bannerPos

Skifter til naturgas

Alex Duus er trådt til som ny direktør på Nybro Tørreri, der har investeret i nyt varmeanlæg.

Tekst og foto: Leif Christensen

17-05-2018 15:03
Hidtil har der været brugt russiske kul til opvarmning hos Nybro Tørreri, men fremover tørres græs og lucerne med naturgas.
Græsset gror flittigt på markerne, og snart skal første slæt i hus. En del af det køres til Nybro Tørreri og laves om til piller, som det har været tilfældet i mange år, men i år sker produktionen ikke på varme fra kul.
- Vi går nu over til at fyre med gas, fortæller den nye direktør, Alex Duus.
Firmaet har to fyr, der i vinterperioden uden produktion er bygget om, så de er klar til at køre på gas, når det første græs kommer ind om en uges tid. En investering på 3,5 millioner kroner.
- Vi har faktisk tidligere kørt på naturgas. Det gjorde vi indtil 2000, men siden har vi fyret med russiske kul og har dagligt fået et læs eller to leveret her til fabrikken, forklarer Alex Duus.
- De gamle kulfyr var slidt op, og det var for dyrt at investere i nye. Driftsmæssigt var det faktisk billigere at fyre med kul, noterer Alex Duus.
 

Kunder i Nordnorge

Tørreriet i Nybro er ifølge Alex Duus det sidste af slagsen i landet, og fremtiden her har også været under overvejelse.
- Bestyrelsen har vurderet, at vi skal fortsætte med at producere piller, fortæller Alex Duus.
Derfor er der bygget om til naturgas, og 22. maj er kedlerne klar til at tage imod græs og lucerne. Et halvt hundrede producenter leverer til virksomheden, der har 100 andelshavere. Nogle leverandører får materialet tilbage til gården som piller til kreaturerne, mens andre piller sælges videre til foderstoffer.
Leverandørerne bor i en radius omkring 45 kilometer fra fabrikken, men der er kunder langt væk.
- Vi har kunder i Nordnorge, hvor de ikke har meget græs, fortæller Alex Duus og noterer, at mere end halvdelen af leverancerne til fabrikken er økologiske.
 

Producerer i døgndrift

Nybro Tørreri har året igennem seks medarbejdere, og i sæsonen kommer yderligere seks til.
- Når sæsonen kommer i gang, kører vi 24 timer i døgnet fem dage om ugen fra mandag til lørdag, forklarer Alex Duus.
Han er tiltrådt først på året. Han er ikke ukendt med landbruget, idet han tidligere har siddet på kontoret hos Landbrugsrådgivning Syd i Varde. Efter to års afstikker til Bornholm er han tilbage i det vestjyske.
Ansættelsen af den nye direktør og skiftet til naturgas markeres med åbent hus i starten af juni, når det hele er oppe at køre.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

ATV’ere vinder frem som effektive landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Stor interesse for maskin-road tour i Ribe

Stor tilslutning til ”Claas Jaguar Road Tour” hos maskinforretningen A.P. Jørgensen i Ribe

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Staten støtter grønt protein med 14 millioner

DLG og en række andre landbrugsselskaber har fået tilsagn om 14 millioner kroner fra GUDP-midlerne til at bygge et nyt anlæg til udvinding af græsprotein.
Side 1 af 54 (1061 artikler)Prev1234567525354Next