bannerPos

Nordjyde har skrevet bog om islandske hestenavne

Lise Hvarregaard har altid haft heste omkring sig. I dag tæller flokken hjemme i Nordjylland otte heste og den nyeste i flokken, smukke hvide Loke, ankom fra Island i november måned.
28-11-2019 07:18
Måske er den perfekte julegave til læsehesten og hesteelskeren en netop udkommet bog om Islandske hestenavne. Bogen bærer titlen »Navnebogen Islandske heste Fra Álfadís til Steinálfur« og er skrevet af nordjyske Lise Hvarregaard.

Der findes cirka 39.000 islandske heste i Danmark, og ifølge Dansk Islandshesteforening er det den race, der hvert år kommer flest føl til verden indenfor.

Alle de islandske heste, har selvfølgelig navne, og det er der fokus på i den nordjyske forfatter Lise Hvarregaards nyeste bog »Navnebogen Islandske heste Fra Álfadís til Steinálfur«.

En hest er ikke blot en hest, hver hest har sin egen personlighed, temperament og gangartsanlæg, en farve, og sit helt eget udseende.

- Alt det skal navnet spejle, hvis det er vellykket - hvis ikke, så skifter man ikke sådan lige navn på en hest. Det betyder nemlig ulykke, som med et skib. I stedet kan hesten få et kalde- eller kælenavn. Hesten har også et efternavn, det er gården, byen eller stedet, hvor den er født, fortæller forfatteren Lise Hvarregaard.

Man tilstræber, at de islandske heste har islandske navne, eller navne tillempet dansk norm.  Nogle gårde afviger fra denne regel, fordi de har et særligt navngivnings-system.

Navn med omtanke

Enhver der møder de islandske heste og dermed også de islandske hestenavne, må spørge sig selv, hvad betyder navnet egentligt og hvorfor hedder hesten sådan.

- Ofte gemmer der sig en sjov underfundig pointe i hestens navn, eksempelvis hoppeføllet ved navn Ferming, der blev født på konfirmationsdagen, og som konfirmanden meget belejliget fik i gave, fortæller Lise Hvarregaard.

Bogen åbner for en verden af islandske navne, en forståelse for – og indsigt i islandsk kultur og historie.

- For hestene fik og får navne fra det, man har omkring sig: Naturen, blomster, træer, vandfald, havet - men også fra litteratur, film, kunst og musik, til heste med takt og rytme i kroppen. Den lille nation med det store kulturelle hjerte i Atlanten, fornægter sig ikke, når det gælder poetiske og visionære navne til heste. Mange navne er heiti, det vil sige poetiske omskrivninger for eksempelvis guden Odin. Et eksempel på det er en sort hest ved navn Kjalar, lyder det.

Et liv med heste

Lise Hvarregaard er født i Astrup ved Hjørring på en lille gård med heste. Det var newforest og welscob-heste, og der blev både redet og kørt med hestene.

Lise var sammen med søsteren Elly aktiv i Vendsyssel Køreforening, og var flere gange med til at køre opvisning på Hjørring dyrskue. De kørte med ponyvogn uden buk, og med jumbe, der også var vældig populær med en islandsk hest foran.

Senere var hun en kort overgang omkring dansk varmblod, men da Lise som voksen ved et tilfælde prøvede en islandsk hest, havde hun straks en fornemmelse af at være kommet hjem. 

En hesteglad familie

I dag er de islandske heste blevet en del af livet, forfatteren slet ikke kan undvære og hele familien har hver sin ridehest.

Familien avler også i det små, lidt men godt.

- Når man har redet i mange år, får man jo på et tidspunkt lyst til at avle lige præcis den type hest, man gerne vil ride, siger forfatteren smilende.

I dag tæller flokken otte heste og den nyeste i flokken, smukke hvide Loke, ankom fra Island i november måned.

Medens familiens børn var små opholdt de sig i Island i fire år, hvor Lise var udsendt dansk lektor på Islands Universitet. Under Islands- opholdet blev heste-fascinationen blot endnu stærkere, og hele familien kom i gang med at ride.

Den yngste datter Liva var da fire år, men eftersom balancen var god, blev hun hurtigt en dygtig rytter. Interessen har ikke fortaget sig siden. Liva Hvarregaard er i dag i gang med den prestigefyldte og krævende berider-uddannelse på Hólar Universitet i Nordisland, som er verdens eneste universitetsuddannelse med speciale i Islandske heste.

Research på Island

Lise Hvarregaards har foretaget research til bogen ved gentagne ophold på Hólar Universitet, hvor hun har fast studieplads på biblioteket. Her har hun samlet og oversat islandske hestenavne i sin fritid, og foretaget research i Island, hvor enhver hest er en islandsk hest, for nu at have samlet navnene i en smuk opslagsbog, med godt 3.000 navne og deres betydning, illustreret med 30 tegninger.

- Bogen er et must til enhver hesteelsker, til den Islandsrejsende, eller til den der skal navngive et føl, siger Lise Hvarregaard.

Hun har tidligere skrevet bøgerne »Hovslag fra Sleipnir - Islandske heste i saga og Edda« samt »Islandske heste - Fakta og fortællinger«.

Lise Hvarregaard fortæller, at bogen også kan være en vej ind i det islandske sprog, for det kan ikke udelukkes at læseren tilegner sig lidt islandsk ved at bruge den.

Bogen er udgivet på forlaget Gudernes heste.

teba

Når navnet betyder noget

Den ældste tradition indenfor navngivning af islandske heste er at navngive efter farve, aftegn eller temperament.  Og ud fra størrelse, alder og køn. En overgang fik hestene navne fra erhverv. Mød Præsten, Smeden, Lægen eller Degnen. Fra familiens sfære er mange heste opkaldt med familiære betegnelser, der understreger den tætte tilknytning de har haft til deres mennesker: Amma, Afi, Stelpa, Hnókki og Frænka. En særlig gruppe er opkaldt humoristisk efter islandsk chokolade og slik (nammi). Og så er der de helt specielle navne og forklaringen på hvorfor en hest fik netop dette navn.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Så på efterafgrøder som en del af klimaløsningen

Herning-Ikast Landboforening og Sagro inviterede til dialog om løsninger, da to lokale folketingspolitikere fra partiet Venstre, lagde vejen forbi.

Samsø vil vise den cirkulære vej

På Samsø er man langt med den cirkulære økonomi i samspillet mellem fødevareproduktion og forbrug – men der er stadig et stykke vej til mål, indrømmer Knud Tybirk, der er projektleder for Biosamfund Samsø.

Insekter som foder og fødevarer

Det kan blive insekter og larver, der kan blive en af fremtidens løsninger på en mere bæredygtig og klimavenlig fødevare-udfordring. Hos Teknologisk Institut arbejder man intenst med insekter til både foder og fødevarer.

Cirkulær økonomi på globalt plan

Den cirkulære økonomi er vejen frem, hvis kloden skal i balance globalt – og Danmark er med helt fremme, fastslog Claus Stig Pedersen, der er direktør for bæredygtighed og Public Affairs i den danske virksomhed Novozymes, og som var blandt indlægsholderne ved Frejs Fødevarekonference.
Side 1 af 53 (1051 artikler)Prev1234567515253Next