bannerPos

Landmænd udnytter ikke støttetilsagn

Landbrugsstyrelsen kigger netop nu på ønsker og mulige løsningsmodeller for fremtidige ordninger. Styrelsen skal dog holde den konkrete model op mod enkle regler, muligheder for automatisering og modne ansøgninger, forklarer Ivan Volf Vestergaard, teamleder for LDP-Landbrug i EU & Erhverv hos Landbrugsstyrelsen. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
28-09-2019 06:00
Flere tilsagn om EU-støtte til miljøteknologi er gennem tiden ikke blevet udnyttet til at styrke dansk landbrug. Fødevareministeren og styrelsen lover, at nye løsningsmodeller er på vej.

Flere af de støttetilsagn, som landmænd har fået, er aldrig blevet brugt. Det viser en indsigt i tallene for støtteordningerne hos Landbrugsstyrelsen for programperioden 2014-2020, der hører under landdistriktsprogrammet, der er Danmarks udmøntning af EU’s landbrugsstøtte. Styrelsen, der administrerer ordningerne for staten, oplyser eksempelvis, at godt 30 procent af tilsagnene til investeringer til miljøteknologi i 2014 ikke blev til noget.

På den måde er der risiko for, at nogle penge aldrig kommer ud at arbejde for EU’s formål om at styrke dansk landbrug.

For 2014-puljens vedkommende er der udbetalt støtte til miljøteknologi for 158,8 millioner kroner, mens tilsagn om andre 132,5 millioner kroner ikke er udnyttet ifølge styrelsens opgørelse.

Svær sagsbehandling

Sagsbehandlingen af ansøgninger til tilsagn har ofte været en hård nød at knække for embedsmændene i styrelsen, således er tiden ofte trukket ud, mens tilsagn også er givet til landmænd, som ikke udnytter dem.

Og selvom meget er blevet bedre med årenes evalueringer, er der stadig meget at tage fat på, mener formand for L&F Svineproduktion, Erik Larsen:

- Der er desværre stadig projekter, som ikke bliver til noget, og problemet er, at så er pengene låst i systemet. Derudover kan ansøgerne anmode om at forlænge, hvor tilsagn i sidste ende måske heller ikke bliver brugt.

Bør vurderes på modenhed

Erik Larsen siger, at det er alfa og omega for Landbrug & Fødevarer, at landmænd som får tilsagn, også har reelle muligheder for at gennemføre deres projekter.

- Det er vigtigt for os at få sagt til landmændene, at hvis de sidder med et tilsagn, der af den ene eller anden grund ikke bliver til noget, så skal de få det annulleret, så pengene kan gøre gavn andetsteds.

Penge som ikke bruges eller annulleres, bliver samlet op af styrelsen, hvorefter de udbydes i nye puljer. Men da de puljer også først skal designes, i høring, åbnes, søges, behandles og udbetales, så er tiden knap. 

- Alle tilsagn i denne programperiode skal være udbetalt i 2023 ellers ryger de penge, der ikke er udbetalt, tilbage til EU og er dermed tabt for dansk landbrug, siger Erik Larsen

For at sikre at landmænd, der søger tilsagn, også i realiteten kan gennemføre projekter, har L&F derfor en række ønsker til de fremtidige ordninger.

Ønsker princip om modenhed

- Vi ønsker, at tilsagn gives ud fra et princip om modenhed. Det betyder, at vi gerne ser krav om miljøgodkendelse, fordi det giver et signal om, at landmanden er parat til at gennemføre projektet. Vi tror, at det vil give færre ansøgere, men så til gengæld en større chance for at projekterne bliver gennemført, understreger Erik Larsen.

Til forslaget siger Ivan Volf Vestergaard, teamleder for LDP-Landbrug i EU & Erhverv hos Landbrugsstyrelsen:

- Vi er i tæt dialog med erhvervet om brugen af modenhedsdokumenter og har drøftet det flere gange i løbet af det sidste år. Lige nu er vi ved at se på ønsker og mulige løsningsmodeller. Vi afbalancerer hensyn mellem enkle regler, muligheder for automatisering og løsninger, der sikrer ansøgninger, som er modne, men det afhænger altid af den konkrete model.

Minister kigger på løsninger

Avisen har også spurgt fødevareminister Mogens Jensen (S), hvad han siger til erhvervets ønske om modenhed.

- Jeg er altid åben overfor input fra erhvervet, og jeg er opmærksom på erhvervets ønske om brug af modenhedsdokumenter på projektstøtteområdet. Mit ministerium har haft en god dialog med erhvervet om brugen af disse dokumenter, og Landbrugsstyrelsen er ved at udarbejde mulige løsningsmodeller, hvilket erhvervet også er bekendt med, siger han i et skriftligt svar til avisen.

Ifølge Mogens Jensen vil landbruget blive forelagt valgmulighederne inden for kort tid. Ministeren antyder dog også, at miljøgodkendelser ikke er en del af dem:

- Når styrelsen sagsbehandler ansøgninger, er der flere forhold, der skal gå op i en højere enhed, og den arbejder mod at automatisere sagsbehandlingen i videst muligt omfang for at forkorte sagsbehandlingstiderne. Vurdering af modenhedsdokumenter er vanskeligt at automatisere, og det er derfor en udfordring at kombinere både hurtig sagsbehandling og manuel vurdering af flere dokumenter.  du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

- Støtte skal målrettes hele sektoren

Økolandmand Nicolaj Pedersen mener, at EU-støttemidler i mindre grad bør kunne søges af den enkelte landmand.