bannerPos

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

En af de landmænd, som har fået EU-støtte, er den 59-årige mælkeproducent Karsten Mikkelsen fra Stenild ved Hobro. Han ses her med et af sine velfærdstiltag i form af tre kobørster, som dyrene bruger til at gnubbe og klø sig op ad. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Flemming Erhard

Journalist
17-08-2019 08:00
Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Både landbrugserhvervet og forbrugerne har haft stor fordel af EU-medlemskabet og den fælles landbrugspolitik, den såkaldte CAP.

Sådan gør forsker i landbrugserhvervet Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet og erhvervsøkonomisk chef i Seges under Landbrug & Fødevarer, Klaus Kaiser, bundlinjen op for de flere årtiers regulering af landbruget under først EF og siden EU.

- Landmændene har haft stor fordel af hele medlemskabet. De har fået adgang til et stort marked med det indre marked. Den største fordel er måske, at de har haft fri adgang til et marked, hvor der ikke er nogen form for handelsbarrierer eller handelshindringer i kraft af både selve EU-medlemskabet og af Den fælles Landbrugspolitik. Den har været den helt store fordel for dansk landbrug, siger Henning Otte Hansen.

I en tænkt situation uden den fælles landbrugspolitik i EU, og hvor andre lande opererede med nationale støtteordninger, ville både dansk landbrug og hele det danske samfund være fattigere, siger Klaus Kaiser.

Uden CAP var vi dårligere stillet

- Hvis EU-støtten blev afskaffet, ville den blive erstattet af nationale ordninger. Omfanget vil afspejle de enkelte landes ønsker om at støtte deres eget landbrug. Og her ville dansk landbrug formentlig ende med at høre til de mindst støttede landbrug. Og sådan en konkurrence på statskasser og støttevillighed ville udkonkurrere store dele af dansk landbrug.

 - Derved var det danske samfund gået glip af milliardstore indtægter gennem eksport, skatter, aktivitet i følgeerhverv, beskæftigelse og så videre, som ellers er blevet anvendt på at opretholde og udbygge vores fælles velfærd, siger Klaus Kaiser.

Da EU blev født som EF med virkning fra 1958 med den tilhørende CAP (Common Agricultural Policy) var det overordnede formål for den fælles landbrugspolitik at gøre fællesskabet selvforsynende med fødevarer oven på anden verdenskrigs trængsler. Et af instrumenterne var at belønne landmændene så jo mere de producerede, jo større økonomisk støtte fik de.

Landmændene får stadig en direkte såkaldt grundbetaling fra EU-midlerne som tidligere i form af hektarstøtte. Men CAP’en med skiftende reformer er efterhånden skruet sammen, så erhvervet i stigende grad belønnes ekstra for at fremme økologi, miljø, natur og klimahensyn. Imens er EU’s landbrugs- og landdistriktsstøtte faldet drastisk. I 1984 udgjorde den 75 procent af EU’s samlede budget. I 2017 kun 37 procent.

Optagelse sikrede bedre priser

- Danmarks indtræden i EU i 1973 var til stor fordel for landmændene, fordi det sikrede dem langt højere priser.

- Fordelen ved hektarstøtten har altid været utrolig stor og klart til stor fordel for landbruget hele tiden, også selv om der er sket en gradvis reduktion af den økonomiske støtte, som er blevet halveret siden starten af 1980’erne. Støtten er stadig en stor fordel, siger Henning Otte Hansen.

Halveringen af CAP-støtten har sammen med produktivitetsfremgang i landbruget holdt forbrugerpriserne i ave. For 40 år siden fik en svineproducent ni kroner pr. kilo kød, og det svarer nogenlunde til noteringsprisen i dag, påpeger han.

- Landbrugspolitikken blev i starten grundlæggende betalt af forbrugerne ved, at landmændene blev givet en højere pris på mælk, kød og korn, som blev betalt direkte af forbrugerne over butikspriserne. I dag betaler forbrugerne i EU ikke nogen nævneværdig merpris i butikkerne i forhold til priserne på verdensmarkedet. Støtten til landbruget bliver i dag i højere grad betalt over statsbudgettet. Det er forbrugerne så med til at betale over skattebilletten.

EU-støtte til dansk landbrug

  • I perioden 2012 til 2016 modtog det samlede danske landbrug i alt 36,6 milliarder kroner i tilskud med langt størstedelen af pengene fra EU. I perioden faldt tilskuddet løbende med 8,2 procent og udgjorde i 2016 alene 7 milliarder kroner
     
  • Fra EU’s landbrugsordninger (CAP), der også omfatter blandt andet bidrag til udvikling af landdistrikterne, modtog Danmark i 2016 i alt 2,1 procent af det samlede CAP-budget for markedsrelaterede udgifter og direkte støtte på i alt 41,95 millioner euro (316 milliarder kroner). Det svarede til 872,2 millioner euro (knap 6,6 milliarder kroner)
     
  • I 2016 gik to tredjedele af støtten til de omkring 10.000 heltidsbedrifter. Resten fik de omkring 20.000 deltidsbedrifter

Kilde: Danmarks Statistik

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.