bannerPos

Affaldspaller bliver til møbler

- Vi gør rigtig meget ud af at finde noget industrielt affald, som vi så kan transformere til nye produkter, siger Anders Koed Jensen, ejer af Træls. Bordet er lavet af palletræ, som ellers ville være sendt til forbrænding.

Flemming Erhard

Journalist
20-06-2020 08:34
Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

Der er godt gang i den her branche. Vi har lige landet en ordre på 45 hotelværelser, hvor vi skal lave indretning. Der er rigtig stor efterspørgsel på bæredygtige produkter.

Det fortæller medejer af virksomheden Træls, Anders Koed Jensen, der gør sig i genbrug af affaldstræ til møbler og inventar.

- Vi gør rigtig meget ud af at finde noget industrielt affald, som vi så kan transformere til nye produkter.

Træls laver for eksempel bordplader af gamle pallebrædder og udnytter store, afsavede barkskaller fra eg, som er blevet til overs fra et savværk, og ellers ville blive brugt som brændsel.

- Vi har blandt andet brugt skallerne til at pakke en messestand ind, så den blev lidt mere spændende at se på end det typiske look med aluminiumsrammer.

Rådgiver også om cirkulær økonomi

Træls laver også alt muligt andet ud af genbrugstræ såsom stole, blomsterkasser og podier. Træls har også været hyret til at bygge interiør på Roskilde Festival og har haft opgaver for offentlige myndigheder.

Træls har to ansatte i værkstedet på den kommunale iværksættervirksomhed, Compas, i udkanten af Hedensted, som firmaet var med til at starte. Træls blev stiftet for fem år siden og holdt tidligere til i Spinderihallerne i Vejle.

Anders Koed Jensen er uddannet ingeniør fra Aarhus Universitet med forretningsudvikling som speciale. Sammen med sin medejer og partner, Anne Poulsen, har han flere andre små firmaer, også med rådgivning inden for cirkulær økonomi og bæredygtighed.

LAG’er styres lokalt

De lokale aktionsgrupper (LAG) er organiseret som foreninger med borgere, virksomheder, foreninger og kommuner som medlemmer, som får mulighed for at skabe udviklingen og innovation i lokalområdet.

Danmark har 26 lokale aktionsgrupper i yderkommuner og på øer, som får stillet midler til rådighed fra Erhvervsstyrelsen og EU’s landbrugsstøttemidler. De lokale aktionsgrupper bestemmer, hvad pengene skal bruges til lokalt, og hvilke projekter der skal have tilskud. Det sker inden for rammer, som Erhvervsstyrelsen udstikker i Landdistriktsprogrammet.

De lokale aktionsgrupper kan for eksempel give tilskud til at starte eller udvikle en lille virksomhed, skabe aktiviteter for turister, udvikle kultur- og fritidstilbud eller lave små naturprojekter.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.