bannerPos

Man bør så efterafgrøder uanset krav

LMO er gået i gang med at afholde en række planlagte morgenmøder. Emnerne på det seneste møde var efterafgrøder, vintersæd, vinterraps samt de globale kornmarkeder og salgsstrategi.

Henriette Lemvig

Fagjournalist
14-08-2019 09:05
Uanset om der er et politisk krav om at så efterafgrøder, bør landmænd etablere dem, for det giver mærkbart ekstraudbytte.

Sådan lød det fra afdelingsleder i LMO Planteavl, Ole Møller Hansen på et morgenmøde, der blev afholdt for nyligt.

- Efterafgrøderne er kommet for at blive i forhold til lovgivningen – men hvis I ser jer selv som professionelle planteavlere, så ville I have dem uanset – for de virker, og de øger udbyttet, sagde han og fortsatte:

- I det nyeste forsøg er der tydelige gevinster på merudbyttet, hvis man har haft efterafgrøder forinden, og derfor er de altså bare rigtig gode at have med. Og selv om I ikke får penge i kassen af dem, så er det også vigtigt, at I går ind til det med et ønske om at få det til at lykkes. Det betyder, at I etablerer efterafgrøderne korrekt og passer dem, som havde det været enhver anden afgrøde, fortalte Ole Møller Hansen.

Ifølge Ole Møller Hansen er kålbrok et af de emner, som mange landmænd frygter i forbindelse med efterafgrøder. De korsblomstrede arter kan nemlig opformere kålbrok, og det er en udfordring i sædskifter med raps. 

- Her handler det om, at man har styr på sit sædskifte og har fem rapsfrie år. Derudover skal man undgå ekstremt tidlig såning af vinterraps, ligesom man skal gøre alt for at undgå spildplanter af raps og kostblomstret ukrudt. Og så skal man undgå fugtige områder i marken og sørge for at få kalket godt ud fra de jordprøver, der tages, sagde han og uddybede, at især spredning af jord fra mark til mark kan være en smittebærer i forhold til kålbrokken. 

- Så få nu gjort ploven ren, inden I skifter mark. Det er så nemt at få klaret, og der kan være utrolig meget smitstof i bare en lille klump jord. 

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Se, rør og lugt til landbruget – 62 landmænd søger gæster til Åbent Landbrug

Hvad gør danske landmænd for klimaet? Få svaret den 15. september når 62 landmænd over hele landet tager imod nysgerrige danskere, der gerne vil vide, hvordan danske landmænd kan producere fødevarer i verdensklasse med mindst mulig klimapåvirkning.

Gråsten byder velkommen til Åbent Landbrug

Landbrugsskolen er endnu en gang med i arrangementet. LandboSyd deltager med en stand, og folketingsmedlem Eva Kjer Hansen planter træer.

Klap en ko i Bredebro

På søndag den 15. september inviterer en række gårde landet over indenfor i forbindelse med åbent landbrug. Blandt andet i Bredebro

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.

Agromek er tilbage i januar i 2021

Skandinaviens største landbrugsmesse, Agromek, flytter termin i 2021, hvor messen vil blive afholdt i uge 3

Lexion-turne i gang

Under navnet »Join the revolution« har Claas inviteret til en række Lexion-arrangementer landet over og i dag blev første arrangement afholdt.

Hans Jørgen går i hegnet med fem blade på kniven

Hans Jørgen Petersen fra Øster-Lindet Maskinstation har i snart 20 år klippet hegn. Han mangler ikke noget at lave
Side 1 af 49 (970 artikler)Prev1234567474849Next