bannerPos

Hobro Dyrskue må vente endnu et år

Hobro Dyrskue må vente med sit comeback til 2021. Arkivfoto

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
25-03-2020 11:07
Efter pause i 2019 for at komme tilbage med fornyet styrke i år, har corona-situationen tvunget partnerne bag Hobro Dyrskue til at vente til 2021.

Corona-krisen har allerede fået flere dyrskuer til at aflyse årets arrangementer, og onsdag meldte folkene bag Hobro Dyrskue sig så i koret. Skuet skulle efter planen løbe af stablen 6. juni.

- Men som situationen ser ud lige nu, turde vi simpelthen ikke vente længere og se tiden an. Der var nogle aftaler i forhold til teltleje og så videre, der skulle lukkes nu, så derfor valgte vi at træffe beslutningen om at aflyse, fortæller en ærgerlig formand for Hobro Dyrskue, Jacob Bjerrum.

Planen var ellers, at dyrskuet i år skulle være vendt tilbage med fornyet styrke efter at have holdt pause i 2019.

Datoen var rykket frem til 6. juni i håbet om at trække flere gæster til end man de seneste år havde formået den sidste lørdag i juli, midt i industriferien. Samtidig var arrangørerne Agri Nord og NF Plus gået i partnerskab med Ambufesten og Hobro Handel om at skabe et tilløbsstykke, der ikke kun omfattede den sædvanlige placering på Ambupladsen, men også ville brede dyrskuet op i byens gågade – både med de sædvanlige dyr, maskiner og halmballer, men også med tiltag som street food-marked og irsk folkemusik.

Stor opbakning

- Det er rigtig ærgerligt, men under de omstændigheder, vi har lige nu, havde vi ikke rigtig noget valg, konstaterer Jacob Bjerrum, der inden aflysningen har mærket stor opbakning fra de lokale landmænd.

- Vi havde fået tilkendegivelser fra folk, der ikke har stillet op de seneste år, om at de ville tage dyr med i år, og der var udsigt til, at vi i hvert fald ville kunne mønstre 150 malkekøer og 30-50 kødkvæg. Så altså noget mere end vi plejer. Det gør det bare ekstra ærgerligt, siger dyrskueformanden, der i 2018 så 83 malkekøer stille i ringen.

Han garanterer dog, at man i 2021 er klar med samme koncept og formentlig en lignende tilslutning.

- Jeg tror ikke, det her kommer til at smitte negativt af på næste års dyrskue. Havde det været vaklende planlægning eller lignende, der var kommet i vejen for det, var det en anden sag, men når omstændighederne er så voldsomme, som det her, er jeg sikker på, at der er fuld forståelse for beslutningen, og at der vil være samme store opbakning til næste år, spår han.

christian@landbrugnord.dk
telefon +45 61 20 96 68

0

Specialist i alle typer hegn

Som en af de største og ældste udbydere af hegn og hegnsløsninger til både landbruget og en lang række andre brancher, er Poda Hegn specialist inden for sit felt til både store som mindre hegns-opgaver.

Helt ud til hegnet

PIT Hegn er klar med gode tilbud og forsendelse af varer i den ekstraordinære situation, her hvor dyrene skal på græs.

Slagtesvineproducenter risikerer bøder

Med den rekordhøje svinenotering producerer landets slagtesvineproducenter mange steder grise med en høj afgangsvægt. Men afgangsvægten er et problem og kan munde ud i store bøder, da de mange steder overskrider grænserne i de eksisterende miljøgodkendelser, fortæller tre Velas-rådgivere.

Det snerper til med at få vedligeholdt eller nyplantet læhegn

Gamle læhegn vil snart være sprunget ud og dække for overblikket. Og nye planter bliver udsolgt om et par måneder, siger plantningskonsulent hos HedeDanmark.

Redskaber når frem til forårsarbejdet

Corona-krisen har lukket mange forretninger ned i Danmark – dog ikke Brørup Traktor- & Maskincenter, hvor lastbilerne ruller ind på pladsen med nye polske landbrugsredskaber til forårsarbejdet

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Ny i spidsen for HK planteavl

Hornsyld Købmandsgaard A/S har ansat Kenneth Søbye som produktchef for planteavl
Side 1 af 58 (1152 artikler)Prev1234567565758Next