bannerPos

Vilde heste plejer truet naturtype

De vilde heste på Sydlangeland afgræsser et 110 hektar stort område. Hestene opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere ved at fremme og vedligeholde overdrev, der er en truet naturtype, som kræver et lysåbent landskab.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
02-05-2020 07:43
En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Missionen lykkedes.

Da Naturstyrelsen Fyn i 2003 slap 18 vilde heste løs på et 36 hektar stort areal i Klise Nor ved Bagenkop på Sydlangeland, havde det to vigtige formål. Hestene skulle være med til at skabe en større biodiversitet gennem græsning og på den måde sikre og forbedre områdets overdrev, der er en truet naturtype.

Desuden skulle hestene være med til at skabe en helt ny og unik naturoplevelse på Langeland. I den forbindelse fik projektet økonomisk støtte fra EU til fremme af naturturisme.

- Det er lykkedes os at skabe både en varig attraktion og en god naturpleje, konstaterer skovrider og chef for Naturstyrelsen Fyn, Jakob Harrekilde Jensen, der slår fast, at de vilde heste på Langeland er kommet for at blive en permanent del af naturplejen på Naturstyrelsen Fyns arealer på Sydlangeland.

Det startede med en dialog

Ideen til at lade vilde heste indgå i naturplejen på Langeland opstod i 2002 i en dialog mellem Naturstyrelsen Fyn og Naturturisme I/S, der var et samarbejde mellem de fire sydfynske kommuner: Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø med det formål at udvikle friluftslivet og outdoor-turismen på Sydfyn og i Det Sydfynske Øhav. Naturturisme I/S er i dag videreført som Geopark Det Sydfynske Øhav,

- På dette tidspunkt var man indenfor naturforvaltningen optaget af at finde alternativer til afgræsning med kvæg, og det førte til, at man valgte heste, som på det tidspunkt var noget meget nyt at bruge indenfor naturplejen i større skala, fortæller Jakob Harrekilde.

De første 18 heste af racen Exmoor kom til Langeland fra øen Tærø mellem Sydsjælland og Møn, hvor de havde levet vildt og passet sig selv i næsten 40 år. De 18 heste bestod af en flok med16 hopper, en hingst og et hingsteføl.

 

Den lille oldtidshest

  • Exmoor-ponyen er den ældste og mest primitive af de indfødte, britiske ponyer. Racen er også den mest rene og den, der genetisk ligger tættest på den oprindelige vildhest.
  • Racen siges at have eksisteret siden før istiden, og den har overlevet på grund af sin isolation i moseområderne, hvor den kun har ændret sig en smule.
  • De hårdføre Exmoor-ponyer er flere steder sat ud i store indhegninger i naturen, da de er gode til at skabe og vedligeholde lysåben natur.
  • Hestene lever af græs, buske og planter, og de kan på den måde sørge for, at områderne ikke gror til, men forbliver åbne. Samtidig gnaver hestene af træernes bark, hvilket giver levesteder til insekter og biller.
  • Exmoor-ponyen beskrives som en hest med et ædelt hoved med bred pande og fremstående øjne. Store, aflange næsebor og små velstillede ører. Halsen er kort og kraftig. Kroppen er kompakt og muskuløs.
  • Om vinteren sætter Exmoor-ponyen en tyk pels, der gør den i stand til at klare sig uden læ i al slags vejr. Pelsen er så isolerende, at hestene i vinterperioden kan ses med sne på ryggen, selvom kroppen er varm.

Nyt areal og blodfornyelse

De 36 hektar ved Klise Nor bliver stadigvæk afgræsset af vilde heste, men i dag bruges området af pensionerede hingste og vallakker. Den store flok, der i dag tæller cirka 40 heste om vinteren og godt 55 heste om sommeren, afgræsser i dag et 110 hektar stort område mellem Dovn Klint og Søgård Sø syd for Bagenkop. Her sørger de vilde heste for at holde landskabet åbent til gavn for planter og dyr.

- Da vi tog det store areal i anvendelse, fik vi samtidig en hingst fra Tyskland for at få noget blodfornyelse. Der havde været problemer med indavl i den oprindelig flok fra Tærø, hvor flere af hopperne havde problemer med at fole. Der var også problemer med blindhed hos nogle af hestene, fortæller Jakob Harrekilde.

I dag er problemerne med indavl elimineret.

- Vi har med års mellemrum fået en ny hingst ind. Det er vilde heste, så normalt giver vi ikke hestene navne, men hingstene har et navn, fordi der altid kun er én hingst i flokken. Den første hingst hed Felix, derefter kom Nemo, og sidste år satte vi den nye hingst, Zeus, ind, som vi sjovt nok fandt på racens hjemegn Exmoor i det sydvestlige England, fortæller Jakob Harrekilde.

Sjældne plantearter

Det 110 hektar store område, hvor de vilde heste går og græsser, er et såkaldt Natura 2000-område, som er et fælleseuropæisk projekt, der drejer sig om naturbeskyttelse med en overordnet målsætning om at stoppe forringelsen af naturens mangfoldighed. I Danmark er der i alt udpeget 252 Natura 2000-områder.

- Den naturtype, vi er meget optaget af på Sydlangeland, er overdrev. Og her kan vi se, at arealet med overdrev langsomt udvider sig i kraft af de vilde hestes pleje. Det tager vi som et rigtig godt tegn, siger Jakob Harrekilde.

Fra starten har man i projektet ikke fokuseret på at fremme bestemte planter.

- Men vi har nogle enkelte plantearter, der er sjældne, og som stortrives på Sydlangeland. Det gælder for eksempel smalfliget brandbæger, som i dag kun findes på Sydlangeland, og strandloppeurt, som ikke er helt så sjælden som smalfliget brandbæger, men dog heller ikke helt almindelig, fortæller den fynske skovrider.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.