bannerPos

En containerløsning som passer sig selv

Svineproducent Søren Buus Andersen (til højre) har investeret i et ETA biomasseanlæg. Fyret er leveret af Kent Kristiansen fra BG Biovarme og opsat i en container af Niels Alfred Larsen (til venstre). Foto: Tenna Bang

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
18-10-2019 13:50
Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Landmanden glæder sig over, at fyret passer sig selv, og han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Det er som juleaften når Søren Buus Andersen træder ind i sin nye 40 fods container med alugulv, LED-lys og hvidmalede vægge. Selv om han er gået ind ad døren flere gange de seneste tre uger, bliver han draget hen mod det nye fyr med den velkendte gule ETA-farve og skærmen, som overvåger fyret døgnet rundt.

- Det er opbygningen, designet og kvaliteten. Det ser indbydende ud. Prøv at se det finish og skærmen; ethvert menneske bliver helt salig, når de har en flad, lækker skærm, man kan trykke på, og hvor man kan se det hele fra sin telefon hjemme i sofaen også. Det er bare lækkert, lyder det fra Søren Buus Andersen, som har investeret i en ETA-biomassekedel til en af sine tre svineejendomme i Ajstrup i Nordjylland. 

Ejendommen huser årligt 30.000 smågrise fra 7-30 kilo, som tidligere fik varmen fra et pillefyr, der hver weekend, når flere stier skulle tørres efter vask, blev suppleret af et oliefyr, som blot fem år forinden stod for hele opvarmningen af ejendommen. 

Kapacitet på 110 kilowatt

Det nye fyr har kørt i omkring tre uger og kun nået omkring 40 procent af sin topkapacitet. Og det endda med tre nætter med frost.

Fyret hedder E-Hack og er på 110 kilowatt og leveret af BG Biovarme, som holder til på Fyn, og døgnet rundt kan overvåge Søren Buus Andersens fyr og hjælpe ham for eksempel med manuelle indstillinger. 

Det hele er i en stor containerløsning, som Niels Alfred Larsens smede- og maskinværksted har stået for. Niels Alfred Larsen er fast mand, når BG Biovarme skal have opsat et anlæg, uanset hvor i landet kunden bor.

I den ene ende af containeren er der et påslag med hydraulisk hæv-bart tag, hvor Søren Buus Andersen fylder egenproduceret flis i – der kan være omkring 20 kubikmeter og fyldes lige nu op cirka én gang om ugen.

Inden i containeren er selve anlægget og et lille påslag til foderkridt. En ting, som er nødvendigt for at asken bliver fin og porøs og ikke klumper.

Rester fra planteproduktion

Det nye biomassefyr æder ikke kun flis, men også restaffald fra Søren Buus Andersens planteproduktion. Her renses alt kornet inden det bliver til smågrisefoder og støv, avner og strå blandes i flisrationen på forpladsen, inden det hældes i påslaget. 

- Det er smart. Nu bliver det hele brugt, og den tanke kan jeg rigtig godt lide; både at man bruger restaffaldet, men også asken igen, forklarer Søren Buus Andersen, der selv opkøber restaffald fra raps, som ligeledes bruges til at fyre med.

Med investeringen i det nye biomassefyr er det 100 procent slut med at bruge olie på ejendommen.

- Her er kapaciteten stor nok til at opvarme det hele. Jeg vil endda kunne bruge noget af varmen til at tørre korn med til høst, hvor behovet i staldene ikke er så stort, fortæller Søren Buus Andersen. 

Det skyldes blandt andet to store tanke, som rummer 3.000 liter varmt vand, der kan gemmes til stalden kalder på varme og fungerer som en form for batteri. Når der bliver brugt af »batterierne«, starter fyret automatisk op.

En god investering

I oliefyrets tid kostede det omkring 160.000 kroner årligt at opvarme stalden. Da pillefyret kom til faldt omkostningerne til omkring 90.000 kroner og med det nye ETA-anlæg forventer Søren Buus Andersen omkostninger for omkring 45.000 kroner.

- Et ETA-anlæg er i den dyrere ende, men over tid er det en god investering, fortæller Kent Kristiansen fra BG Biovarme.

- Men noget af det, som for alvor gør det til en god investering for Søren Buus Andersen er, at han selv producerer flisen og kun skal leje en flishugger. Alt andet klarer han selv, siger Niels Alfred Larsen, som også står for at servicere anlægget.

En containerløsning tilsvarende Søren Buus Andersens koster omkring 425.000-450.000 kroner plus montering.

En ’Ørehænger’ i hegnet

Hvis du har levende hegn med gamle træer og døde stammer, så er det nu du kan være heldig at finde et interessant indspark til aftenens måltid.

Kosttilskud reddede Peter og køerne

- Jeg havde så ondt i mit knæ, at jeg ikke kunne komme ned i hug fortæller 62-årige Peter Aalbæk fra Holmsland v/ Ringkøbing der overvejede at sætte køerne ud i 2015.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

Nye muligheder med ny Lawsonia-vaccine

MSD Animal Health lancerer nu en intramuskulær Lawsonia-vaccine, der giver mulighed for et fleksibelt og arbejdsbesparende vaccinationsprogram.

Novana-rapport bekymrer miljøminister

Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.

Endnu bedre service fra Samson Agrolize

Den danske salgs- og serviceorganisation bag Samson gyllevogne og møgspredere, Samson Agrolize, justerer nu sin serviceorganisation i Danmark og opnår derved en endnu bedre dækning med specialiserede servicemedarbejdere og reservedelsadgang for sine kunder.

Ølgod Maskinforretning overtager importen af Claydon og får ny daglig leder

I 2016 købte Svend Aage Jensen og Kurt Eg fra Brørup Traktor- & Maskincenter ApS deres kollega Ølgod Maskinforretning og har siden drevet den som en selvstændig enhed med lokal ledelse af salg og service. Nu udvider man ejerkredsen med Steen Olesen, der samtidigt er ansat Steen Olesen som sælger og daglig leder af forretningen.

Udfordret med vand på marken?

Konsulent giver bud på de mest almindelige årsager til udfordringer med vand på marken og kommer med forslag til løsningsmuligheder.
Side 1 af 52 (1028 artikler)Prev1234567505152Next