bannerPos

Kimbrerskuet 2020 gennemføres som et tredages skue

Kimbrerskuet 2020 bliver en realitet – dog over tre dage. Arkivfoto: Tenna Bang
12-08-2020 11:26

Kimbrerskuet – landsdelens største indendørs dyrskue, afvikles i Messecenter Vesthimmerland den 2. – 4. oktober 2020. Ledelsen har netop sagt »GO« for at skuet gennemføres som planlagt, fortæller arrangørerne Messecenter Vesthimmerland, Nf Plus og Agri Nord.

Covid-19 har lavet om på rigtig meget i vores samfund, efter at sundhedskrisen ramte Danmark i starten af marts måned.

Ledelsen på Kimbrerskuet har fulgt udviklingen tæt hen over foråret og sommeren, for at vurdere, om det er muligt at gennemføre skuet den 1. weekend i oktober som planlagt.

- Vi har nu mindre end to måneder til tidspunktet for Kimbrerskuets afvikling. Vi kan derfor ikke trække beslutningen omkring Kimbrerskuets gennemførelse længere, udtaler Brian Otte, direktør i Messecenter Vesthimmerland.

De nuværende regler i forhold til Covid-19 giver Messecenter Vesthimmerland mulighed for at forsamle op til cirka 1.400 personer samtidig til messer og lignende arrangementer, hvilket er acceptabelt i forhold til at gennemføre skuet.

Kimbrerskuet udvides til tre dage

Ledelsen på Kimbrerskuet har besluttet at udvide skuet til tre dage for at sprede publikum og dyreudstillere over nogle flere dage, så risikoen for at måtte afvise gæster bliver mindre.

- På skuets første dag vil konkurrencerne indenfor Malkekvæg og kødkvægsracen Charolais blive afviklet. Lørdag vil primært stå på konkurrencer inden for kødkvæg og søndag vil stå i hestenes tegn med konkurrencer både på de udendørs mønstringsbaner og indendørs i ringen. Der vil være konkurrencer indenfor får, høns, duer og kaniner både fredag og lørdag, fortsætter Ulrik Lund, som er formand for Kimbrerskuet.

Hestene på Kimbrerskuet får hele søndagen for sig selv, hvilket giver mulighed for flere aktiviteter – både indendørs i den store fremvisningsring og udendørs på mønstringsbanerne.

Nye tiltag på Kimbrerskuet 2020

Kimbrerskuet 2020 vil også byde på flere forskellige nyheder. Blandt andet vil der blive afholdt en kødkvægsauktion fredag aften, men en række dyr under hammeren.

Under auktionen, vil vi skabe stemning blandt publikum med lys, røg og en auktionarius, der kan skabe lidt fest og farver.

Stor opbakning til Food- og Torvemarked

Kimbrerskuet har allerede oplevet en stor opbakning fra udstillerne.

- Vi har oplevet en fantastisk opbakning blandt vores mange maskinudstillere, der glæder sig til at vise deres produkter frem for landbruget. Vi kan tydeligt mærke, at vores mange udstillere har været afskåret fra at vise deres produkter og nyheder frem for kunderne i et halvt år, hvilket skaber ekstra interesse for vores skue, fortæller Brian Otte.

De fleste af udstillerne på maskinudstillingen er mest relateret mod malkekvæg og kødkvæg, hvorfor maskinudstillingen i hal 1 vil være lukket for publikum søndag d. 4. oktober, da skuet forventer, at det primært vil være hesteinteresserede gæster og udstillere, der besøger Kimbrerskuet denne dag.

Tilmelding af dyr starter nu

Tilmeldingerne af dyr er begyndt at indløbe.

- De næste par uger får vi rigtig travlt med at modtage tilmeldinger af dyr til Kimbrerskuet, udtaler dyreskuekoordinator Jonna Christoffersen, der har det store overblik over dyrene på Kimbrerskuet.

Hun forventer stor interesse inden for alle dyregrupperne, da ingen jo har haft mulighed for at vise deres dyr frem denne sommer.

Corona-situationen udvikler sig

Corona-udviklingen og smittetrykket bekymrer dog Kimbrerskuet meget

– Vi følger situationen meget tæt, og sikrer os naturligvis at alle anbefalinger og retningslinjer i forhold til afstand, hygiejne og symtomfri adfærd blandt gæster, udstillere og medarbejdere overholdes til punkt og prikke. Vi vil på ingen måde gå på kompromis med sikkerheden for vores mange besøgende, frivillige og medarbejdere, hvorfor det vil være en klar forudsætning, at Kimbrerskuet kan gennemføres forsvarligt og trygt for alle, siger Brian Otte.

teba

0

Nye vogne sørger for foder til 600 malkekøer

Harehedegaard Mælkeproduktion mellem Hovborg og Starup valgte Krampe-vogne, der spiller en stor rolle, når høsten af foder-afgrøder til bedriftens 600 malkekøer og opdræt skal håndteres

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Har du en værdig sparringspartner til dine handler og finansiering?

I takt med, at landbrugene bliver større og der samtidig er en voksende volatilitet i de priser, som vi køber og sælger produkter til, er det ekstremt vigtigt med en sparringspartner, du har tillid til. Den økonomiske bundlinje er din løn, og bliver naturligt påvirket af gode og dårlige beslutninger - og at være landmand, indkøbs- og salgschef samt bankmand på samme tid, er der vel dårligt nogle, der kan påtage sig med succes.

Udsigt til millioner fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel kan præsentere et årsregnskab med et koncernresultat på 87 millioner kroner før skat. Nu lægger bestyrelsen op til at udlodde 50 millioner af overskuddet til medlemmerne..
Side 1 af 67 (1336 artikler)Prev1234567656667Next