bannerPos

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Flemming Erhard

Journalist
16-09-2020 08:46
Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

LANDBRUGSREFORM: Tyskland, som har EU’s formandskab her i efteråret, har bebudet en forstærket indsats for at få en aftale på plads mellem medlemslandene om den forsinkede reform af fællesskabets landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Formandskabet går efter et forhandlingsresultat engang i oktober måned.

Men trods ekstra turbo på forhandlingstempoet vil reformen efter alt at dømme først kunne træde i kraft fra 1. januar 2023. Altså med en forsinkelse på hele to år, som der i forvejen længe har været lagt op til.

Det er den almindelige forventning, også herhjemme i Landbrug & Fødevarer og i Økologisk Landsforening.

Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen, siger, at »stort set alle« regner med sådan en forsinkelse.

Færre penge i 2021 og 2022

- Hvis alt går vel, kan også parlamentet nå at blive enige til oktober. Men så skal regeringerne i Det Europæiske Råd og parlamentet og kommissionen jo forhandle for at blive enige med hinanden. De forhandlinger kan godt blive svære. Og så er man realistisk set nok kommet ind i det nye år, førend man har en politisk aftale. Den skal så omsættes i en del juridisk tekst.

Den igangværende, syvårige programperiode for EU’s landbrugsordninger rinder ud til årsskiftet.

- Kommissionen er ikke helt indforstået med hele to års udsættelse, som regeringerne og parlamentet har lagt op til. Men forventningen er, at kommissionen nok bliver det, melder Niels Lindberg Madsen.

Planen er så, at de nugældende regler for landbrugsstøtten skal gælde i en overgangsperiode til 2023. Men det bliver med de op mod ti procent færre pengemidler, som regeringscheferne i juli blev enige om at beskære EU’s nugældende landbrugsbudget med i hele perioden frem til 2028 i forbindelse med en aftale om hele fællesskabets samlede budget.  

Udsættelse lover godt for grøn profil

- For de danske landmænd betyder budgetnedskæringen i den støtte, der udbetales til december, formodentlig en lidt lavere grundbetaling på to-tre procent. Og der bliver også færre penge til landdistriktsprogrammet, oplyser Niels Lindberg Madsen om de særskilte midler fra den samlede landbrugsstøtte, som landmænd og borgere i landdistrikterne kan ansøge om som investerings- og udviklingsstøtte samt miljøformål.

Økologisk Landsforening er »ret overbevist« om, at reformen ikke træder i kraft før 2023, siger politisk chef, Sybille Kyed.

Landsforeningen ser det som en fordel for sine mærkesager om en meget mere grøn landbrugspolitik, at det kommer til en forsinkelse af reformens ikrafttrædelse, som så ikke bliver hastet igennem.

- Fordi vi jo ønsker os nogle radikale ændringer, så er det en ekstra tid, som man er nødt til at tage, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om, at få vores ønsker igennem. Hvis reformen blev fremskyndet, så kunne man frygte, at det ville gå ud over det grønne ambitionsniveau, siger Sybille Kyed.

Loft over direkte betalinger

Budgettet til CAP’en bliver i programperioden 2021-2028 på 356 milliarder euro (knap 2.650 milliarder kroner).

Beløbet er inklusive støtte til fiskeri og til klima- og miljøtiltag inden for området. Heraf har regeringscheferne sat et loft over den direkte støtte til landmændene på knap 240 milliarder euro (omkring 1.780 milliarder kroner).

Budgettet skal godkendes af parlamentet sammen med resten af EU’s husholdningsbudget.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.