bannerPos

Småt med økologi uden EU-støtte

Et folketingsflertal vil fordoble det økologiske areal pr. 2030. Arkivfoto

Flemming Erhard

Journalist
30-11-2019 08:28
Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Der ville både være færre økologiske producenter og færre forbrugere til deres fødevarer uden den ekstra støtte til økologerne i forhold til EU-støtten til det konventionelle landbrug.

Det siger forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO), Michael Friis Pedersen.

- Det økologiske arealtilskud og omlægningstilskuddet er for mig at se afgørende for, at der er et økologisk areal på det niveau vi har i Danmark. Uden det ville det økologiske areal være væsentligt mindre. I en situation, hvor den økologiske arealstøtte havde været nul kroner ville der formentligt kun være basis for en mindre niche.

Forbruget af økologiske fødevarer ville også være mindre, fordi færre forbrugere ville være rede til at betale en højere pris, end prisniveauet er i dag, vurderer han.

- Uden støtten ville det udelukkende have været en markedsdrevet økologi. Der ville selvfølgelig have været et vist areal, som var økologisk. Men det havde været meget mindre.

Forbrugerpriser ville være højere

I den situation ville det kun være udbud og efterspørgsel, som havde bestemt, hvor høj en pris, landmanden skulle have for sine varer, for at få det til at løbe rundt. Og så ville det såkaldte pristillæg for økologiske fødevarer oven i prisen for tilsvarende konventionelle fødevarer have været højere end i dag, forklarer Michael Friis Pedersen om mekanismerne.

På den måde har økologiske landbrugere i vid udstrækning haft stor gavn af EU-støtten til at sikre et indkomstgrundlag for, at de overhovedet kan være i erhvervet som økologer. Ligesom, altså, også forbrugerne i kraft af lavere priser har gavn af EU-støtten til økologisk produktion.

Landbrugsstøtten til særskilt økologer er politisk bestemt af en interesse i at fremme dén produktionsform af hensyn til miljøet og dyrevelfærden, med mere. Reglerne herfor udmøntes og administreres herhjemme af Landbrugsstyrelsen.

EU er i fuld gang med at forhandle om, hvordan landbrugsstøtten skal indrettes for den næstkommende programperiode med virkning fra 2021.

Er du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik? 

Vi  vil gerne vide, om I læsere bliver klogere på EU’s fælles landbrugspolitik i takt med vores dækning. Udfyld spørgeskemaet, så er du samtidig med i lodtrækningen om et sæt trådløse høretelefoner fra enten Apple eller Huawei til en værdi af 1.300 kroner. På forhånd tak! 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.