bannerPos

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Agrovest har netop indkøbt to ukrudtsstrigler med 12 meters bredde.

Flemming Erhard

Journalist
14-12-2019 08:15
Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Det behøver ikke at gøre ondt i økonomien at lægge om fra konventionel drift til økologi.

For Agrovests vedkommende kunne ejerne dårligt have valgt et bedre år end 2018 for den første høst i den obligatoriske, toårige omlægningsperiode.

Tørken i 2018 gjorde, at prisen var høj på omlægningskorn, der godt må bruges som økologisk foder. Det skyldtes, at markedsudbuddet af økologisk korn var meget lille.

- Der var vi relativt godt stillet. Der var så stor efterspørgsel på økologisk foder lige på det tidspunkt, da vi lagde om, at økologisk omlægningskorn næsten havde samme høje pris som det økologiske korn. Og det var samtidig med, at vi fik omlægningsstøtten, som jo ellers skal udligne den sædvanlige prisforskel mellem omlægningsafgrøder og økologiske afgrøder. Så det var ok, konstaterer Ulrik Olsen.

Reddet af prishop

Tørken gjorde også indhug i Agrovests eget udbytte af rug, havre, byg, byg-ært, raps og hestebønner.

- Hestebønnerne høstede kun 1,4 ton pr. hektar. Man kunne se jorden, mens vi kørte og høstede. Så der var meget dårlige udbytter.

Uden omlægningsstøtten havde Agrovest ikke givet et lille overskud i 2018, siger Ulrik Olsen.

- Fordi vi fik handlet af til nogle gode priser, så kunne vi på trods af de dårlige udbytter gå ud af 2018 uden at have et underskud på driften. Samtidig lå omlægningsstøtten også og holdt hånden under os.

Indtægten i 2018 ville have været 1.500-2.000 kroner mindre pr. hektar, hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, skønner Ulrik Olsen. Den økologiske omlægningsstøtte – som Agrovest mister fra 2020 - har alene battet med 1.200 kroner i hvert af de to omlægningsår. Imens er det økologiske arealtilskud på 870 kroner pr. hektar.

Så i stedet for det lille overskud i kraft af den økologiske omlægning, så ville en fortsat konventionel drift have givet underskud på driften i 2018, fortæller Ulrik Olsen.

Handlede i tide før prisfald

- Hvis vi var fortsat som konventionelle og manglede 40 procent af vores udbytter, så havde det helt sikkert kostet rigtigt mange penge.

Ovenpå 2018-høsten valgte Agrovest så at handle 2019-høsten på faste kontrakter allerede i efteråret 2018. Og det reddede 2019-regnskabet.

For priserne på blandt andet økologisk rug faldt drastisk under høsten på grund af store udbytter og overflod på markedet. Prisfaldet blev så stort, at den økologiske rug landende på nogenlunde samme pris som konventionel rug.

Har droppet rug for 2020

- Vi havde forinden i efteråret 2018 handlet 80 procent af alle vores priser af. Da var priserne gode. Så det var rettidig omhu. Samtidig fik vi også etableret afgrøden godt. Så 2019 har også været et rigtigt godt år.

Erfaringen med 2019-prisfaldet fik Agrovest til at sikre sig i markplanerne.

- Normalt ville vi så 20 procent af markarealet med vinterrug. Men her i efteråret har vi ikke sået en eneste kerne rug. Vi kunne se, at rugprisen var faldet fuldstændig igennem. Og vi kunne ikke lave nogen kontrakthandel i efteråret, fordi markedet er gået fuldstændigt i stå.

De to omlægningsårs overskud har – siger Ulrik Olsen - stille og roligt styrket soliditeten i Agrovest, som lige har investeret i fire nye Case-traktorer.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.