bannerPos

Flere støttesager i klemme

I 2016 søgte Anders Laustsen EU-tilskud til at bygge en ny kalvestald med fælles bokse til sit opdræt. Problemet var imidlertid, at der i ansøgningen var søgt om sengebåse til goldkøer, og fejlen – som ifølge Landbrugsstyrelsen ikke kan rettes - gav ham et nedslag i tilsagnet.

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
23-11-2019 08:13
Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Hvor der handles, der spildes – lyder en gammel talemåde – og det har også været tilfældet på Østermarksgården. For trods gavn af flere støtteordninger, har en del bureaukratisk bøvl med et par andre sager på det seneste, overskygget glæden.

- Jeg har ikke flere investeringer på vej i støtteøjemed, og det skyldes nok den seneste hegningssag, som har sat en dæmper på lysten til det. Så jeg tager det lige med ro og ser, hvad der sker der, siger landmanden.

Det drejer sig om Natura 2000-ordningen i Landdistriktsprogrammet, hvor EU giver midler til hegning ved afgræsning af naturarealer. En ordning, som landmanden ellers tidligere har været glad for.

- Det startede for 5-6 år siden, hvor Mariagerfjord Kommune henvendte sig til mig om et areal ved Mariager Fjord, hvor den Lysbugede knortegås (truet art, red.) hviler sig og spiser, når den er på træk. Kommunen ville gerne have området afgræsset, så de fugle kunne være der, når de trækker frem og tilbage. Så vi søgte via ordningen til et hegningsprojekt, som vi får tilskud til.  

Forvirring om regler

Anders Laustsen får sat hegnet op, og alt fungerer, som det skal. Men efter nogle år er et stykke hegn på arealet ved at rådne. Så da Natura 2000-ordningen udbydes igen i 2017, søger han om midler til det stykke.

Rådgivningsvirksomheden LMO, der laver ansøgningerne til EU-tilskud for Anders Laustsen, sender en ansøgning ind på det nye hegn den 19. september 2017. Den godkendes, og tilsagnet gives af Landbrugsstyrelsen i december 2017. Dermed skal hegnet senest være sat op den 19. september i år.

- Da jeg så skal til at lave hegnet i foråret 2018, kan jeg pludselig se, at der er en tråd tværs over arealet i papirerne, der ikke skal være der, for så kan dyrene ikke gå frem og tilbage, forklarer Anders Laustsen.

Landmanden ringer til LMO, der laver en projektændring, som Landbrugsstyrelsen kvitterer for at have modtaget.

- Så jeg laver hegningen uden tråden midtover, men så kommer der et nedslag på 100 procent af tilskuddet den 12. september i år. Det gives efter et kontrolbesøg i august, fordi der nu ifølge styrelsen kun gives tilskud til sammenhængende hegn. Projektperioden er endnu ikke udløbet, så vi sørger for at få sat tråden op igen, men styrelsen melder tilbage i oktober, at sagen er afsluttet, så der kan ikke ændres på afslaget, siger en frustreret Anders Laustsen.

Projektet var godkendt

Anders Laustsen har siden sammen med sin LMO-rådgiver Hans Thostrup klaget over afgørelsen og senere anket den til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Ifølge Hans Thostrup er der flere ting i processen, som ikke stemmer.

- Landbrugsstyrelsen havde først godkendt, at det ikke var et sammenhængende hegn, så der er meldt forskellige ting ud fra dens side. Og som jeg lige ser det, går det også galt, fordi det bliver søgt ind i et tidligere projekt, som styrelsen spørger til, men samtidig sætter den ikke spørgsmålstegn ved det manglende hegn tværs over arealet, som den ender med at afgøre sagen på, siger rådgiveren.

Det er som om, styrelsen arbejder imod de gode projekter, mener Hans Thostrup.

- Man får den opfattelse, at det er styrelsens fornemmeste opgave at sørge for, der ikke udbetales midler. Jeg mener, den burde gøres os opmærksomme på det manglende hegn ved kontrolbesøget, så vi havde en mulighed for at fikse det, inden projektperioden udløber, forklarer rådgiveren.

Venter på afgørelse

Også Anders Laustsen er træt af styrelsens uklare kommunikation.

- Det er en meget kompliceret sag, som jeg også selv efterhånden har svært ved at finde hoved og hale i. Men jeg ser gerne, at jeg får en erstatning fra LMO, da jeg mener, jeg har betalt dem for at lave en ansøgning, der er i orden. Men jeg anerkender også, at jeg ikke selv er uden ansvar i sagen, siger landmanden.

Indtil videre er klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse op til klagenævnet. Avisen har bedt Landbrugsstyrelsen forholde sig til sagen. Den svarer tilbage i et skriftligt svar, at den ikke kommenterer på enkeltsager, men bekræfter at have modtaget en klage over sagens afgørelse fra landmanden den 6. november.

Rådgiver: Der hersker en nulfejlskultur  

Også ved en af Anders Laustsens andre støttesager er sagsbehandlingen gået skævt. Det drejer sig om den nu færdigbyggede kalvestald, som Anders Laustsen søgte tilskud til via en moderniseringsordning til kvægstalde i 2016. Styrelsen afgjorde sagen den 12. juni i år – med et nedslag i tilskuddet.

Nedslaget skyldes, at rådgivningen i ansøgningen ved en fejl har indtastet, at landmanden søgte til sengebåse til goldkøer og ikke kalvebokse i en dybstrøelsesstald. Det har betydet, at Anders Laustsen har fået udbetalt et tilskud på 65.015,60 kroner fremfor 356.719,60 kroner. LMO har erkendt fejlen i ansøgningen og kontaktede styrelsen for at få den rettet.

- Der tale om en indlysende tastefejl i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Fejlen indeholder ikke svig, fordi den økonomiske vinding er meget begrænset, så det er som om, der hersker en nulfejlskultur i styrelsens system, for det burde kunne rettes med få klik, forklarer Hans Thostrup.

Rådgiveren gør desuden opmærksom på, at miljøgodkendelsen, som er vedlagt ansøgningen, viser, at ejendommen har søgt til en dybstrøelsesstald og ikke sengebåse. Alligevel holdt styrelsen fast i nedslaget efter en klage fra LMO og landmanden. Miljø- og Fødevareklagenævnet har desuden stadfæstet Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelsen af udbetalingen til projektet den 25. september.

Men det er faktisk ikke de missede tilskudskroner, som går Anders Laustsen mest på.

- Det er selvfølgelig en ærgerlig fejl, som Hans Thostrup også har gjort sit for at rette op på, og det er jeg egentlig tryg ved. Nej, dét jeg synes, er rigtigt træls, er, at den her stald er søgt til i 2016, og så sidder vi og makker med så nogle detaljer i slutningen af 2019, slutter landmanden.  

Avisen har indsigt i alle de nævnte papirer mellem landmand, rådgiver og styrelse i disse artikler.