bannerPos

En perle i landskabet

- De fleste, som kommer og ser området, spiser måske efterfølgende på et af de langelandske spisesteder. Så området bidrager også til den turisme, som vi satser så meget på her på Langeland, påpeger Lars Christian Prytz.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
07-03-2020 11:01
Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Et vådområde gavner miljøet og klimaet. Det står fast. Men Botofte Skovmose er også en naturperle i det langelandske landskab, som tiltrækker både lokale beboere og mange turister og fugleinteresserede.

- Vi har skabt et unikt naturområde, hvor man på den almindelige kommunevej kan køre rundt på tre sider af området og kigge ind i det. Desuden er der en tange eller halvø, som strækker sig ind midt i området, hvortil offentligheden har adgang, fortæller Lars Christian Prytz.

- I de første år efter færdiggørelsen, kom der mellem seks og syv tusinde gæster om året. I dag, hvor nyhedens interesse ikke er helt så stor, ligger vi på omkring to tusinde gæster om året, vurderer den langelandske landmand.

Han oplyser, at EU har støttet det store vådområdeprojekt med landdistriktsmidler, som blandt andet er gået til indhegninger, foderhuse, informationsskilte og fugleøer.

 

Gavner lokalområdet

Der er desuden etableret en handicapvenlig sti ud i området, så også kørestolsbrugere kan få glæde af det unikke naturområde. Der er ligeledes lavet en række tiltag, som er til gavn for alle besøgende.

- Vi har kørt en række rundvisninger og foredrag om området. Dem har vi typisk haft en tre-fire stykker af om året. Her fortæller vi om tilblivelsen af området, hvorefter folk kan gå rundt og se og opleve området, fortæller Lars Christian Prytz, som tilføjer, at området også er til gavn for det langelandske lokalsamfund.

- De fleste, som kommer og ser Botofte Skovmose, spiser måske efterfølgende på et af de langelandske spisesteder. På den måde bidrager området også til den turisme, som vi satser så meget på her på Langeland.

- Vi tiltrækker også en gruppe, der er særligt interesserede i det store fugleliv, som er her. Nogle af de mange lystfiskere, som kommer til Langeland på grund af de gode fiskepladser, lægger også vejen forbi, fortæller Lars Christian Prytz.

Optællinger foretaget af Dansk Ornitologisk Forening viser, at der er ikke mindre end 167 forskellige fuglearter i Botofte Skovmose, heriblandt rørdrum og havørne, som ikke er helt almindelige i den danske natur.

 

Unikke naturoplevelser

Den langelandske landmand har aldrig fortrudt etableringen af det store vådområde. De mange naturoplevelser, området byder på, er en kilde til mange glæder og unikke oplevelser.

- Vi har morgenmusik hver dag, når vi står op og åbner soveværelsesvinduet. Og hvis man en tidlig morgen midt i maj sætter sig ned til søen, er det næsten ligesom at sætte sig ud på den afrikanske savanne, siger Lars Christian Prytz, der sammen med sin kone, Eva, har rejst meget i Afrika.

Ænderne og fugle begynder at »snakke«, som han siger. Og pludselig dukker havørnen op.

- Det er en helt unik oplevelse at se havørnen træne sin yngel i at jage. Det sker ved, at den gamle fanger en blishøne eller andet og flyver op i luften og slipper den – og så griber ungen den. Det er ikke noget, man lige ser hver dag, siger den naturelskende landmand.

 

Landbrugets image

De våde og tørre enge i vådområdet afgræsses af »Ørnebjerggårds« egen besætning af skotsk højlandskvæg. På en anden del af arealet dyrkes energipil, fordi energipil kan dyrkes uden tilsætning af gødning eller kemikalier.

- Undervejs i processen har vi også valgt at omlægge Ørnebjergård til økologi. Det drejer sig om cirka 100 hektar i alt. Det er en form for eksperiment, hvor vi gerne vil kunne dokumentere, om omlægningen er driftsøkonomisk fornuftigt eller ej, siger Lars Christian Prytz.

- Man kan lave mange beregninger ved et skrivebord, men her får vi et materiale med baggrund i praktisk viden og erfaring. Her vil vi ud af tallene kunne læse, om det kunne være en god ide at omlægge mere af Langelands landbrugsjord til økologi, påpeger landmanden.

- Under alle omstændigheder, understreger Lars Christian Prytz, er Botofte Skovmose et projekt, som næsten alle kan lide, og som samtidig gavner landbrugets image.

 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.