bannerPos

Dyrlægerne efterlyser skrappere EU-regler mod kastration og halekupering

DDD ønsker bedre vilkår for søer som her, hvor de går frit i en drægtighedsstald i stedet for at stå staldet op i bokse (Arkivfoto)

Flemming Erhard

Journalist
01-02-2020 08:53

Der er behov for en forstærket indsats i EU for at håndtere kastration og halekupering, hvis landbruget skal komme de omdiskuterede indgreb til livs. Og det gælder både i Danmark og på EU-plan.
Det vurderer Den Danske Dyrlægeforenings formand Hanne Knude Palshof.

I EU diskuteres et totalt forbud mod kastration af smågrise uden forudgående bedøvelse. Det har branchen i Danmark selv taget hånd om siden 2018, hvor branchen selv har indført et frivilligt forbud, der dagligt kommer ca. 40.000 smågrise til gode. Andre lande har også indført særordninger.

I Danmark skal grisene lokalbedøves inden kastration. Begge dele forestås af landmanden selv, der har været på et kort kursus i at lægge lokalbedøvelsen.

- Vi synes ikke, at det er en tilfredsstillende løsning. Vi mener, at man bør arbejde mere med at finde alternativer. Det er ikke helt enkelt at lægge sådan en lokalbedøvelse. Det er ligesom hos tandlægen – det er ikke altid, at den virker første gang. Man skal være sikker på, at bedøvelsen lægges helt rigtigt. Og det kan være svært, når man står med rigtigt mange grise. Vi har den principielle holdning i dyrlægeforeningen, at al brug af bedøvelsesmidler skal gives af dyrlæger. Det har vi en lang uddannelse for at kunne håndtere rigtigt, siger DDD-formanden.

Bør satse på vaccination

Begrundelsen for kastrationen er, at kødet fra hangrise ellers risikerer at komme til at lugte af orne. Men det gælder kun for en meget lille andel af hangrisene. EU bør derfor arbejde for at få fundet en metode til at sortere de orner fra, der giver fæl smag til kødet, anfører DDD-formanden.

Det er så ikke nogen let sag, anfører hun også. Slagteriernes Forskningsinstitut (DMRI) arbejder på en metode, som ikke er udviklet nok til at være taget i kommercielt brug endnu. Ifølge landbruget vil der være problemer, også med markedsaccept. Blandt andet det tyske marked betragter pr. definition en ukastreret hangris som en orne. Man kan også forebygge afsmagen ved at give grisene en vaccination med anti-hormonstoffer, sådan som er brugt i flere lande uden for EU, blandt andet Schweiz, Det bruges også i begrænset omfang i nogle EU-lande – f.eks. Belgien.

- Vi synes, at vaccination vil være en vej frem. Der bør skrappere, fælles EU-minimumsregler til for at løse det, men det er nok et problem, at prisen på vacciner er meget høj, siger Hanne Knude Palshof om mulighederne.

Om halekuperinger siger hun.- Der har vi noget, der skal arbejdes med.

DDD og FVE

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er den danske dyrlægestands faglige organisation.

● Foreningen har cirka 4.200 medlemmer, der beskæftiger sig med levende dyrs sundhed, fødevaresikkerhed, veterinær administration, forskning, undervisning, lægemidler og biomedicin.

● Et vigtigt mål med det politiske arbejde i DDD er at styrke foreningens position som en synlig interesseorganisation, der arbejder strategisk og fokuseret på at fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt at sikre gode arbejdsvilkår for vores medlemmer.

● DDD har en række internationale aktiviteter, Blandt andet deltager DDD aktivt i den europæiske dyrlægeforening, Federation of Veterinarians of Europe (FVE).

● FVE er sammenslutningen af dyrlæger i Europa og fungerer som en paraplyorganisation for veterinære organisationer fra i alt 39 europæiske lande.

● FVE er en vigtig stemme i lovgivningsprocessen i EU-Kommissionen og i Europa-Parlamentet. FVE varetager alle europæiske dyrlægers interesser ved at påvirke den politiske beslutningsproces på følgende områder: Dyrs sundhed og velfærd, lægemidler, folkesundhed og fødevaresikkerhed, den veterinære profession, samt dyrlægers uddannelse og efteruddannelse.

Kilde: DDD

Staldforhold befordrer halebid

EU-reglerne opererer med et forbud mod halekupering, men kun mod at gøre det rutinemæssigt. Sverige og Finland har nationale totalforbud mod halekupering.

I de øvrige medlemslande kan landmænd undtages fra forbuddet, såfremt at de kan dokumentere, at de har problemer med halebid i deres besætning og forudsat, at de i øvrigt holder grisene i overensstemmelse med EU-direktivet, hvad angår forhold for temperatur, luftkvalitet og pladsforhold.

Problemet er – påpeger Hanne Knude Palshof - at de produktionssystemer, som findes i dag, ikke altid understøtter, at grisene ikke bliver stressede med risiko for halebid. Så hvis man laver et forbud hen over natten, så vil man få rigtigt mange halebidsproblemer.

Den Danske Dyrlægeforening har hidtil støttet en dansk handlingsplan for den hjemlige svineproduktion, hvor der er fokus på håndhævelse af EU-reglerne ved dokumentation af halebid samt risikovurderinger og handlingsplaner for på en bæredygtig måde at fremme, at flere grise kan beholde deres haler.

- Vi ved, at noget af det, der skal til, er, at de skal have mere plads og have noget rodemateriale, og at de bliver holdt i mindre grupper end i dag, og at medarbejderne skal uddannes til at gribe ind, påpeger Hanne Knude Palshof.

Ønsker skrappere regler for dyretransporter

Det er et problemet med EU-direktivet, at direktivet fortolkes forskelligt. Det gør, at medlemsstaternes handlingsplaner, som EU-Kommissionen har pålagt dem at lave, er forskellige. Den danske handlingsplan er en af de mest ambitiøse, men hvis aftagerne af de mange danske 30 kg-grise, der opfedes i andre EU-lande, ikke er lige så ambitiøse, så kommer Danmark til kort, siger hun.

- Vi ved, at branchen arbejder med tingene, men i Den Danske Dyrlægeforening ser vi fortsat en række udfordringer med kuldstørrelser, smågrisedødelighed og staldindretningen for søer. Vi kunne godt tænke os, at der fra EU kom nogle øgede ressourcer til at forske i produktionssystemerne, så der kunne komme nogle mere holdbare dyrevelfærdsregler frem.

Imens ser dyrlægerne også jævnligt problemer med dyretransporterne sydpå over landegrænsen. I efteråret blev der afsat dobbelt så stor en bevilling hos Fødevarestyrelsen til at kontrollere eksport af 30-kilos grise, fordi styrelsen noterede mange overtrædelser af reglerne om blandt andet transporttid.

Har vigtig stemme i Europa

- Hvis det kunne lade sig gøre, ville vi foretrække at slagte dyrene her i landet og så eksportere slagtekroppene, men da det er utopi, er vores generelle anbefaling, at transport af levende dyr aldrig må overstige otte timer ad gangen. Reglerne for transport skal naturligvis også følges, når dyrene forlader Danmark. Det hjælper ikke, at alt er i orden, når vi sender dem over grænsen, hvis de kommer frem to dage senere, og nogle af dem er døde. Desværre er det sådan, at det åbenbart godt kan betale sig at nogle af grisene dør undervejs i forhold til, hvad man tjener på, at de bliver transporteret sydpå, siger DDD-formanden.

Det er alt sammen noget, hvor DDD arbejder på at påvirke EU gennem samarbejdet med de andre, europæiske dyrlægeorganisationer i Federation of Veterinarians of Europe (FVE).

- Der har vi en vigtig stemme. Og også en stemme, der bliver værdsat. Vi har allerede en stemme over for den danske regering, men jo ikke over for EU, fordi vi er for små. Men man er godt klar over i

Europa, at vi i Danmark har en høj standard for dyrevelfærd, og at man bør kigge nordpå til os. Så her er der en mulighed på dyrlægeniveau for at påvirke udviklingen i EU for dyrevelfærd. Det har vi som danskere en pligt til at gøre, siger Hanne Knude Palshof.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.