheden Strandet fra Vorupør i Thy vandt Landdistriktsprisen 2019, som blev uddelt på årets Landdistriktskonference i Bredsten i slutningen af oktober.
Strandet fik prisen for, at den engagerer lokalsamfundet i indsamling og genanvendelse af plastik, der bliver skyllet op på de vestjyske strande, og på den måde både skaber arbejdspladser og en øget bevidsthed omkring plastik i miljøet.Med til prisen følger en check på 15.000 kroner.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.