bannerPos

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Minivådområder er til en projekttype som landmændene typisk slet ikke ville lave uden støtte. Så her er der nok meget valuta for støttekronerne, skønner Michael Friis Pedersen.

Flemming Erhard

Journalist
30-11-2019 08:15
Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Det er lidt af det samme som for den økologiske arealstøtte, når det kommer til EU-støtten via Landdistriktsprogrammets investeringspuljer.

Og det gælder både for økologiske landmænd og for deres konventionelle kollegaer.

Landbrugsstyrelsen har gennem årene udbudt et væld af tilskudspuljer, som i de senere år er mere og mere målrettet miljø-, teknologi- og dyrevelfærdsformål. Sådan som disse tilskudspuljer er skruet sammen, er der også her et pengespild i forhold til at fremme de formål, som pengene egentlig bevilges til.

Dødvægt forøges

Det er Landbrugsstyrelsen selv bevidst om, idet en evalueringsrapport fra forrige landdistriktsprogram (2007-2013) skønner, at der var en såkaldt dødvægt i tilskudssagerne op til omkring 22 procent.

Det vil sige, at 22 procent af de tildelte tilskud til investeringer har været spildt i den forstand, at landmænd under alle omstændigheder ville have gjort investeringerne, også hvis de ikke havde fået offentlige tilskud til dem.  IFRO-forskeren, Michael Friis Pedersen, siger, at det særligt ved nogle teknologistøtteordningerne er tilfældet.

Sådan som tilskudspuljerne er skruet sammen i den indeværende programperiode for 2014-2020, frygter forskeren, at dødvægten vil vise sig at være endnu større i nogle ordninger.

- I investeringsstøtteordningerne til teknologi er der efter min vurdering en utrolig stor dødvægt. Og det vil sige, at man stort set ikke får noget ud af pengene. I hvert fald kan den teknologifremmede effekt være svær at se. Men det er en usikker vurdering, for man kan jo ikke vide, hvad der ville være sket uden støtten.

Der er også en mekanisme i tilskudssystemet, som gør, at mange støttekroner går landmandens næse forbi, fordi han giver nogle af pengene videre som betaling til rådgivningsvirksomheder og til leverandører i industrien af det grej, som Landbrugsstyrelsen belønner landmændene for at investere i.

Mellemled forgyldes

- Det er et problem med investeringstilskuddene, at der kan være et smalt marked uden priskonkurrence for leverancerne. Det kan også være, at leverandørerne forventer, at der pludseligt opstår en situation, hvor landmænd kan få 40 procent i tilskud til et eller andet, og at de så måske hæver priserne allerede, førend en ordning træder i kraft, eller at de gør det bagefter. Det er noget, som er meget svært at undersøge. Men det forekommer mig at være ret sandsynligt, at den slags sker.

En tommelfingerregel for at udpege støtteordninger, hvor der kan være en stor dødvægt i forhold til støtteformålet, kunne være at stille det retoriske spørgsmål: Er dette et tilskud til noget, som landmændene gør i forvejen? siger Michael Friis Pedersen.

- Vi ved ikke, om landmændene bygger flere stalde lige her og nu i kraft af tilskudsmuligheden. Det gør de nok, men mange ville også have bygget stalde uden tilskuddet. Så her er dødvægtsprocenten nok høj.

Minivådområder er til gengæld en projekttype som landmændene typisk slet ikke ville lave uden støtte. Så her er dødvægten nok relativt lav, siger IFRO-forskeren.

Fakta om investeringstilskud

● Investeringstilskud under det danske Landdistriktsprogram kan søges af landmænd til individuelle projekter. Der tilskud at søge for både økologiske og konventionelle landmænd og også fælles puljer. Landmændene kan få tilskud på op til 40 procent af deres investering

● Med EU-finansiering er det samlede budget for perioden 2014-2020 på cirka 9,3 milliarder kroner, hvoraf 6,8 milliarder kroner er fra EU

● Der er lagt op til i højere grad at belønne landmænd for tiltag, der gavner miljø, natur klima. Hermed kommer der også en helt ny organisering i Danmark af Landdistriktsordningen, som i indeværende programperiode har rådet over knap en femtedel af samtlige støttekroner til Danmark fra EU’s Fælles Landbrugspolitik (CAP)

● Landdistriktsprogrammet administreres af Landbrugsstyrelsen

 

Er du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik? 

Vi  vil gerne vide, om I læsere bliver klogere på EU’s fælles landbrugspolitik i takt med vores dækning. Udfyld spørgeskemaet, så er du samtidig med i lodtrækningen om et sæt trådløse høretelefoner fra enten Apple eller Huawei til en værdi af 1.300 kroner. På forhånd tak! 

 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.