bannerPos

Lev langsomt og drik vin til

- Vi er så heldige at bo på et sted med rimelige forhold for vindyrkning, siger Carsten Andersen, der her inspicerer vinstokkene på den 1,5 hektar store vingård i Skårupøre sammen med sin partner Bente Rasmussen.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
27-06-2020 08:52
På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Bør nydes.

Ordene »bør nydes« står printet på samtlige flasker fra Skaarupøre Vingaard. Og nydelse er på mange måder et nøgleord for vinbondeparret Bente Rasmussen og Carsten Andersen, der hvert år producerer 3.000 flasker vin på deres hyggelige vingård, som ligger i naturskønne omgivelser 54 meter over havet i det lune og kystnære Skårupøre, cirka 10 kilometer øst for den sydfynske hovedstad Svendborg.

- Vi har en masse, der skal nås hver eneste dag, men arbejdet skal ikke forceres. Vi skynder os langsomt og har hele tiden fokus på kvaliteten i det, vi laver, uanset om det er ude i vinmarken, i tapperiet, eller når vi snakker med kunderne, der kommer og besøger os, siger Bente.

- Vinen signalerer ro, påpeger Carsten. Når vi er færdige med arbejdet, sætter vi os hver dag ned og nyder et glas vin og snakker om, hvordan dagen er gået. Vi vil gerne præstere noget med vores vin. Hvis folk smiler, når de tager en tår af glasset, så ved vi, at vinen smager godt.

Drømte om et liv i Norditalien

For Bente og Carsten startede vindyrkningen helt tilbage til dengang, hvor vin var noget, man fremstillede i balloner med kirsebærsaft og bagegær, og hvor succeskriteriet først og fremmest handlede om, hvor høj alkoholprocenten kunne blive.

Senere blev det til en drøm om at flytte til Norditalien og tilbringe pensionistlivet som vinbønder.

- Vi har altid været bidt af Italien og rejst dernede mange gange, og på et tidspunkt blev vi hooked på, at vi skulle have en vingård i Piemonte-området ved foden af Alperne. Men da vi undersøgte, hvad det ville koste, var det fuldstændig umuligt at betale for vores lønninger, fortæller Carsten.

Så Piemonte blev droppet.

I stedet for tog Carsten og Bente i 2002 kontakt til Foreningen af Danske Vinavlere, der eksisterede dengang. Her fik de via foreningens mangeårige formand og pioner indenfor dansk vindyrkning, nu afdøde Jens Michael Gundersen, en masse viden og input til, hvordan man kan dyrke vin under danske forhold.

Startede med 100 vinstokke

Og så blev de første 100 vinstokke sat i jorden på ejendommen i Skårupøre, som Carsten og Bente har ejet og boet på i snart 40 år.

- Ejendommen er på 1,5 hektar og ligger tæt på havet, hvor der er flere solskinstimer og mindre regnvejr end så mange andre steder i Danmark. Det er jo Sydfyn. Så vi er så heldige at bo et sted, hvor der er rimelige forhold for vindyrkning, siger Carsten.

- Ja, vi bor i et gammelt frugtområde, supplerer Bente, og når vi tænker vin, så tænker vi det næsten på samme måde, som vi tænker i danske æbler: Det skal have sprødhed, det skal have både syre og sødme, og så skal det også have en renhed i smagen. Det er nogle af de egenskaber, vi gerne vil have frem i vores vin.

Det handler om druesorterne

Carsten bliver tit spurgt, om det er klimaforandringerne, der gør det muligt at dyrke vin i Danmark. Men det mener han ikke.

- Det er druesorterne, der er udviklet til at kunne gro og modnes under danske forhold, som gør, at vi kan dyrke vin her. Vi kalder dem koldklimadruer, fortæller Carsten. Når det gælder klimaforandringerne, så skal vi nok vente et halvt hundrede år, før der sker noget, som kan få indflydelse på vindyrkningen. Og det kan meget vel være, at vi får et vådere og mere fugtigt klima, som ikke er gunstigt set med vinbøndernes øjne.

Rødvinen blev lagt på hylden

Fra 2002 brugte det sydfynske vinbondepar de følgende år til at eksperimentere med vindyrkningen.

- Vi øvede os i vindyrkning, og det tog os tre-fire år at lave noget, som vi selv gad drikke, siger Bente med et smil.

I starten blev der produceret både hvidvin, rødvin og mousserende vin af champagnetypen af druerne fra de 100 vinstokke, men ret hurtigt blev rødvinen valgt fra, fordi rødvin ifølge Bente og Carsten er svært at lave i en ordentlig kvalitet under danske forhold.

Rødvinsdruen på Skaarupøre Vingaard er Rondo, som er den mest almindelige rødvinsdrue i Danmark, og den anvendes nu i vingårdens rosevin, hvor den ifølge Carsten er fremragende.

- Når man laver rødvin, bruger man nogle smagsstoffer, som sidder i druernes kerner og i skallerne. Derfor skal druerne være fuldmodne, for at man kan lave en ordentlig rødvin, og det er ikke lykkedes for os, siger Carsten, som samtidig understreger, at der er andre vingårde i Danmark, som godt kan producere god rødvin.

En typisk sæson i vingården

Efter de eksperimenterende år blev Bente og Carsten enige om at arbejde mere professionelt med vindyrkningen. Efterhånden som økonomien tillod det, plantede de flere vinstokke, så der i dag står 2.300 vinstokke i vinmarken på den 1,5 hektar store ejendom.

Sæsonen i vingården starter allerede i december, hvor vinstokkene grovbeskæres. I marts beskæres vinstokkene igen, og skuddene bindes op frem til 1. april. I løbet af maj vokser skuddene sig en halv meter lange, og så bindes de op for anden gang i sæsonen.

- Hen over sommeren sørger vi for, at skuddene ikke knækker, og bladhænget ikke bliver for kraftigt. Men der skal også være bladhæng, så fotosyntesen kan komme til og arbejde og give smag til druerne, fortæller Carsten.

I august bliver vinstokkene grønhøstet, så der ikke sidder for mange klaser på skuddene. Der skal kun være to klaser på hvert skud.

- Vi er igennem vinmarken fem-seks gange i løbet af sæsonen. Så kommer høsten, og det bedste er, hvis vi kan høste druerne i sidste halvdel af september, men tit bliver det først i første halvdel af oktober, fortæller Carsten og tilføjer, at sidste år faldt høsten i sidste halvdel af oktober.

2019 var et rent katastrofeår

Det var først i august 2000, at Danmark kom på EU’s liste over vindyrkende lande, og resultaterne i de forløbne 20 år har været meget svingende. 2018 var et af de helt store rekordår i dansk vinproduktion, men så fulgte katastrofeåret 2019.

- I 2018 høstede vi 3,5 tons druer. I 2019 høstede vi 350 kg. Det var en ren katastrofe, fortæller Carsten, som tilføjer, at det er lidt af et vovestykke at dyrke vin i Danmark, så man skal have is i maven, hvis man skal leve af vinavl under danske himmelstrøg.

- Ja, supplerer Bente, man ved aldrig, hvordan vejret bliver, så man skal holde sig gode venner med vejrguderne.

Fra økologi til biodynamik

Carsten og Bente valgte fra starten i 2002 at dyrke deres vingård efter økologiske principper, men lagde først om og fik økologistemplet i 2012. I 2017 gik de skridtet videre og lagde om til biodynamisk drift.

- En af grundene til, at vi lagde om til biodynamisk drift, var, at jeg læste en artikel om biodynamikkens principper, som var skrevet af en fransk vinbonde. Den var meget inspirerende, fortæller Carsten.

- Ja, tilføjer Bente, vi valgte den biodynamiske vej for at arbejde mere med jordforbedring ud fra tankegangen om, at jo bedre vilkår, vi giver vinstokkene, jo bedre druer kommer der ud af det. Jeg tror også, det er på grund af den biodynamiske dyrkningsform, at vi har så mange fuglearter her. Det skyldes i høj grad biodiversiteten.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.