bannerPos

Butik og samlingssted i »vintønden«

Skaarupøre Vingaard producerer 3.000 flasker vin om året og besøges af både danske og udenlandske gæster.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
27-06-2020 08:01
To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

2.300 vinstokke i vinmarken er ikke nok til at skabe en fornuftig økonomi i vindyrkningen. Derfor har Bente og Carsten valgt at supplere deres passion for vin med kulinarisk turisme.

I den forbindelse har de indrettet to kæmpemæssige »vintønder«, som i virkeligheden er gamle eddiketønder, til en hyggelig gårdbutik og et samlingssted med intime rammer.

Det sydfynske vinbondepar har i to omgange fået LAG-midler fra EU. Midlerne er blandt andet blevet brugt til byggeriet og indretningen af gårdbutikken og vineriet samt til vingårdens køkken- og toiletfaciliteter.

- Vi byggede og indrettede den første »vintønde« i 2012, fordi der på det tidspunkt kom så mange gæster, som gerne ville have en rundvisning på vingården og smage vores vine, fortæller Bente.

Mange får »skuldrene ned«

Vingården og de to vintønder, som i dag danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, besøges af 50-100 gæster om ugen henover sæsonen. Gæsterne kan udover rundvisning og smagsprøver også slå sig ned i de hyggelige og naturskønne omgivelser, som er typiske for den sydfynske idyl.

- Mange gæster oplever, at de får »skuldrene ned«, som de siger. De finder freden og roen og nyder det store fugleliv, som er på ejendommen. Det er det, vi også selv har nydt godt af igennem mange år, fortæller Bente.

Gæsterne kommer fra både ind- og udland.

- Vi har fået nogle gode kontakter til Tyskland, så der kommer busser med tyskere herop for at besøge os på vingården. Vi har også kontakter i Sverige, Norge og Holland. Så der kommer mange udenlandske gæster, både enkeltvis og som selskaber, fortæller Carsten.

Vil gerne udvide med musik

Selv om der er nok at se til, sker det hele ifølge Bente og Carsten i et slow tempo. Og de arbejder stadig med nye ideer. For eksempel vil de gerne lave flere arrangementer, som kombinerer god vin, god mad og musik.

- Vi har aftaler med lokale kokke, som bruger lokale produkter, så gæsterne får en god oplevelse af, hvad det sydfynske område, som har mange små producenter, kan byde på. Det har vi et par gange suppleret med folkeviser og amerikansk rock, og det kunne vi godt tænke os at udvide, fortæller Bente.

Hun er med i bestyrelsen for Kulinarisk Sydfyn, som hvert år i juni afholder Nordens største fødevaremarked og samler områdets mange små producenter.

- Det handler om at bruge hinanden i lokalområdet. Jo mere, vi bruger hinanden, jo mere løfter vi os selv og området. Det giver også gæster og turister en fornemmelse af, at vi brænder for det, vi laver, og at Sydfyn er et område, hvor der sker en masse spændende ting, siger Bente, som tilføjer, at de små fødevareproducenter på Sydfyn ligger så tæt på hinanden, at man kan cykle fra det ene sted til det andet.

- Og vi kender hinanden, så vi kan fortælle vores gæster om de andre producenter.

Og fremtiden?

- Carsten og jeg har givet hinanden håndslag på, at vi bliver ved, så længe det er sjovt, siger Bente.

Skaarupøre Vingaard

·  Skaarupøre Vingaard ligger på adressen Skårupørevej 28, 5881 Skårup.

·  Vingården ejes af Bente Rasmussen og Carsten Andersen.

·  Bente og Carsten startede med vindyrkning i 2002. I 2012 blev produktionen langt om til økologisk drift, og i 2017 blev den lagt om til biodynamisk drift.

·  Der produceres 3.000 flasker vin om året, hvoraf de 700 flasker er frugtvin baseret på fynske æbler.

·  Vinene fra den sydfynske vingård sælges primært til private kunder, som aftager 80 procent af produktionen. De resterende 20 procent sælges i mindre butikker i Odense, Årslev og København samt i den lokale Brugs i Skårup.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.