bannerPos

Alle stande på fødevaremarkedet er besat

Alle stande på fødevaremarkedet på årets fynske dyrskue er allerede nu besat. Hvis behovet opstår, vil der dog kunne findes plads til endnu flere salgsboder, lover den nye dyrskuechef Sara Windell Ekknud.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
02-04-2020 08:00
Opbakningen til årets dyrskue er trods coronakrisen markant. Forberedelserne fortsætter i håb om afvikling af skuet efter planen den 12. til 14. juni.

– Heldigvis var vi langt fremme med planlægningen og forberedelserne, da vi ligesom alle øvrige arrangører fik en mavepuster med coronakrisen i begyndelsen af marts.

Sådan lyder det fra Sara Windell Ekknud, der som ny chef for Det Fynske Dyrskue tager en dag ad gangen i de fortsatte forberedelser af skuet, som efter planen skal finde sted fredag den 12., lørdag den 13. og søndag den 14. juni.

- Vi følger naturligvis myndighederne anvisninger, men fik da med udmeldingen i forrige uge bedre forhåbninger med planerne om en gradvis, kontrolleret åbning af samfundet efter påske.

Markant opbakning

Dyrskuechefen glæder sig over den markante opbakning til skuet, som hun indtil videre har oplevet. Senest har der kunnet meldes udsolgt af stand på det planlagte område med fødevaremarked på dyrskuepladsen.

- Det er rigtig positivt, at de mange har tilmeldt sig, i et bredt spekter fra mindre gårdbutikker til gamle kendinge som blandt andet det store gartneri, Alfred Pedersen & Søn i Bellinge, siger Sara Ekknud og lover, at der dog stadig vil kunne findes plads til flere stande, hvis behovet opstår.

300 heste

Næste tilmelding, som nu er åbnet, er for hesteudstillere. Det skete den 1. april, og dyrskuechefen er spændt på, om alle knap 300 pladser i hesteudstillingen besættes i samme hast som i fjor, hvor der kun gik 10 minutter.

Tilmelding til børnedyrskuet åbner den 15. april, mens tilmelding af kreaturer og får starter den 24. april – som alle de øvrige tilmeldinger via skuets hjemmeside.

Hun oplyser, at tilmeldingsgebyret tilbagebetales, hvis dyrskuet må aflyses.

Som allerede nævnt her i avisen har der længe været mulighed for tilmelding til erhvervsudstillingen. Også her har opbakningen været markant, og derfor mangler kun et mindre antal stande at blive besat.

Enkelte mindre jyske dyrskuer er blevet aflyst på grund af corona-situationen, men foreløbig fortsætter planlægningen af skuet i Odense. Det gælder også de øvrige store skuer i Herning og Roskilde, som den fynske dyrskueledelse løbende er i tæt kontakt med.

0

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Økologisk Landsforening laver 200 omlægningstjek om året

Hos Økologisk Landsforening laver man omkring 200 omlægningstjek om året. Henvendelserne kommer fra hele landet, ung som ældre og tæller alle typer produktioner.

Et omlægningstjek gav et realistisk billede af virkeligheden

Jane Willumsgaard og Søren Noes starter til oktober en omlægning af deres jord på Hjarnø. De er ikke landmænd, men har efter et omlægningstjek besluttet sig for at prøve kræfter med økologiske pluk selv-hindbær og maltbyg til ølproduktion.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.

Hoff brygger øl på ostevalle

Gundestrup Mejeri og Bryghus har sit eget bryggerikoncept, hvor der brygges øl på valle fra osteproduktionen.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Landmænd bør være rustede til corona-udfordringer

Landbrugsrådgivning Syd opfordrer alle landmænd til at have en plan klar, så de kan håndtere 2020 udfordringerne uden, at hele læsset vælter.

Velfungerende dræn starter med en god projektering

En overordnet og langsigtet drænplan er mange penge værd, men der er mange faktorer, der skal overvejes og undersøges, inden entreprenørmaskinerne for alvor skal i jorden.
Side 1 af 60 (1199 artikler)Prev1234567585960Next