bannerPos

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Christian Bejer Petersen har arbejdet i halvandet år i Chile og fandt sin kone der, som fandt arbejde i Aalborg som ingeniør i vindmøllebranchen, hvor familien boede i 7-8 år, hvor han var fodermester og tog en uddannelse som produktionsleder og virksomhedsleder på Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. Fotos: Flemming Erhard

Flemming Erhard

Journalist
16-11-2019 08:16
Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

- Der er vel kommet godt et par millioner kroner ind, siger Christian Bejer Petersen om de syv tilskud, som hans familie har fået fra Landdistriktsfonden og EU til investeringer i det økologiske kvægbrug, Debelgaard, uden for Lindknud lidt nord for Brørup.

Det er så ikke penge – forklarer han - der har været afgørende for det generationsskifte, som er planlagt til sommer, efter at Christian Bejer Petersen i 2013 vendte hjem til barndomshjemmet sammen med sin chilensk født kone, Joselyn, og deres tre, mindreårige børn.

Ganske vist indebar en halvpart i Debelgaard, at de sammen med hans forældre, Arne og Birgit, måtte opføre en helt ny stald med plads til først 320 økologiske malkekøer og med en senere tilbygning til 400 årskøer. Forældrene havde lagt gården om til økologi i 1997.

- De gamle staldbygninger havde for lidt plads til, at der måtte være økologiske dyr. En dispensation herfor udløb samme år. Så der skulle ske noget. Og så kom vi jo hjem med en familie ekstra. Der skulle også lidt mere til for at få brød på bordet og fremtidssikre bedriften, fortæller Christian Bejer Petersen om hjemkomsten.

Men den nye stald var blevet rejst fra bar mark i samme tempo uanset, om Landbrugsstyrelsen havde givet familien de efterhånden syv tilskud eller ej.

Søgte tilskud undervejs

- Vi søgte det meste af tilskuddene undervejs under byggeriet og efterhånden som puljerne kom. Så det har betydet lidt ekstra likviditet. Og de penge har vi brugt stort set til at afdrage lån for. Så det har gjort, at vi er kommet foran i vores afdrag. Vi har fået en bedre soliditet. Og banken og dem, som finansierer os, ser mere positivt på os, fordi vi kan holde vores likviditet så godt og vel kørende. Det hjælper også på, at renter og bidragssatser bevæger sig i den rigtige retning, siger Christian Bejer Petersen.

Landdistriktsfonden er finansieret af den danske statskasse sammen med tilskud fra EU under ordningen om den fælles landbrugspolitik (CAP).

Helt fra start var udbygningen planlagt uden at være afhængig af tilskudsmidler fra Landdistriktsprogrammet. Det var med velberåd hu.

- Nogle yngre landmænd budgetterer med tilskuddene og går så bare i gang. Men den måde tør jeg ikke at have med budgetter at gøre.

- Da jeg kom hjem i 2013 og købte halvdelen af bedriften, havde vi lavet et budget for hele projektet. Men vi havde ikke budgetteret med nogen som helst tilskudspulje, fordi det er jo ikke penge, som man har nogen sikkerhed for at kunne få bevilget. Og man ved heller ikke, om man i givet fald kan få byggeprojektet godkendt, når det er færdigt, og så få pengene udbetalt. Det er ikke noget, som man kan risikere at budgettere med. Det kan tage halvandet til to år, inden man får dem udbetalt, så langsomt som systemet kører lige nu, forklarer Christian Bejer Petersen.

Ikke afgørende for økonomien

Om de to millioner kroner siger han, at det først og fremmest sikrer en mere solid økonomi for gården, som har været i familiens eje i seks generationer.

- Det er ikke det, der redder vores økonomi. Men det giver os friheden til at kunne lave en anden lille investering i et eller andet hjælpemiddel, som vi godt kunne tænke os, men ellers ikke ville have lavet. Det hiver også soliditetsgraden den rigtige vej og hjælper renterne til at gå i den rigtige retning.

Den ekstra likviditet gør det også nemmere for Christian Bejer Petersen at købe sine forældre ud af det fælles I/S.

- Generationsskiftet bliver billigere for mig, fordi der ikke er helt så meget gæld i ejendommen, som der ellers ville have været, ligesom jeg kan få en større andel af gælden over i realkredit i stedet for som bankgæld.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.