bannerPos

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge Kommissionens opgørelse 123 procent af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 procent af driftsresultatet. Kilde: Danmarks Statistik

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
07-09-2019 08:39
EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

- Den fælles landbrugspolitik (CAP) er den samme i alle EU-lande, og det er de samme toldsatser. Den består af en grundbetaling og så støtten for grønne krav. Førstnævnte er koblet til de forskellige krydsoverensstemmelseskrav indenfor miljø, dyrevelfærd med videre, som kan være lidt forskellige fra land til land, men CAP giver nogle forholdsvis ens vilkår og betingelser på tværs af landene.

Det forklarer Carsten Daugbjerg, professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet.

- Kernen i politikken var og er at sikre landbruget en indkomst, og så er der siden 2003 koblet de her grønne krav på. Men kravene er i det store hele de samme i alle EU-lande. Og det er ikke sådan, at en landmand får mere i støtte, hvis han opfylder miljøkrav og lignende i højere grad end andre landmænd, siger Carsten Daugbjerg.

Professoren mener heller ikke, at de ordninger, som landmænd kan søge støtte til i søjle 2, hvor landdistriktspolitikken hører hjemme, giver meget til konkurrenceevnen. 

- Jeg vil mene, at de ordninger er så små, at de ikke overordnet er med til at rykke noget på vækst og konkurrenceevnen, og det er heller ikke formålet med CAP’en. Men det er godt for den enkelte landmand, især hvis han går med planer om modernisering i forvejen.

Ændrer os på verdensmarkedet

Det fælles marked og toldmuren har til gengæld en effekt i forhold til konkurrenceevnen på verdensmarkedet.

- Politikken beskytter jo de europæiske landmænd mod konkurrence udefra. EU har nogle høje satser på varegrupper som mælk, oksekød og sukker, som er med til at holde konkurrenter ude, og som giver højere priser for disse varer indenfor EU. Hvis man har høje toldsatser, så vil priserne være højere, og det er forbrugerne, der betaler for det, siger Carsten Daugbjerg og tilføjer:  

- Høje toldsatser kan være med til at svække vores konkurrenceevne på verdensmarkedet. Det er som regel således, at når man beskytter et erhverv mod international konkurrence, så bliver det med tiden mindre konkurrencedygtigt internationalt.

Svært at spå om tilstand uden støtte

En anden velkendt effekt, landbrugsstøtten har, er kapitalisering af jordpriserne.

- Hvis man får en høj landbrugsstøtte, så vil det kapitalisere sig i jordpriserne, det kunne man eksempelvis se i New Zealand. Da de i 1980’erne afskaffede støtten, faldt deres jordpriser markant, forklarer professoren.

Carsten Daugbjerg tør dog ikke spå om, hvordan EU’s landbrug ville se ud uden den fælles landbrugspolitik og de høje toldsatser.

- Man kan sige, at højere jordpriser er godt for den første generation af landmænd, men for næste generation er det uheldigt, for det gør, at yngre landmænd har købt jorden til en højere pris, end de ville have gjort uden støtteordninger.

- Det er også derfor, at flere økonomer vil sige, at støtten gør, at landmænd er tvunget til at optage større lån for at etablere sig, end de ellers ville have gjort.

Professoren medgiver, støttepengene har en effekt på dansk landbrugs bundlinje, hvis man kigger på de opgørelser, som Danmarks Statistik offentliggjorde tidligere på året, som viser, at erhvervets driftsoverskud hænger nøje sammen med antallet af EU-støttekroner.

-  Ud fra de udgivelser kan jeg udlede, at det vil gøre ret ondt på dansk landbrug at fjerne støtten, men dermed ikke sagt, at nogle ikke ville kunne klare det.

EU’s fælles landbrugspolitik (CAP)

  • Formålet med EU's fælles landbrugspolitik er at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugserhverv, der producerer sikre kvalitetsfødevarer indenfor rammerne af en miljømæssigt bæredygtig produktion
  • Desuden er landbrugspolitikken med til at opretholde gode erhvervs- og levemuligheder i landdistrikterne
  • Den fælles landbrugspolitik består af to søjler, hvoraf søjle 1 blandt andet er den direkte landbrugsstøtte, som er baseret på krav om krydsoverensstemmelse. Det betyder støtte på betingelse af, at landmanden overholder bestemte regler for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd
  • Søjle 2 finansierer landdistriktspolitikken, som fokuserer på miljø- og udviklingsprogrammer. Disse midler forudsætter generelt national medfinansiering af samme størrelsesorden. Søjle 2 giver mulighed for støtte til strukturudvikling og ny teknologi, der kan bidrage til at fremtidssikre landbruget og opretholde levevilkårene i landdistrikterne

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.