bannerPos

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

- Jeg får formentlig ikke lavere dødelighed ved at få de nye stier. Men jeg håber på, at jeg er i stand til på den lange bane at få søerne til at passe nogle flere grise ad gangen, ved at de får mere plads, siger Niels Aagaard Jørgensen.

Flemming Erhard

Journalist
25-01-2020 09:27
Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

En fordobling af den årlige produktion af omkring 25.000 slagtesvin.

Der er hvad Niels Aagaard Jørgensen på Frenderupgaard ved Kirke Flinterup nord for Sorø regner med at få ud af en investering på 15 millioner kroner i ombygning og nybyggeri af farestalde, når det står færdigt ved slutningen af året.

2,1 millioner kroner af byggeudgiften får han i tilskud fra Landdistriktsordningen under Landbrugsstyrelsen.

Støttepuljen »Tilskud til etablering af løsdrift i farestalde 2018« forudsætter, at der laves stier til, at søerne kan gå løse efter at have født deres grise. Formålet med støtten er udtrykkeligt at styrke dyrevelfærden. 40 procent af den samlede støttepulje for 2018 på 62 millioner kroner er medfinansieret af EU’s landbrugsstøtte (CAP).

Det er en forudsætning for tilskuddet, at søerne både kan gå løse og får mere plads at røre sig på end i ældre staldbyggerier fra tiden før, svineproducenterne havde fremavlet så store kuldstørrelser som i dag. De kan nu være på helt op til 25 pattegrise, som er flere end soen har patter til.

- De ældste af mine stalde er snart 25 år gamle, og der er sket meget i løbet af de 25 år. Vi har nu normalt op til 16 grise til fravænning hos en so. Det er ikke unormalt efterhånden. Når de er fravænnet som 26 dage gamle, så fylder de hele stien. Og så er der risiko for, at de bliver lagt ihjel, forklarer Niels Aagaard Jørgensen om behovet for sit staldbyggeri.

Halter bagefter handlingsplan

Også i hans nye stalde vil søerne være fikseret i lige de første dage, efter at et kuld er født, for at forhindre soen i lægge sig på afkommet, så pattegrisene bliver mast og kvalt ihjel.

- Det bliver ikke helt løsgående søer. De kommer i en beskyttelsesbøjle de første fire-fem dage efter fødslen. Ellers får vi aldrig dødeligheden ned. Min far havde løsgående søer i 1970’erne. Og den gang syntes jeg heller ikke, at det var en god idé. Der var for mange smågrise, som blev lagt ihjel af soen, siger Niels Aagaard Jørgensen.

Farestaldpuljen har været en opfølgning på en handlingsplan fra Thorning-regeringens tid, hvor den daværende fødevareminister og nuværende miljøminister, Dan Jørgensen (S), som i 2014 afsatte 50 millioner kroner til staldmoderniseringer – en femdobling af støttebeløbet i 2013. I en »Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin« afsatte han dengang 2,6 millioner kroner til at nedbringe dødeligheden blandt smågrise, der var anslået, også af branchen selv, til 25.000 stk. pr. dag.

Handlingsplanen opererede tillige med en målsætning om, at 10 procent af alle diegivende søer i farestalde skal være løsgående pr. 2020.

- Det er ikke ligefrem, hvad er opnået. Hvis alle, som har fået tilskud, bygger i dag, vil der være opnået 6 procent. I dag er det kun 3 procent, konstaterer Niels Aagaard Jørgensen, som er medlem af sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Økonomien går forud

Niels Aagaard Jørgensen har fået tilskud til både ombyggeri af eksisterende farestier og til en gennemgribende renovering af andre, hvor gulvet skal brækkes op, og der skal opføres helt nyt. Han får ekstra farestier ud af hele manøvren til 288 flere faringer om året.

Det er så ikke Dan Jørgensens handlingsplan, der i 2018 fik Niels Aagaard Jørgensen til at søge farestaldpuljen om penge til bedre farestalde, pointerer han.

- Der var jeg nødt til at se på min egen drift. Man kan have en holdning til, om dyrevelfærd er spændende. Og det synes jeg. Men jeg gør ikke det her for Dan Jørgensens skyld. Jeg gør det, fordi jeg ser, at det kan tilføre min bedrift noget.

- Jeg får formentlig ikke lavere dødelighed ved at få de nye stier. Men jeg håber på, at jeg er i stand til på den lange bane at få søerne til at passe nogle flere grise ad gangen, ved at de får mere plads, forklarer han.

Bedre for søernes ben og muskulatur

Niels Aagaard Jørgensen håber, at de nye farestalde kan nedbringe hans produktionsomkostninger. Men det er uvist, siger han.

- Dem, som har løsgående søer i dag påstår også, at mælkeydelsen bliver større, om end der ikke helt er nogen forskning i det. Vi kommer ikke uden om at skulle give søerne og grisene noget ekstra fodertilskud, hvis der skal fravænnes 17 eller 18 grise pr. kuld hos soen. Og der skal også stadig bruges tid på at lave nogle ammesøer. Jeg tror ikke, at vi bliver fri for ammesøer, men vi kan minimere det.

Det er så også dyrevelfærd på den måde, at Niels Aagaard Jørgensen ikke skal have nogle søer til at gå i farestalden så længe ad gangen hidtil for at give mælk først til sit eget kuld og så bagefter som ammeso til en anden sos kuld.

- Vi kan godt have nogle søer, som står der i både 40 og 45 dage. Det er ikke altid lige hensigtsmæssigt for bentøj og muskulatur, at de skal stå stille så længe, påpeger han.

Har altid haft løse søer i drægtighedsstalden

Niels Aagaard Jørgensen har haft sine søer løsgående i drægtighedsstalden, hvor søerne går, inden de farer. Det har han haft allerede før 1998, da der blev indført et forbud mod at have dem i bokse i nybyggede stalde og med en udfasningsperiode frem til 2013 for eksisterende stalde.

- Nogle syntes, at vi spillede hasard, dengang vi slap søerne løs i drægtighedsstalden. Men jeg har altid haft mine søer gående løse der. Jeg har aldrig haft bokse til drægtige søer. Det kunne jeg se noget fornuftigt i. Jeg havde arbejdet et andet sted, inden jeg selv etablerede mig, hvor vi havde dem gående løse i drægtighedsstalden.

Niels Aagaard Jørgensen producerer såkaldte UK-grise til eksport, som briterne har ekstra dyrevelfærdskrav til ud over de EU-fastsatte, såkaldte krydsoverensstemmelseskrav til blandt andet dyrevelfærd, som landmænd skal overholde for at være berettiget til at få udbetalt landbrugsstøtte. Det er krav, som briterne kontroller ude hos producenterne. Blandt andet om at søerne skal gå løse hele tiden lige fra fravænningen er færdig, og indtil den skal ind i farestalden igen.

Frenderupgaard

● Niels Aagaard Jørgensen og han hustru, Mia Marquard, har 750 årssøer og producerer og videresælger omkring 25.000 smågrise på 30 kilo årligt.

● Frenderupgaard dyrker 175 hektar med korn og raps

● Niels Aagaard Jørgensen overtog gården fra sin far i 1996

● Han er medlem af sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion

 

 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

- Støtte skal målrettes hele sektoren

Økolandmand Nicolaj Pedersen mener, at EU-støttemidler i mindre grad bør kunne søges af den enkelte landmand.