bannerPos

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

Stenalt Gods har fået EU-tilskud til forskellige maskiner, som fremmer den økologiske planteavl. Her står driftsleder Hans Fynbo foran godsets radrenser, som har været med til at minimere ukrudtstrykket og dermed hæve afgrødeudbyttet. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
07-12-2019 08:05
På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

Da godsejer Dorte Mette Jensen i 1998 beslutter at omlægge driften på Stenalt Gods ved Ørsted på Norddjursland til økologi, bliver det starten på et helt nyt landbrug. En drift, som blandt andet også involverer de 400 malkegeder, som Stenalt Gods især er kendt for, udover bedriftens godt 500 hektar planteavl med fokus på fremavl til udsæd.

- Vi opdagede, at vi efter mange år med konventionelle hvedemarker havde nogle store økologiske udfordringer med rodukrudt og tidsler, som tog overhånd overfor afgrøderne, forklarer driftsleder på Stenalt Gods, Hans Fynbo.

Staben gik derfor i gang med at undersøge, om de kunne gøre noget ved sædskiftet for at komme problemet til livs, men det battede ikke rigtigt.

- Vi fandt ud af, at en synergi med en mælkeproduktion og den økologiske planteavl kunne være en løsning. Og efter flere overvejelser frem og tilbage ender valget på malkegeder, dels fordi jeg ikke kunne købe de daværende mælkekvoter til komælk, men også fordi Søvind Mejeri (ostemejeri ved Horsens, red.) i samme ombæring efterspørger gedemælk til produktion af fetaost, forklarer godsejer Dorte Mette Jensen.

Ny teknologi gennem EU

Gederne bliver derfor i 2004, udover at være en ny niche med kød og mælk, købt som en delløsning på det manglende udbytte. De skal nemlig gå udenfor på slætgræsmarker fra april til oktober, hvor græsset både er foder for dyrene og kan holde ukrudtstrykket nede.

- Da slætmarkerne har ligget i tre år, hvor vi tager fire slæt hvert år, så viser rodukrudtet sig faktisk stort set at være udryddet. Men vi ville stadig gerne hæve udbyttet for at få brugt alt kvælstoffet i jorden, som kløvergræsset har opsamlet. Så vi begynder så småt at lure på de teknologiske metoder, forklarer Hans Fynbo.

Udbuddet af teknologiske hjælpemidler til økologisk planteavl er dog i slut 00’erne begrænsede og ligger også ikke mindst i den dyre ende. Derfor griber godset chancen, da EU igennem Landdistriktsprogrammet åbner for støtteordninger til ny teknologi til økologiske bedrifter.

- Det første vi søger til, er en Kvik-Up harve, som vi får støtte til i 2012. Den er specifikt lavet til at hive kvikgræs op (ukrudtsart, red.), og den bliver en kæmpe hjælp på det område, siger Hans Fynbo.

Radrenser forandrer driften

I 2013 åbner endnu en EU-støtteordning til teknologi, og godset søger til en radrenser, som i kombination med harven, virkelig rykker på ukrudtsproblemerne med de økologiske afgrøder.  

- Med den begyndte vi at radrense det meste af vores jord, og det gjorde både, at vi fik et større afgrødeudbytte, og at vi fik sænket vores ukrudtstryk. Men det har også gjort, at vi kan tage flere højrisikoafgrøder ind i sædskiftet, som vi ikke ville tage ind uden, fordi de ikke kan klare sig mod det mindste ukrudt. Så maskinerne – og dermed EU-støtten – har været med til at udvikle på økologien og muliggjort vores strategi om at satse på flere forskellige afgrøder, forklarer Hans Fynbo.

Maskinernes effekt kan også ses på godsets måde at så på, hvor de nu har mulighed for at så med en rækkeafstand på både 15 cm og 25 cm.  

- Vi har fået så godt styr på vores ukrudt. Vi har ikke så mange afgrøder på række mere, nu er de i højere grad bredsået, som de konventionelle gør. Da vi startede, havde vi 300 hektar på rækker, og i dag er det faktisk kun godt det halve, siger driftslederen.

Selvom harven og radrenseren bruges mindre end tidligere, er de stadig en aktiv del af maskinparken. Det hænger også sammen med, at der hele tiden udvikles bedre sorter, som bedre kan modstå ukrudt, forklarer driftslederen.

- I sidste ende er der ikke noget bedre til at holde ukrudtet nede end afgrøden selv. Men i kraft af den udvidede maskinpark, kan vi have forskellige afgrøder, som modner på forskellige tidspunkter. Og det gør, at vi også bedre kan udnytte arbejdstiden.

Siloer har sikret kvalitet

I takt med de bedre udbytter og et større fokus på fremavl, har det også været vigtigt for godset at holde kvaliteten, når avlen skal opbevares, håndteres og sælges videre. Og på det område har Stenalt også fået hjælp fra EU-midler, som gør, at godset i 2016 etablerer tre amerikanersiloer. Godset har desuden også i dag et kornrensningsanlæg, hvor de kan rense korn for andre landmænd.   

- Vi søgte om EU-tilskud til tørresiloer i 2014 for at få en bedre kvalitet af vores korn. Og i dag kan vi netop satse på fremavlskorn, fordi vi har gode forhold, når det kommer til både opbevaring og tørring, siger Hans Fynbo.

Tidligere blev kornet opbevaret via et planlager, og foruden at det her let fik fugt, så var det også et paradis for skadedyr, og så krævede det flere mandetimer at passe.

- Radrenseren havde vi nok investeret i ligegyldigt hvad, da det var næste skridt for planteavlen. Men ved siloerne kan man sige, fordi det var en så dyr investering, at EU-tilskuddet hjalp til, at vi kom i gang. Men vi vidste også, at vi kunne gøre mere ud af pasningsordninger for andre økologer, hvis vi satsede på bedre opbevaring og tørringsmuligheder. Der er altid nogle regnestykker, som skal laves, før man laver så store investeringer, siger Dorte Mette Jensen.

I dag glædes både ejer og driftsleder stadig hver gang, de kører fordi siloerne, som tårner majestætisk op bag laderne på Djursland.

- Siloerne har virkelig været en fantastisk investering, og alle vores forventninger er blevet indfriet især i de våde år, som vi har haft både i år og i 2017. Derfor er det også en investering, som rækker langt ind i fremtiden, når man tænker på vejr- og klimaforandringer, fordi vi nu kan lave et godt produkt på trods af det, siger Hans Fynbo.

 

Stenalt Gods

  • Ejes siden 1991 af godsejer Dorte Mette Jensen, arving til Aage V. Jensen, der har lagt grund til fonden af samme navn

  • Omlagt til økologi i 1998 med godt 500 hektar planteavl og 400 årsgeder af racen Saanen

  • Dyrene går ude og græsser fra april til oktober. Derfor er det også kun godt 25 tons ud af kornavlen på 10.-12.000 tons, der går til foder

  • Fokuserer udover malkegeder især på fremavl af blandt andet korn, græsfrø, hestebønner, havre og hamp med mange flere

  • Godset har eget kornrensningsanlæg og en stor maskinpark og har i denne forbindelse også flere pasningsaftaler for andre økologer

  • Stenalt Gods har i årenes løb søgt EU-tilskud via Landdistriktsprogrammets investeringsordninger til økologi, som herhjemme administreres af Landbrugsstyrelsen. Blandt de EU-støttede investeringer, er en Kvik-Up harve, en radrenser og tørresiloer

  • Godset har omkring ti ansatte

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.