bannerPos

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

- Det er vigtigt, at naturplejerne kan forklare forbrugerne, at den indsats, deres dyr gør, er vigtig for biodiversiteten. Ikke mindst i disse tider, hvor der er stor fokus på klimaet, og hvor mange forbrugere ikke spiser oksekød, siger Heidi Buur Holbeck. (Foto: Flemming Erhard)

Flemming Erhard

Journalist
04-04-2020 09:23
Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Landbrugere kan nu få papir på, at de har forstand på naturpleje og få mere sikkerhed for, at de kan tjene penge på det.

Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk har for nylig åbnet for tilmelding til en AMU-efteruddannelse som naturforvalter med kursusdage i juni, september og november.

Uddannelsen skal være med til at professionalisere hvervet som naturforvalter med større viden om, hvordan biodiversitet, driftsøkonomi og praktiske forhold kan kombineres i de naturbeskyttede områder.

Landbrug & Fødevarers rådgivnings- og forsøgsvirksomhed, Seges, har været med til at tilrettelægge uddannelsen, der er medfinansieret af EU via det nordjyske naturplejeprojekt, Life IP Natureman.

Foruden naturbevarelsen har Life IP Natureman også til formål at hjælpe til med at få gjort det økonomisk interessant for landmænd at have naturpleje med dyrehold eller høst af biomasse som en del af deres bedrift, ”og derved udvikle naturplejen til en særlig driftsgren”, som projektet proklamerer.

 Naturchef og biolog i Seges, Heidi Buur Holbeck, siger:

- Biodiversitet er virkeligt rykket højt op på dagsordenen. Derfor skal vi også have hjulpet landmændene til at få mere viden, så de ved om det, som de gør for biodiversiteten, nu også er det rigtige.

Skal drives ekstensivt, ikke intensivt

De tre moduler spænder vidt over både biologi, driftsøkonomi, markedsføring. Der er lagt vægt på, at deltagerne skal opnå en omfattende indsigt til at kunne leve af naturpleje.

- Som naturforvaltere skal man tænke anderledes end i den traditionelle landbrugsdrift. De skal ikke intensivere driften sådan som i det normale landbrug. De skal ekstensivere driften. For ude på naturarealerne drejer det sig om at have få, og ikke mange dyr for, at biodiversiteten fremmes bedst muligt.

- Men det dur ikke at have mange dyr ud på et græsningsareal i en kort periode og så tilskudsfodre dem for så at tage dem hjem. Det er ikke optimalt for biodiversiteten. Det mest optimale er at have få dyr ude på arealerne hele året rundt. Man har så til gengæld ikke omkostninger til opstaldning og vinterfodring. Så landmændene skal være indstillet på at ændre deres driftsform og, ikke mindst, deres mindset. De landmænd, der kan se den model for sig, kan faktisk godt gå ud og tjene nogle penge på det, siger Heidi Buur Holbeck om den strategi, som uddannelsen anlægger for naturplejerne.

Det er ikke for alle landmænd at blive naturplejere, hvis indsatsen skal batte, siger hun. Nogle skal tage téten og gøre det professionelt. For det kræver en professionel tilgang og viden om, hvad der skal til, også i forhold til faglig viden om biodiversitet.

 

Sådan fremmer kvæg biodiversiteten

”Generelt er kvæg gode til naturpleje, fordi de æder et bredt sortiment af de planter, der gror på arealerne. Som drøvtyggere har de behov for at æde groft materiale og æder meget gerne friske, grønne skud. Det giver en afgræsning, hvor der tages noget over hele arealet. Kvæg afgræsser gerne både fugtige og tørre områder. Mens de græsser, træder de vissen plantevækst ned, og det giver plads og lys til ny vækst. Kvæg er så tunge, at de træder hul i plantedækket i de vådere områder. På den måde dannes der en god mosaik af knolde og huller med vand. Det skaber en lang række mikrohabitater, der kan rumme et rigt insekt- og planteliv. Desuden opstår der særlige mikrohabitater ved kokasser, der også giver levested for en række insekter.”

(Kilde: Landbrugsinfo/Seges)

Arter uddør fortsat i Danmark

I ”Den danske Rødliste 2019”, som Aarhus Universitet udarbejder, indgår der 13.276 arter af svampe, dyr og planter, hvis risiko for uddøen er vurderet af rødlistens artseksperter. Af de rødlistevurderede arter er 41,6 % rødlistede (4.439 arter); dvs. henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (se Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, omfatter 1.844 arter, der sammenlagt udgør 17,3 % af de rødlistevurderede arter.

Bedst med professionelle

- Jeg tror, at det er vejen frem at få nogle landmænd, som er professionelle naturplejere. For så er de inde i tankegangen og kender alle de regler, som de skal kende for at undgå fejl og holde økonomi i driften. Og så kan de overskue at få lavet nogle store arealer med mange dyr, som kan give noget fleksibilitet i driften.

Nogle naturplejere har arealer også langt hjemmefra, hvor de så har folk til at holde øje med dyrene.

- Jeg kender professionelle naturplejere, som har dyr i den anden ende af landet, og så har folk til at tilse dem. De går efter nogle bestemte arealtyper. De professionelle vil ikke have arealer på under tyve til fyrre hektar. De vil have store, sammenhængende arealer for at kunne drive det driftsmæssigt optimalt uden at skulle køre rundt og tilse dyr på tyve forskellige steder. Det kunne de hurtigt bruge hele dage på, siger Heidi Buur Holbeck.

Gennem de seneste fem år har Seges med finansiering fra Landdistriktsprogrammet gennemført temadage og informationsmøder for både landmænd og landbrugsrådgiver. Omkring 1700 har deltaget.

- Der har i de fem år været enormt stor tilslutning fra landmænd, som var interesseret i naturpleje. Det var meget i lyset af den store interesse, at vi kunne se behovet for AMU-kurserne, siger Heidi Buur Lundbeck.

 Skal også klædes på til klimadebat

Til årets kurser var der i marts otte tilmeldte. Der er plads til 25, og kurset gennemføres, når bare der er 12 tilmeldte.

- Jeg håber, at vi kan få ramt dem, der gerne vil have mere viden om, hvad de skal gøre for, at den indsats, som de gør, faktisk virker for biodiversiteten. Kurserne består af nogle teoretiske oplæg. Og så skal vi ud på nogle ekskursioner for at få nogle gode eksempler om andres erfaring. Vi har brug for de gode eksempler fra dem, som det er lykkes for. Og så skal der være plads til udveksling af erfaringer, siger Heidi Buur Holbeck.

- Det er vigtigt, at naturplejerne kan forklare forbrugerne, at den indsats, deres dyr gør, er vigtig for biodiversiteten. Ikke mindst i disse tider, hvor der er stor fokus på klimaet, og hvor mange forbrugere ikke spiser oksekød. Det er ekstremt vigtigt, når man går ud og skal sælge sit kød på, at man gør indsats for biodiversiteten, at indsatsen så rent faktisk gavner. Ellers er det falsk varebetegnelse. Den dagsorden skal vi klæde naturplejerne godt på til at møde, siger Heidi Buur Holbeck.

Biodiversiteten er i tilbagegang i hele EU

 ”Trods de vellykkede resultater af europæisk miljøforvaltning er der vedholdende problemer, og fremtidsudsigterne for Europas miljø i de kommende årtier er nedslående.

Det står klart, at naturkapital endnu ikke er beskyttet, bevaret og forbedret i overensstemmelse med ambitionerne ifølge det syvende miljøhandlingsprogram. Kun mindre andele af de beskyttede arter (23 %) og levesteder (16 %) er i gunstig bevaringsstatus, og Europa er ikke på vej til at opfylde den overordnede målsætning om at standse tabet af biodiversitet inden 2020. Europa har nået sine mål mht. at udpege beskyttede land- og havområder, og nogle arter er genoprettet, men de fleste andre mål bliver sandsynligvis ikke nået".

Kilde: ”Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2020” fra Det Europæiske Miljøagentur.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.