bannerPos

Merrild mødte bekymret sønderjysk bagland

Afdelingsleder Anders Peter Frederiksen og Martin Merrild tog på debatmødet fat på udfordringerne med landbrugets økonomi.

Redaktionen

08-02-2019 08:28
100 var mødt op til debat, da formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, lagde vejen forbi medlemsmøde hos LandboSyd - hvor fagforeninger, udfordret svineproduktion og vandplaner bekymrer

Debatlysten er normalt stor, samtidig med at Landbrug & Fødevarer igennem tiden ofte er blevet mødt med en vis skepsis. Debatmøde forleden hos LandboSyd var ingen undtagelse – hér var 100 medlemmer mødt op til debatmøde med formand i Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

For et landbrug, der både føler sig presset af fagforeninger som 3F, presset situation i svinebruget og vandplaner med store krav til efterafgrøder i det sønderjyske, er virkelig noget der bekymrer.

Og debatten kom til at handle om følelser.

Bestyrelsesmedlem Ingrid van den Hengel spurgte, om formanden egentlig er klar over hvilke følelser landmanden står tilbage med for eksempel når 3F banker på døren og sætter sig ved køkkenbordet.

Hun forklarede at mange landmænd spørger, hvor Landbrug & Fødevarer er henne, når de er i problemer:

-  Jeg vil bare sikre mig, at du forstår, hvad vi føler herude og erkender, hvad det betyder. Vi er i et spændingsfelt som selvstændige landmænd, og afstanden til Axelborg må altså ikke være for stor, sagde Ingrid van den Hengel, som er mælkeproducent i Bylderup Bov.

Dybt involverede i landbrugets sag

Martin Merrild forklarede, at der findes højtråbende talsmænd, som er folkets talerør og så findes der ansvarlige ledere, som tager ansvaret på sig og arbejder på at flytte beslutningerne og opnå resultater:

- Vi har en stor bestyrelse – nogle mener for stor – bestående af landmænd fra hele landet, og vi har fem årlige møder med samtlige formænd fra foreningerne. Vi er altid klar til at rykke ud, og masser af landmænd besøger Axelborg og oplever, at medarbejderne er aktive og dybt involverede i arbejdet for landbrugets sag, sagde Martin Merrild.

Det svære smågrise-valg

På mødet fremlagde afdelingschef i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen, helt konkrete tal, som viser, at svineproducenterne lige nu ofte er inde over et svært valg: Skal smågrisene sælges til eksport eller skal de færdigfedes. Økonomien er stort set den samme.

Han forklarede også, at en ellers velfungerende bedrift med gode økonomiske resultater kommer i problemer med likviditeten, når der skal afdrages på realkreditlånene og efterlyste et bedre samarbejde mellem de finansielle institutioner samt bad Martin Merrild tage eksemplet med tilbage til Axelborg.

Et dyk i vandplanerne

Intet LandboSyd-møde uden debat om kvælstof, og chefrådgiver Helge Lorenzen dykkede endnu engang ned i det righoldige materiale, der ligger til grund for vandplanerne. Han dokumenterede eksempelvis, at målsætningen for klorofyl i den danske del af Vadehavet er på 7,5 mikrogram pr. liter. Bidraget kommer fra Elben og Danmark, men selv hvis man skruer Danmarks bidrag ned på nul, kommer klorofyl-indholdet ikke under 12-16,5 mikrogram pr. liter.

- Resultat er alligevel blevet, at vi skal have over 30 procent efterafgrøder i oplandet til Vidå-systemet i Sønderjylland, sagde Helge Lorenzen.

- Vi oplever ofte, at politik er baseret på følelser, og at overdreven forsigtighed tilsidesætter den faglige viden. Vi må tage et opgør med den fagligt set forkerte regulering, sagde han.

Ikke-fagligt grundlag

Martin Merrild gav ham ret, men han fastslog også, at landbruget ikke har indgået nogen aftale om vandplanerne, samt at der ikke er politisk vilje til at ændre på kravene – nok heller ikke efter valget:

”Vi lavede jo de syv syndere, hvor vi påviste en række forhold omkring vandmiljøplanerne, og det vakte irritation i politiske kredse. Vi påviser også, at der allerede er opnået god økologisk tilstand i Ringkøbing fjord, og at der alligevel kræves yderligere reduktion i udledning af kvælstof. Jeg er enig med dig i, at reguleringen ikke sker på det fagligt set korrekte grundlag, sagde Martin Merrild.

 

Med pilen på festival

For anden gang dannede Hygum Hjemstavnsgård rammen om den årlige pilefestival. AF Leif Christensen /LLN Press

Ny redskabsstyring mindsker sidehældspåvirkninger

Thorsen-Teknik vil lette markarbejdet med universalløsningen ImpSteer.

Gårdejer: Naturen betaler prisen for statens bureaukrati

Trods stor interesse og velvilje fra landbruget går det trægt med at få projekter under landbrugspakken gjort færdige. Og det blandt andet statsligt bureaukrati, mener en sønderjysk gårdejer.

Nu bliver de blå Mandam-redskaber orange

Fra efteråret bliver alle Mandam-redskaber orange og koksgrå. Hvorfor? Vist nok noget med, at en konkurrent synes, at Mandam er kommet lidt for tæt på med både teknik og farve, fortæller Svend Aage Jensen fra den danske importør Brørup Traktor- & Maskincenter.

Man bør så efterafgrøder uanset krav

Uanset om der er et politisk krav om at så efterafgrøder, bør landmænd etablere dem, for det giver mærkbart ekstraudbytte.

Landmand jagter mere viden

Forleden fik tusindvis af ansøgere enten ja eller nej til en videregående uddannelse. Mikkel Landmark er en af de 156, der er blevet optaget på jordbrugsteknologuddannelsen i Aarhus.

Erhvervsbiavler Nicki Toftum slår alarm: Mangel på bestøvere

Dyrkere af blandt andet hybridraps, hvidkløver og andre specialafgrøder, får et problem, hvis danske erhvervsbiavlere ikke kan afsætte deres honning: Der kommer til at mangle bestøvere.

Aulum trodsede skybrud

Trods flere skybrud og aflysninger af mønstringskonkurrencen for kvæg og heste kunne udstillerne og de besøgende opleve engagerede dommere, som bedømte malkekvæg, kødkvæg, heste, kaniner, æsler, får og geder.

Major slår vingerne ud på Have og Landskab

Brørup Traktor- & Maskincenter tager de grønne græsklippere fra Major med til Have og Landskab i Slagelse, der afholdes den 28. til 30. august. Major leverer klippere til enhver form for græs, og siden folkene fra Brørup overtog importen i 2018, har salget udviklet sig godt og er fordelt på mange forskellige modeller.

Sæt ind mod sneglene i god tid

Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse mod snegle tidligt, hvis indsatsen skal batte. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt, råder Seges.
Side 1 af 47 (933 artikler)Prev1234567454647Next