bannerPos

Kvægkonsulent:: Sommernedbør redder det økologiske tredje græsslæt

Steen Wessel, kvægbrugskonsulent, Velas Økologi
19-07-2020 14:47

Den seneste tids sommerregn sikrer et fornuftigt tredje slæt på de økologiske græsmarker. Første slæt, som blev høstet omkring den 18. – 20. maj, har høj fordøjelighed men kommer til kort på proteinindholdet, viser de første prøver.

GRÆSHØST De økologiske mælkeproducenter kan glæde sig over sommerens regn, der, sammen med de moderate varmegrader, giver gode vækstbetingelser for græsmarkerne over hele landet.

Sådan lyder meldingen fra Steen Wessel, kvægbrugskonsulent i Velas’ økologiafdeling.

- Regnen betyder, at vi indtil videre er sikret en fin vækst i det økologiske græs. Vi har fået både vand og har temperaturer, som er rigtig gode til græs. Så lige nu er der god mulighed for at opnå en normal græshøst for resten af sæsonen. Havde vi ikke fået den regn nu, var der stor sandsynlighed for, at tredje slæt ville være tørret væk, og at græsmarkerne ville stresse efter vand. Så kunne vi nemt have tabt 1.000 foderenheder på hektar, siger Steen Wessel.

 

God kvalitet af udbytte

Et godt tredje slæt kommer i halen på de tilfredsstillende første og andet slæt, som begge har givet græs af en rigtig fin kvalitet, fortæller Steen Wessel, der har kigget på prøver af det høstede græs.

- Rigtig mange økologer har været gode til at komme ud tidligt og tage første slæt tidligt i år med målet om en høj fordøjelighed. Vores prøver viser, at det er lykkes godt, og at fordøjeligheden er høj. Det kan vi kun være tilfredse med, for det bliver rigtig god ensilage”, siger Steen Wessel, der dog også understreger, at det tørre vejr i maj har haft konsekvenser for græsindholdet.

”På første slæt ser vi dog også, at der er et lidt højt sukkerindhold og et lavere proteinniveau end ønsket. Det er en konsekvens af året op mod slættidspunktet, hvor de kolde nætter og det tørre vejr om dagen har resulteret i mere sukker og mindre protein”.

Hvor græskvaliteten indtil videre lægger sig i den høje ende, er det mere gennemsnitligt, når man kigger på mængderne. Udbytterne er ikke fremragende men heller ikke dårlige.

”Økologerne kan være nogenlunde tilfredse med udbytterne med tanke på det tidspunkt, de har kørt. Mange kørte som bekendt første slæt ganske tidligt, og så er det jo naturligt, at det går ud over udbyttemængderne”, siger Steen Wessel. 

 

Sigt efter proteinet

Kvægbrugskonsulenten peger på, at øvelsen for resten af sæsonen bliver at få høstet et højere proteinindhold i græsset. Dog samtidig med, at fordøjeligheden ikke falder for meget.

- En af de strategier, man kan gå efter, er at tredje slæt laver man til en lidt lavere kvalitet til kvierne. Derefter går man efter et fjerde slæt med høj fordøjelighed, som skal bruges til køerne til vinter sammen med første slæt. Det er for at opnå det højest mulige proteinniveau, hvilket er nødvendigt for økologerne lige nu, da priserne på protein er tårnhøje, slutter Steen Wessel. 

jba

 

0

LandboSyd åbner afdeling på Fyn

Der bliver nu hårdere konkurrence om både medarbejdere og rådgivningskunder på Fyn. Sønderjyske LandboSyd går nemlig nu i clinch med Velas og åbner kontor med fokus på økonomirådgivning på Fyn.

Byer og skov vokser, landbrugslandet skrumper

Af Peter Bohsen Jensen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Snitter måler græsudbytte til grovfoderlageret

SLF arbejder sammen med Seges og flere landboforeninger om at højne grovfoderproduktionen fra mark til lager. Landmand Eigil Miang ved Rødding deltager i projektet, og for få uger siden fik han snittet græs, der blev målt til brug for lagerregistrering.

Udstillere glæder sig til Agromek 2021

Blandt udstillere på næste års Agromek 2021 er der store forventninger til igen at kunne møde landmændene på messestandene

Såmaskine med nye features

Kuhn fortsætter udviklingen af universalsåmaskinen Espro – senest med det nye system VistaFlow, der gør det lettere at styre og omstille såmaskinen til forskellige opgavetyper

To gange Axial Flow tog sig af vinterbyggen

Forleden blev to Case IH mejetærskere og en nyindkøbt sneglevogn startet op på markerne hos Pedersminde, hvor det i første omgang var vinterbyggen, der skulle i hus.

Vinterbyggen kom i hus ved Kolding

Hos Poul Christensen Maskinstation & Entreprenør kom den sidste af i alt 40 hektar vinterbyg i hus forleden, da der blev høstet i først Nr. Bjert ved Kolding og senere på dagen ved Troldkær nær Rødding

Dobbelt op på økologisk frugt og grønt

Det er især økologiske frugter og grøntsager, som fylder mere på danskernes grønnere tallerkener. Ifølge Danmarks Statistik er salget af økologisk frugt og grønt steget med 143 pct. i årene 2015-19.

Automatisk hurtigskift letter maskinførernes hverdag

EC-Oil, Engcons automatiske hurtigskiftsystem, gør i kombination med en tiltrotator og hydraulisk redskaber en stor forskel i maskinførerens hverdag, men også for gravebranchen generelt i form af øget effektivitet og sikkerhed. Fordele der har betydet, at Engcon har valgt at gøre EC-Oil tilgængeligt for så mange som muligt ved at gøre det til standard i forbindelse med køb af tiltrotator med DC2 styresystem og O-Safe hurtigskift medfølger EC-Oil.

Hvad vi lærte af Covid 19

Livestream, videomøder, rundvisning og selvstudie var nogle af de metoder, rådgivningsvirksomheden Sagro tyede til, da landet lukkede ned i forbindelse med corona-krisen
Side 1 af 64 (1271 artikler)Prev1234567626364Next