bannerPos

Har fortrudt EU-støttet investering

Glæden er ikke til at tage fejl af hos den økologiske frugtavler Anders Lindgård, når han spotter nye skud på hans mange tusinde frugttræer i plantagen Kysøko ved Næstved. Det gælder dog ikke for den plantage, han fik EU-støtte til, hvor rækkerne er plantet for tæt.

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
04-01-2020 08:00
Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Anders Lindgård har blandt sine tilskud fortrudt et enkelt af dem.

- Jeg fik i 2012 godt 90.000 til at lave en plantage med 5.000 træer på 3 hektar, mod at det skulle være plantet helvedes tæt og hurtigt. De penge har jeg simpelthen fortrudt. Jeg bander over det hver dag, for det er rigtig skidt at plante så tæt, når du skal alting lige fra at plukke frugten eller til beskære træerne. Men dengang var jeg jo bare en grønskolling, siger han.

Tætheden, medgiver han, kan være en gevinst for de store avlere. Men det er imod Kysøkos filosofi om ikke at dyrke jorden for hårdt, ligesom plantagen også satser på multicropping, hvor man blander sorterne på kryds og tværs.

- På den måde synes jeg, at EU kigger forbi os, der vil gå andre veje med biodiversitet og andre dyrkningsmåder. Og det er problemet med tilskud. Man skal passe på med, at man ikke presser ting ind i nogle rammer, som ikke er optimale for dem, som skal udnytte midlerne.

Grundbetaling er bevidstløst socialtilskud

Ellers synes Anders Lindgård, at projekttilskud fra ordningerne i Landdistriktsprogrammet er en god idé, fordi pengene går til innovation, der ofte fører nye produkter og vækst med sig.

- Derimod synes jeg, at det almindelige hektartilskud (grundbetalingen, red.) er direkte idiotisk. For eksempel bare til frugtplantager gives der støtte til alle i hele Europa, som gør, at vi får en overproduktion af frugt, der presser priserne ned.

- I alle andre industrier der er det altså kun de dygtige, der overlever. Hvorfor har vi så specielt ondt af landbrugerne? Det fatter jeg altså ikke. Vi bliver holdt kunstigt live, mens andre erhverv kan dø. Nej, jeg synes ikke, vi skal have det bevidstløse socialtilskud. Det fører intet med sig.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

- Støtte skal målrettes hele sektoren

Økolandmand Nicolaj Pedersen mener, at EU-støttemidler i mindre grad bør kunne søges af den enkelte landmand.