bannerPos

De bedste kartoffelavlere har styr på omkostningerne

Selvfølgelig har vejr og vind og afregningspriser indflydelse på kartoffelavlerens bundlinje, men det er styring af omkostningerne, der er helt afgørende for, om avleren tjener 3.000 eller 15.000 kr. pr. hektar.
11-02-2020 07:49

Der er 12.000 kroner i forskel fra de bedste kartoffelavlere, der har 15.000 kroner på bundlinjen, og til de dårligste, der har 3.000 kroner. Forskellen afgøres af, hvor store omkostningerne har været.

Kartoffelproduktionen er i stor fremgang i Danmark i disse år, og der er for nogen op til 15.000 kroner pr. hektar på bundlinjen i at dyrke kartofler.

Det viser tal fra business check, der har været udarbejdet hvert år de seneste år for en række avlere.

Der er til gengæld også meget stor forskel på, hvor mange penge de enkelte bedrifter tjener på en hektar kartofler.

De ringeste resultater er helt nede på 3.000 kroner pr. hektar.

Der en tendens til, at jo højere udbytte du kan opnå, jo mere er der også på bundlinjen, men de højeste udbytter er ikke nødvendigvis lig med den bedste bundlinje.

 Styr på omkostningerne

Det, der adskiller de bedste fra de ringeste, er, at de bedste har styr på omkostningssiden.

Grundene hertil er mange. Selvfølgelig har udbytte og afregningspris en stor betydning, men det er især vigtigt at have styr på omkostningssiden.

Kemi er en væsentlig post. Skimmel og Altanaria er begge svampesygdomme, der i 2019 har kostet mange hektokilo kartofler.

Desværre er de to sygdomme de senere år blevet væsentligt sværere at styre på grund af resistens.

I august og september gik det voldsomt til, og vi ender med at 2019 blev det mest skimmelfavorable år nogensinde. Det gør det endnu vigtigere at være på forkant og få valgt de rigtige midler.

Kommer man først på bagkant med skimmelbekæmpelsen, er det en kamp resten af sæsonen med væsentlige omkostninger og lavere udbytte til følge. Vi har heldigvis flere gode bekæmpelsesmidler til rådighed også med forskellig virkemekanisme.

 Uegnede arealer koster mange penge

Vanskelig høst grundet megen nedbør, tørke i forsommeren, som i visse sorter kan have stor betydning for udbyttet, sortsvalg med mere har også indflydelse på avlen.

Det meget våde efterår i 2019 vanskeliggjorde optagningen mange steder, og kartofler på lav jord kunne ikke tages op efter planen. Bliver man i sådanne tilfælde nødt til at tage kartofler på høj jord op, der ikke er afmodnet og dermed har en for lav stivelsesprocent, er det noget, der er med til at sænke det gennemsnitlige udbytte.

Det er vigtigt at have en plan for levering og tilstrækkelig optagerkapacitet.

Det er derfor ikke alle ejendomme, der egner sig til at have kartofler, simpelthen fordi omkostningerne ved at dyrke kartofler kan være for høj.

 Kartofler skal prioriteres

Generelt er kartofler en rigtig spændende afgrøde at arbejde med. Den kan bidrage positivt til økonomien, og er også god i forhold til at opnå et varieret sædskifte. Skal man udnytte kartoflernes potentiale, skal der rettidighed og omhu til.

Rettidighed både i forhold til lægning, ukrudtsbekæmpelse, skimmel og optagning er vigtig. Det er en afgrøde, der er arbejdskrævende hele sæsonen igennem, og vil man opnå de helt høje udbytter, skal de prioriteres.

Det er både eksisterende og nye kartoffelavlere, som har mulighed for at optimere deres produktion ved at have fokus på rettidighed og kende potentialet, og de udfordringer, der følger med.

Business check

I business check på stivelsekartofler 2019 ligger det gennemsnitlige udbytte på knap 100 hektokilo stivelse pr. hektar. Der er en stor variation fra den laveste på 66 hektokilo til det højeste udbytte på 116 hektokilo pr. hektar.

På bundlinjen er der i gennemsnit cirka 9.000 kroner pr. hektar. tilbage til avleren.

Resultatet varierer fra 3.000 til 15.000 kroner pr. hektar. Det vil sige at på 10 bedrifter, der dækker over både stor og små produktioner, er der en forskel på 12.000 kroner pr. hektar.

Det er længe siden, prisen på stivelseskartofler har været højere, og det har selvfølgelig en stor indflydelse på resultatet, men der er stadig meget store udsving i, hvad det koster for den enkelte avler at producere et kilo stivelse.

0

Forgiftninger kan stamme fra blanderen

Hvis du oplever køer med forgiftninger på trods af godt foder, generelt sunde køer og høj produktion kan problemet måske stamme fra foderblanderen. Særligt Seko-blandere har voldt problemer ved store mængde foder, oplyser Seges i deres nyhedsbrev.

Dyrlæger med speciale i kvæg

Sønderjysk Kvægpraksis i Løgumkloster var tidligere kendt under navnet Dyrlægecentralen Sydvest. Med det nye navn markeres, at man nu er gået ”all-in” på kvæg.

Kvægets fysik kan måles på bundlinjen

Med aAa-metoden tilføjes info om kvægets fysik som et vigtigt parameter til avlen. For hænger kvægbesætningens dyr fysisk godt sammen, påvirker det både sundhed og ydelse – og dermed bundlinjen - i positiv retning. Det mener Joost van der Horst, der er er specialist og rådgiver indenfor aAa-metoden, der oprindeligt er udviklet i USA, og som bygger på det visuelle match mellem ko og tyr.

Maskinstation og landmænd oplevede ny rotorklipper

Hos Brørup Traktor- & Maskincenter noterer man en stor interesse for en ny model af de irske Major Cyclone rotorklippere, der især er populære til afpudsning af frøgræsmarker. Forleden havde den sydjyske maskinforretning inviteret til demo af rotorklipperen ved Augustenborg på Als, hvor den lokale Midtals Maskinstation fik den afprøvet for landmænd.

Stor interesse for fleksible kalvehytter

Hos Arnes Smedie i Gadbjerg ved Vejle, har man udviklet og producerer sine helt egne typer kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet. Og både interessen og efterspørgslen er stor – både blandt professionelle som hobby- og deltidslandbrug.

Græsprotein kan blive en grøn revolution for landbruget

Forleden klippede fødevareminister Mogens Jensen den i anledningen grønne snor til Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs. Dernæst blev han og de øvrige knap 100 gæster vist rundt på anlægget, som han mener kan blive en grøn revolution for landbruget.

Nye vogne sørger for foder til 600 malkekøer

Harehedegaard Mælkeproduktion mellem Hovborg og Starup valgte Krampe-vogne, der spiller en stor rolle, når høsten af foder-afgrøder til bedriftens 600 malkekøer og opdræt skal håndteres

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.
Side 1 af 68 (1343 artikler)Prev1234567666768Next