bannerPos

- Vådområder er bedre end flere efterafgrøder

Søren Christensen efterlyser samarbejde om mere effektive løsninger til at begrænse kvælstofudledningen i vandløb og fjorde.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
16-12-2019 08:49
Det vil være bedre at etablere store vådområder flere steder i Danmark end at øge mængden af efterafgrøder, mener formand for landboforeningen vestjysk, Søren Christensen.

Regeringen og dets støttepartier griber fat i de forkerte værktøjer, når landbrugets udledning af kvælstof kræves reduceret med flere eftergrøder på markerne allerede næste år. Det mener formanden for landboforeningen vestjysk, Søren Christensen, der efterlyser andre og mere effektive metoder.

- Vi er nødt til at tænke anderledes. Krav om flere efterafgrøder med så kort varsel ødelægger blot landmandens allerede planlagte dyrkning af markerne næste år og vil kun have en begrænset effekt. Det samme gælder for så vidt de mini-vådområder, som er skyld i hele balladen. De er blevet forsinket på grund af it-problemer i Landbrugsstyrelsen, men selv om de var blevet etableret til tiden, så er det tvivlsomt, om målene var nået, siger Søren Christensen.

Han ser hellere, at landbruget, stat og kommuner samarbejder om jordfordeling på de centrale steder, hvor det virkeligt vil batte med etablering af større vådområder, der dækker et langt større areal end et mini-vådområde.

- Det er blandt andet i vores del af Vestjylland, hvor vandløb har opsamlet overskudskvælstof fra et stort område af Jylland. Det vil være langt mere effektivt at etablere nogle store vådområder ned mod for eksempel Skjern Å end at så lidt flere efterafgrøder på markerne inde ved den jyske højderyg. Udtagning af lavbundsarealer vil også være til gavn for både klimaet og biodiversiteten, siger Søren Christensen.

Han peger også på, at etablering af vådområder ved den vandrige Skjern Å i kritiske perioder kan være med til at opmagasinere de stigende regnmængder. Det kan begrænse risikoen for oversvømmelser langs åen og øge mulighederne for at lukke saltvand ind i Ringkøbing Fjord til gavn for vandmiljøet. 

Støtte fra DN

Formanden for vestjysk har derfor taget kontakt til Ringkøbing-Skjern Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, for at man lokalt kan finde frem til nogle løsninger, som alle parter kan bakke op om.

- Vi bakker op om, at der, som foreslået af vestjysk, gennemføres en jordfordeling på steder, hvor det er muligt at etablere større vådområder; blandt andet ned mod Skjern Å. Vestjysk har projekter klar på større lavbundsarealer. Udtagning af disse lavbundsarealer fra omdrift til vedvarende græsning vil gavne både biodiversitet og klimaet, og DN vil gerne medvirke til sådanne løsninger, siger Tage Madsen, bestyrelsesmedlem i DN Ringkøbing-Skjern.

Regeringen og dets støttepartier aftalte forleden nye kvælstofkrav til landbruget. Aftalen betyder, at der afsættes 65 millioner kroner ekstra til at fremrykke et reduktionskrav på 1.150 ton kvælstof fra 2021 til 2020, sådan at der næste år bliver et ekstra krav om efterafgrøder på 130.000 hektar. Det sker, fordi kvælstofudledningen ikke er faldet som forudsat i den tidligere regerings landbrugspakke. 

Ifølge regeringen er udrulningen af mini-vådområder gået så trægt, at der er et efterslæb på 800 ton kvælstof. I forbindelse med forliget om næste års finanslov er der desuden afsat 200 millioner kroner årligt i perioden 2020-2029 til udtagning af lavbundsjord.

Nem online temperaturmåling med målespyd i afgrøder

Virksomheden care4farm i Kolding har udviklet og sælger et enkelt målespyd til temperaturmåling i afgrøder både ude og inde – fra kornlagre til kartoffelkuler

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

Grønt dansk landbrug skal være endnu grønnere

De miljømæssige tiltag, der er sket i landbruget er ikke nok – der skal mere til, slog fødevareminister Mogens Jensen (S) fast på et møde forleden i Agerskov

Fokus på salg af gården

Skal min gård sælges – eller skal jeg selv blive på den? Og hvad siger potentielle købere? KHL sætter fokus på salg af gårde ved et arrangement den 21. februar

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

Økologiens varemærke fylder 30 år i Danmark

Det røde ø-mærke fylder 30 år i år. Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen ved Landbrug & Fødevarer vurderer, at Ø-mærket har været altafgørende for udbredelsen af økologi i Danmark.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.
Side 1 af 55 (1095 artikler)Prev1234567535455Next