bannerPos

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

- Det betyder alt for kyllingernes velfærd, at strøelsen er tør, siger Kjeld Andersen, som med god ventilation og varmevekslere sikrer optimale klimaforhold i stalden og dermed også en tør og porøs strøelse.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
22-02-2020 08:10
Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Tør strøelse giver sunde kyllinger.

Det er den korte udgave af filosofien hos gårdejer Kjeld Andersen, der sammen med hustruen Gerda producerer 1,7 millioner slagtekyllinger om året på Møllebrogaard ved Rødding i Sønderjylland.

Den sydjyske landmand startede i 1995 med produktion af slagtekyllinger i et helt almindeligt kyllingehus. I 2008 blev hus nummer to etableret. Og i 2017 stod det tredje hus færdigt, der med sine 6.500 kvadratmeter og en bredde på 43 meter er Nordens største kyllingestald med plads til 130.000 kyllinger.

Et kyllingehus af den størrelse kræver en effektiv ventilation for at sikre en stabil regulering af temperaturen og luftfugtigheden i stalden. Temperatur og luftfugtighed er helt afgørende for, om strøelsen i stalden kan holdes tør i alle 42 dage under en rotation – fra de daggamle kyllinger sættes ind, og til de 42 dage senere sendes til slagtning.

Ventilationssystemet, der med en særlig kombination af varmeveksling, ind- og udsugning, varme og køling, sikrer et optimalt staldklima, er leveret af ventilationsproducenten Munters. Systemet har sammen med staldens foderanlæg fået støtte fra EU via Landdistriktsprogrammets Miljøteknologiordning.

Styr på temperatur og luftfugtighed

Det computerstyrede ventilationssystem er sammen med fire nyudviklede varmevekslere, den teknologi der gør, at Kjeld Andersen kan holde strøelsen i den store kyllingestald tørt.

- Det betyder alt for kyllingernes trivsel, at strøelsen er tør under hele rotationen, understreger Kjeld Andersen, som omhyggeligt regulerer temperaturen og luftfugtigheden i stalden under hele produktionsperioden.

Før kyllingerne bliver sat ind, opvarmes staldgulvet til 32 grader og rumtemperaturen til 37 grader. Temperaturen i stalden ved indsættelse er 34 grader og sænkes derefter gradvis til 18 grader i slutningen af rotationen. Luftfugtigheden styres ligeledes nøje, da både temperatur og luftfugtighed har stor betydning for strøelsen og hele staldklimaet.

- Fugtig strøelse kan danne ammoniak, som giver svidninger på kyllingernes fødder, forklarer Kjeld Andersen.

Trædepuder i topklasse

Med et skarpt fokus på klimastyring og brug af varmevekslere holder den sydjyske kyllingeproducent strøelsen i alle sine stalde tør og porøs under hele produktionsperioden. Det betyder, at næsten alle hans kyllinger er fri for trædepudesvidninger.

- Vores trædepuder bliver godkendt i mere end 99 procent af tilfældene, så det er under én procent af vores kyllinger, som bliver sorteret fra i kontrollen, fortæller Kjeld Andersen, der dermed har en såkaldt »trædepudescore«, som ligger helt i top.

I Danmark har fjerkræslagterierne siden 2002 kontrolleret for trædepudesvidninger fra alle flokke ved slagtning, og det har generelt ført til en mærkbar forbedring af de danske kyllingeproducenters trædepudescore.

- Jeg sælger mine kyllinger til Tyskland, men tyskerne ser på ingen måde mildere på trædepudesvidninger. Tværtimod, fortæller Kjeld Andersen.

Foderet har stor betydning

Det er ikke kun varme, ventilation og strøelse, som har betydning for dyrevelfærden i kyllingestaldene. Vand og foder spiller også en vigtig rolle.

- Foderet betyder rigtig meget, siger Kjeld Andersen.

- Vi har lavet et system, hvor vi kan fodre med to slags foder samtidig. Når vi skal delslagte, kører vi et net ned i hele kyllingehusets længde, hvor de 42.000 kyllinger, som skal til slagtning, får slutfoder og faster. De andre kyllinger, der skal blive en uge ældre, skal ikke faste, så de kan bare spise videre af det almindelige foder. Hvis vi ikke havde denne mulighed for opdeling af kyllingerne, ville vi miste en tilvækst på 4,5 tons i løbet af de fire timer, hvor kyllingerne, som skal slagtes, hentes, fortæller Kjeld Andersen.

- Og i sidste ende, tilføjer kyllingeproducenten, handler det jo om indtjeningen.

Mangler 327.000 EU-kroner

Kjeld Andersen fik bevilget 1,209 millioner kroner i støtte fra EU til ventilations- og foderanlægget i Nordens største kyllingestald. Landbrugsstyrelsen, som står for udbetalingen af EU-støtten, har imidlertid tilbageholdt 327.000 kroner af beløbet. Det undrer den sydjyske kyllingeproducent.

- Der gik lang tid, før vi overhovedet fik udbetalt nogle af pengene. Der kom en mand fra Landbrugsstyrelsen ud for at kontrollere, om alt var i orden. Og det var det. Det eneste, de ikke spurgte ind til, var varmevekslerne, og dem trak de uden videre 25 procent fra. Det har vi efterfølgende klaget over, fortæller Kjeld Andersen.

- Hvor er de penge blevet af, spørger han.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.