bannerPos

Getreide har valgt at gå en anden vej

Henrik Løje (til venstre), Kirsten Krog og Flemming Kjærgaard er klar til årets høst. Palle Juul Petersen holdt ferie, da billedet blev taget. Foto: Henrik Sieben

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
20-07-2019 12:05
Getreide Danmark, der etablerede sig på Nordfalster i 2011, har tre nøgleord og foretager afregningen efter gennemsnittet.

I marts 2011 købte det tyske grovvarefirma Getreide AG, der har hovedsæde i Rendsburg i Slesvig-Holsten i Nordtyskland, lagerfaciliteter på Orehoved Havn på Nordfalster. Samtidig oprettede man eget kontor – dermed var Getreide Danmark grundlagt.

Og nu hvor høsten så småt er i gang, er Kirsten Krog, der har været med fra begyndelsen, konsulenterne Palle Juul Petersen og nyligt tilkomne Henrik Løje, samt lagermand Flemming Kjærgaard, klar til at tage imod ikke mindst vintermaltbyg, der dog hurtigt skibes videre til Getreides egne malterier i Tyskland.

- Sidste år havde vi besøg af fem skibe, der nærmest i pendulfart fragtede danskproduceret maltbyg gennem Kielerkanalen direkte til vores malterier i Tyskland, Erfurter Malz og Hanse Malz, med kapacitet på henholdsvis 250.000 tons og 80.000 tons. Og sådan kommer det også til at gå i år, fortæller Kirsten Krog.

Analyseresultater på vejeseddel

Hos Getreide er der således kort vej fra landmanden kommer med sit korn, får taget analyser, modtager et udskrift på prøveresultat, til kornet lægges i den store lagerhal for kort efter at blive udskibet direkte til et af Getreides egne malterier i Tyskland.

- Landmanden tager selv en prøve fra læsset, mens han holder på brovægten, forklarer Kirsten Krog, der ofte står i modtagelsen og efterfølgende hælder den udtagne prøve ned i det online-kalibrerede analyseapparat.  

- Og netop fordi landmanden selv tager prøven, sikrer vi os, at han på ingen måde føler sig snydt, lyder det videre fra Kirsten Krog. 

Efter cirka 10 minutter får landmanden en vejeseddel, der også indeholder alle analyseresultaterne. Først derefter køres kornet på lager.

- Dermed ved landmanden allerede, inden han læsser kornet af, hvordan det klassificeres og dermed afregnes. Vi kan samtidig få det læsset af præcis i den bunke, det hører til, alt efter om det regnes som malt- eller foderbyg, har højt eller lavt vandindhold.

I den forbindelse fortæller Henrik Løje, at Getreide, som følge af at man har egne malterier, accepterer en proteinprocent op til 12, før kornet nedklassificeres til foderbyg. Desuden betyder egne malterier, at firmaet sparer fordyrende mellemled.

Samlet liste med tallene

Hvor man nogle steder i grovvarehandlen oplever, at der afregnes læs for læs, så har man hos Getreide valgt at gå en anden vej.

- Da kornet som hovedregel alligevel aflæsses i den samme bunke, synes vi, at det er mest rimeligt, at der overfor landmanden beregnes på gennemsnit af hans indleverede korn og ikke på de enkelte læs.

- Så har man leveret for eksempelvis 10 læs, og de to læs på analyseresultaterne falder på proteinindhold, men de øvrige otte ligger fint, ja så afregner vi på gennemsnit af de 10 læs, forklarer Henrik Løje, mens Kirsten Krog tilføjer:

- Prismæssigt ligger vi som de andre kornhandlere, men vi har altså lidt andre måder at anskue vandprocent, urenheder og proteinindhold på, da vi beregner på gennemsnit. 

- Dermed, fortsætter hun, bliver afregningsbilag også mere overskueligt, da den enkelte leverandør får en samlet liste med tallene fra de enkelte læs, men nederst på listen sammentalt og med den gennemsnitsfaktor, der er beregnet ud fra.

Ingen grund til frygt

Hos Getreide må landmanden i øvrigt levere med op til to procent urenheder og op til 14,5 i vandprocent uden fradrag. Det er hvad der i øvrigt omtales som engrosbetingelser i kornverdenen.

Generelt fremhæver man hos Getreide, at man søger at handle hurtigt, enkelt og fair. Det er mange glade for.

Getreide AG, og dermed også Getreide Danmark, er i hvert fald et kæmpe foretagende, der årligt omsætter 2,2 millioner tons korn og producerer 400.000 tons rapsolie. 

- Getreide AG er vores og dermed også danske kornproducenters garant for, at man får sine penge. Jeg siger dette, fordi der er nogle, der efter BMG’s konkurs, er blevet lidt nervøse i markedet, men man behøver altså ikke frygte noget hos os, fastslår Kirsten Krog.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

ATV’ere vinder frem som effektive landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Stor interesse for maskin-road tour i Ribe

Stor tilslutning til ”Claas Jaguar Road Tour” hos maskinforretningen A.P. Jørgensen i Ribe

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Staten støtter grønt protein med 14 millioner

DLG og en række andre landbrugsselskaber har fået tilsagn om 14 millioner kroner fra GUDP-midlerne til at bygge et nyt anlæg til udvinding af græsprotein.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.
Side 1 af 53 (1059 artikler)Prev1234567515253Next